Kort om efterløn og skattefri præmie

Hos ASE vælger du selv, om dit efterlønsbidrag senere skal udbetales som efterløn eller som skattefri præmie.


Efterløn

Du kan få op til 177.840 kr. om året (2010-tal) i efterløn. Du får udbetalt efterlønnen over de sidste fem år før, du skal på folkepension. Du kan få efterløn, fra du fylder 60 år og til udgangen af den måned, hvor du fylder 65 år.

Fra 2019 forhøjes alderen til både efterløn og folkepension, men du har stadig mulighed for fem års efterløn.


To-års-reglen

Du opfylder to-års-reglen, hvis du vælger at arbejde på fuld tid og dermed udskyder din efterløn i minimum 2 år. Det betyder, at du i stedet får udbetalt op til 195.520 kr. om året (2010-tal).
Du får også færre fradrag for pensioner i din efterløn.

Det er vigtigt, at du straks får fat i et efterlønsbevis fra ASE, når du vælger ikke at gå efterløn, så snart du kan.


Skattefri præmie

I stedet for efterløn kan du vælge at få en skattefri præmie, som er på op til 140.772 kr. (2010-tal). Præmien udbetales i forbindelse med, at du går på folkepension.

For at få den skattefri præmie udbetalt skal du:

  • få et efterlønsbevis, så snart du ville have ret til efterløn
  • ikke gå på delpension
  • opfylde to-års-reglen, uanset om du senere går på efterløn eller ej. Herefter kan du begynde at optjene skattefri præmier. Du optjener en skattefri præmie på 11.731 kr. (2010-tal) hver gang, du arbejder på fuld tid som selvstændig i 13 uger eller i 481 timer som lønmodtager.

Du kan optjene skattefri præmier indtil den dag, hvor du når folkepensionsalderen. Du kan højst optjene 12 præmier. Læs mere om skattefri præmie her.


Hvad skal der til for at være med i efterlønsordningen?

Hovedreglen er, at du skal være medlem af en a-kasse og betale efterlønsbidrag i 30 år. Du skal senest begynde indbetalinger, når du fylder 30 år. Efterlønsbidraget er på 1.317 kr. i kvartalet og er fuldt fradragsberettiget (2010-tal).

Der er dog en del undtagelser, som giver dig mulighed for at indbetale efterlønsbidraget i en kortere periode. Mulighederne afhænger af, hvornår du er født. Læs mere her .

Hvis du skal søge om efterløn, kan du se betingelserne her


Fortrudt, at du ikke er med i efterlønsordningen?

ASE har en fortrydelsesordning med særlige betingelser, som du måske kan benytte dig af. Efterlønnen og den skattefri præmie er nedsat, når du bruger fortrydelsesordningen. Læs mere her


Spørgsmål?

Er der noget, du er i tvivl om vedr. efterløn og skattefri præmie, så ring til os på 7013 7013 eller send en mail her .

Mere om efterløn

Få mere at vide om bl.a. betingelser og beregninger for efterløn.

Læs mere

Mere om præmie

Få mere at vide om den skattefri præmie.

Læs mere


Fortrydelsesordning

Få mere at vide om dine fortrydelsesmuligheder.

Læs mere