Født 1. januar 1959 til 31. december 1962
Hvornår du kan få efterløn eller skattefri præmie afhænger af, hvornår du blev medlem af en a-kasse og begyndte at betale efterlønsbidrag. Se her hvad der gælder for dig
Hvornår kan du få efterløn og folkepension?
Efterløns- og folkepensionsalderen bliver gradvist sat op, og du kan stadig få 5 år med efterløn. Hvornår du kan gå på efterløn afhænger af, hvornår du er født i perioden:
-
Er du født 1. januar 1959 til 30. juni 1959, kan du tidligst få efterløn, når du fylder 60 ½ år. Folkepensionsalderen vil være 65 ½ år.
-
Er du født 1. juli 1959 til 31. december 1959, kan du tidligst få efterløn, når du fylder 61 år. Folkepensionsalderen vil være 66 år.
-
Er du født 1. januar 1960 til 30. juni 1960, kan du tidligst få efterløn, når du fylder 61 ½ år. Folkepensionsalderen vil være 66 ½ år.
-
Er du født 1. juli 1960 til 31. december 1962, kan du tidligst få efterløn, når du fylder 62 år. Folkepensionsalderen vil være 67 år.
Hvor længe skal du være medlem og betale efterlønsbidrag?
Er du indmeldt senest den 1. juli 1999 , skal du have været medlem og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 til efterlønsalderen og mindst i 20 år inden for 25 år.
Er du indmeldt den 2. juli 1999 eller senere , skal du have været medlem og have betalt efterlønsbidrag i mindst i 25 år og uafbrudt fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen.
Bidragsfrihed
Er du født den 1. juli 1962 eller senere, og har du betalt efterlønsbidrag i 2007, har du muligvis ret til en periode med bidragsfrihed.
Fortryder du, at du ikke har indbetalt efterlønsbidrag?
Læs om fortrydelsesretten.
