Skattefri præmie

Du kan få op til 12 skattefri præmier til en samlet værdi af 140.772 kr. (2010-tal), når du fortsætter med at arbejde i stedet for at gå på efterløn. Hver præmie er på 11.731 kr. (2010-tal), og du kan få glæde af de enkelte præmier, selvom du kun udskyder din efterløn.


Du skal have et efterlønsbevis for at få en skattefri præmie. Desuden skal du opfylde to-års-reglen:

  • Du skal vente med at gå på efterløn i minimum 2 år efter, du har fået dit efterlønsbevis
  • Du skal have arbejdet som lønmodtager i 3.120 timer på almindelige løn- og arbejdsvilkår eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt to år. Arbejdet skal ligge efter, at du fik dit efterlønsbevis, og inden eventuel overgang til efterløn
  • Du skal ikke have været på delpension
  • Du skal bo og arbejde i Danmark, i et andet EØS-land, Schweiz, Grønland eller på Færøerne

Fortsætter du med at arbejde efter, at to-års-reglen er opfyldt, får du en skattefri præmie hver gang, du har arbejdet 481 timer som lønmodtager eller fuld tid i 13 uger som selvstændig.

Hvad skal du sende til ASE?

Hvis du ser ud til at kunne opfylde betingelserne for at få skattefri præmie, vil vi sende en blanket til dig ca. en uge før du fylder 65 år. Denne blanket skal du bruge til at søge om din skattefri præmie.

Hvor længe kan du optjene præmier?

Du kan optjene skattefri præmier indtil den dag, hvor du når folkepensionsalderen. Det vil indtil 2024 være den dag, hvor du fylder 65 år. Du kan højst optjene 12 præmier, som beløber sig til i alt 140.772 kr. (2010-tal). Du får udbetalt pengene, når du fylder 65 år.

Vil du vide mere?

Læs meget mere i brochuren ’Den skattefri præmie’.

Mit ASE

Mit ASE - genvejen til din a-kasse   


På Mit ASE kan du bl.a.:

  • Søge om ydelser
  • Taste ydelseskort
  • Se specifikationer
  • Sende E-post
  • Booke et møde med ASE

Log ind

Satser

Tjek de forskellige satser for udbetaling.

Se, hvor meget du kan få

Spørg ASE

Her kan du spørge din a-kasse

Har du spørgsmål, kan du måske finde svaret her.

Søg svar