Mission og vision
Mission
ASEs mission fortæller, hvorfor vi er sat i verden:
Vi kæmper for, at økonomisk tryghed på arbejdsmarkedet ikke skal være afhængig af politiske, faglige og religiøse interesser
ASE er en 100% medlemsejet a-kasse. Alt, hvad vi foretager os, skal tage udgangspunkt i at skabe værdi for vores medlemmer. Vores overordnede ambition er således at skabe økonomisk tryghed for vores medlemmer gennem en effektiv, enkelt og kompetent sagsbehandling til en af markedets laveste priser.
ASE varetager ikke nogle bestemte menneskers interesser, så alle medlemmer har de samme vilkår, uanset hvem du er. Du er altid velkommen i ASE, selvom du er med i en fagforening. Vi varetager dine interesser, når det gælder a-kasse.
Vision
ASEs vision fortæller, hvilke overordnede ambitioner, vi arbejder med:
Vi vil skabe en åben og kundeorienteret organisation, som gør medlemmer til ambassadører
Vores ambitiøse vision er en rettesnor for alt, hvad vi gør. Således har vores medarbejdere fokus på nytænkning, nye produkter og nye, effektive arbejdsprocesser – ligesom vi altid giver vores medlemmer en nærværende og optimal kundeoplevelse, der tager udgangspunkt i det enkelte medlem.
