Nyt fra ASE

Det er snorlige, træfjæs!

Dagpenge gør livet som ledig lidt lettere

Dagpenge kan sjældent dække alle dine faste udgifter, hvis du bliver ledig. Men dagpenge kan forhåbentlig sikre, at du ikke skal tage store banklån for at få hverdagen til at løbe rundt. Sammenligner du dagpenge med kontanthjælp, ved du, hvorfor det betaler sig at være medlem af en a-kasse som ASE.

Dagpenge
Hvis du skal melde dig ind i en a-kasse for første gang eller overvejer at udskifte din nuværende a-kasse, spiller prisen naturligvis en rolle. I hvilken a-kasse får du mest for pengene? ASE er, når du sammenligner prisen på det månedlige kontingent, en af Danmarks absolut billigste a-kasser. Og som medlem af ASE får du præcis det samme udbetalt i dagpenge, som du gør i større - og dyrere - a-kasser.

Så meget får du i dagpenge
Melder du dig ind i ASE, betaler du kun 418 kr. i kontingent om måneden (2010-tal). Og så er du garanteret op til 16.293 kr. i dagpenge før skat om måneden (2010-tal), hvis du skulle blive arbejdsløs. Kontingentet er fradragsberettiget, så i nettokroner er det en meget lille investering for at være sikret en høj grad af økonomisk uafhængighed, hvis du i en periode ikke har en fast løn til at dække dine daglige udgifter.

Hvorfor være medlem af en a-kasse?
Økonomisk set er det en stor fordel at være medlem af en a-kasse, hvis du en dag bliver arbejdsløs. Her kan du se, hvad det vil betyde for dit budget, om du har sikret dig økonomisk eller ej i en a-kasse:

  • Du er ikke medlem af en a-kasse. Det betyder, at du kan søge om kontanthjælp, hvis du i øvrigt opfylder kravene. Har du opsparing, bliver den modregnet i din kontanthjælp. Som udgangspunkt kan du få op til 9.857 kr. i kontanthjælp om måneden før skat, hvis du er over 25 år og udeboende (2010 sats).
  • Du er medlem af en a-kasse som ASE og betaler derfor et månedligt a-kasse kontingent. Bliver du arbejdsløs, træder ASE til og sikrer dig op til 16.293 kr. om måneden før skat i dagpenge (2010-tal).
  • Du er medlem af ASE og har også en ASE+ arbejdsløshedstillægsforsikring, altså en ekstra lønsikring. Du betaler derfor a-kasse kontingent plus et ekstra tillæg hver måned. Afhængig af, hvor meget du betaler i tillæg, kan du i tilfælde af arbejdsløshed få op til 24.000 kr. ekstra om måneden i dagpenge før skat.
Vil du vide mere om dagpenge, dagpengeregler eller dagpengesatser, er du meget velkommen til at ringe til os på tlf. 7013 7013.
Oasen