Vi har kontorer i hele landet. Og vi søger løbende nye kolleger til dem alle. Ring, hvis du vil vide mere om os.
Kontorer
Vi har 17 kontorer fordelt over hele
landet, heraf 11 lokalkontorer og 6 samtalesteder
med bemanding efter behov. Hvis du søger job hos os, kan du derfor
komme til at arbejde både i Jylland, på Fyn og på
Sjælland.
Hovedkontoret
På hovedkontoret sidder vores forsikringsafdeling og
stabsfunktioner. Det er her, Økonomi, IT, Intern Service,
PR/Marketing og HR er placeret.
Forsikringsafdelingen servicerer vores medlemmer, når de skal have udbetalt dagpenge, efterløn, feriedagpenge osv. Hvis du får arbejde her, skal du blandt andet vurdere ansøgninger om ydelser og varetage udbetalinger.
Som ansat i forsikringsafdelingen skal du spænde fra telefonisk kundeservice til behandling af medlemssager. Indblik i faglige og juridiske problemstillinger er et must.
Placering: Frederiksberg.
Lokalkontorerne
Lokalkontorerne har den direkte kontakt med vores
medlemmer. Det er her, medlemmerne kommer til samtaler og møder, og
hvor vi rådgiver ledige medlemmer inden for dagpengeområdet.
For at arbejde på vores lokalkontorer er det derfor vigtigt, at du har empati, gode kommunikationsevner og positiv udstråling. Desuden skal du have indblik i retsreglerne på området, så vores medlemmer får den bedst mulige service.
Placering: København (Frederiksberg), Hillerød, Holbæk, Nykøbing F, Næstved, Odense, Slagelse, Ålborg, Århus, Herning og Kolding (samt samtalesteder på Bornholm (Rønne), i Thisted, Esbjerg, Frederikshavn, Hjørring og Åbenrå).
JobASE
JobASE er en selvstændig forretningsenhed i ASE, som hjælper og
rådgiver vores lønmodtager medlemmer i forbindelse med jobsøgning.
Rådgivningen, der primært har form af telefonmøder, kan handle om
alt fra at skrive et godt CV til at rådgive om job- eller
brancheskifte.
Rådgivningen hos JobASE er individuel. Det er derfor vigtigt at kunne lytte og give professionel sparring på et højt fagligt niveau. Du skal desuden have et bredt kendskab til arbejds- og jobmarkedet.
Placering: Frederiksberg, Kolding, Århus og Ålborg
Salgscentret
Vores salgscenter har til opgave at sælge medlemskaber til
potentielle medlemmer. Som a-kasse henvender vi os kun til
personer, der har tilkendegivet et ønske om at blive kontaktet.
De vigtigste kompetencer for at arbejde i vores salgscenter er, at du kan sælge. Lige så vigtigt er det imidlertid, at du kan give en god og værdiskabende service over telefonen.
Placering: Kolding
Kontaktcentret
Kontaktcentret besvarer alle digitale henvendelser (telefonopkald,
mails mv.) fra vores medlemmer. En gruppe af vores kolleger i
kontaktcentret ringer desuden selv til vores medlemmer med det mål
at pleje relationen og fastholde medlemmet.
Som ansat i kontaktcentret er det derfor vigtigt at have gode
kommunikationsevner, udvise empati samt sætte service og
imødekommenhed i højsædet.
Placering: Kolding
ASE selvstændige
ASE selvstændige er en selvstændig forretningsenhed, som rådgiver
vores selvstændige medlemmer i forbindelse med rekruttering, HR og
ledelse, inkasso og personalejura. Rådgivningen foregår
telefonisk.
Det er primært jurister, som er ansat i ASE selvstændige. For at arbejde der er det nødvendigt at kende arbejdsmarkedsloven og relaterede regler, ligesom det er et krav at kunne yde en god service i telefonen.
Placering: Kolding

