Mød en medarbejder
Mød Cathrina, der fortæller om
at arbejde i ASE. Du har også mulighed for at stille hende
spørgsmål.
Forklar kort om dit job
Jeg er forsikringsmedarbejder. Det, jeg beskæftiger mig med i
øjeblikket, er primært ansøgninger om dagpenge fra medlemmer, som
er blevet opsagt fra deres job og nu er ledige, samt den
telefoniske kontakt med vores medlemmer, bl.a. vejledning om,
hvordan man skal forholde sig, når man bliver ledig.
Hvorfor valgte du at blive ansat hos ASE, og hvad lavede du
før?
På det tidspunkt, jeg søgte job i ASE, havde jeg arbejdet i det
offentlige i 9 år i forskellige ministerier, både som sagsbehandler
og som chefsekretær og ville gerne prøve noget andet. Jeg så
jobannoncen i Søndagsavisen og tænkte, det var lige noget for mig.
Og det var det rigtige for mig, for jeg har nu været i ASE
i 12,5 år.
Forklar lidt om, hvordan det er at arbejde hos
ASE
Jeg er enormt glad for at arbejde i ASE. Der er en god luft i
organisationen, og jeg er meget glad for den fremherskende
ledelsesfilosofi - 'frihed under ansvar'. Netop friheden er vigtig
for mig i mit arbejde.
Vi kan selv tilrettelægge
arbejdsdagen, da vi har flekstid. Det gør det muligt at komme lidt
senere eller gå tidligere. Desuden er kollegerne i ASE både flinke
og hjælpsomme, hvilket giver en rigtig god stemning.
Jeg kan godt lide, at vi har travlt - man keder sig aldrig i
ASE.
Hvad har været den største arbejdsmæssige udfordring for
dig hos ASE?
Arbejdsløshedslovgivningen er enorm, der er virkelig meget, man
skal kunne. Men jeg har også fået tiden til at lære det, og folk
har været meget hjælpsomme i oplæringsforløbet. Netop tiden og
oplæringen er vigtig, når man sidder som ny medarbejder.
I øjeblikket er den største
udfordring mængden af dagpengeansøgninger.
Hvad er de 3 bedste ting ved at arbejde hos
ASE?
Mine kolleger er fremragende, søde og hjælpsomme. Der er
rigtigt gode arbejdsforhold, flextid, og så er der stor lydhørhed
over for medarbejderne. Spændende arbejdsopgaver og kontakten med
vores medlemmer.
Hvad gør dig stolt over at arbejde i ASE?
Der er flere ting, der kan gøre mig stolt over at arbejde i
ASE. Vores a-kasse IT program AKS, vores elektroniske
dokumenthåndtering, vores kontakt til medlemmerne m.v.
Hvordan støtter ASE din personlige og faglige
udvikling?
Det er primært gennem MUS samtalerne, man oplever en støtte i
personlig og faglig udvikling. Der er en stor lydhørhed og god
sparring.
Hvad har overrasket dig
mest ved at arbejde for ASE?
Jeg vil ikke sige, at jeg blev overrasket, men det var en
utrolig positiv oplevelse at blive modtaget som ny medarbejder i
ASE. Mine nye kolleger var meget imødekommende.
Der er også en stor respekt for faglighed. Alle medarbejdere er på hjemmebane inden for deres felt, og man bliver respekteret for at være god til det, man er god til. Der er ikke er så meget jantelov i ASE.
ASE er virkelig en god
arbejdsplads. F.eks. prioriteres medarbejdernes sundhed, og en
masse tiltag er blevet gjort. Vi er bl.a. alle blevet tilbudt et
gratis sundhedstjek, billig fitnessaftaler, løbetræner fra Sparta
osv.
Hvad er dit råd til kommende kolleger?
Slap af, og vær dig selv. Det er ikke meningen, at du skal vide
det hele fra første dag. Du får tiden til at lære det, der skal
læres, og der er altid plads til at lære noget nyt. Så lad være med
at gå i panik. I starten vil du være træt i hovedet på grund af de
mange nye indtryk, men du skal ikke arbejde over for at imponere
nogen.
Hvad laver du i fritiden?
Jeg hygger mig med min dejlige datter. Derudover elsker jeg at
løbe, når jeg ikke er skadet, og så går jeg til spinning/fitness i
hvert fald en gang om ugen.
For at have et arbejdsliv, der fungerer, er jeg nødt til at have et fritidsliv, der fungerer. Fleksibiliteten i forhold til arbejdstider og muligheden for at "spare op" til fridage giver gode muligheder for at tilrettelægge fritiden. Der er f.eks. ingen problemer med at nå at aflevere og hente min datter i skolen/SFO.
Cathrina, Forsikringsmedarbejder i ASE

