Hold på de gamle dyder
68-årige Leif Jørgensen har været selvstændig hele sit voksne arbejdsliv. Han har kørt sin virksomhed på gammeldags dyder, så som økonomisk ansvarlighed og kvalitet i arbejdet.
"Siden jeg startede, har der aldrig været en dag, hvor jeg ikke har haft noget at lave," fortæller Leif.
Styr på finanserne
I dag har Leif haft sin virksomhed i næsten 50 år. Han startede som
maler på forskellige projekter, men siden 1970'erne har han
industrilakeret i værkstedet på sin egen gård. Her maler han døre,
vinduer, møbler med mere. Han har igennem sin karriere haft op til
21 medarbejdere ad gangen, men de sidste fire år har han kørt
virksomheden alene. Hans kone gennem 47 år, Bodil, tager sig af
regnskaberne, og herudover mødes han med sin revisor to gange om
året. Det er vigtigt for Leif at have hånd i hanke med sin egen
økonomi, og han beregner altid selv sine tilbud.
Gamle dyder
En af Leifs mærkesager er netop også at køre sin forretning så
reelt og retsindigt som muligt. Priser og udførelse skal være i
orden, så man kan se sine kunder i øjnene.
"Jeg er modstander af særtilbud. Hvis du í lavsæsoner begynder at holde udsalg og give sommertilbud osv., så falder din troværdighed. Du har jo de samme omkostninger året rundt, så kunderne skal have den samme behandling," fastslår Leif.
Leif anbefaler:
- Vær en rollemodel over for dine
ansatte - Hold fast i din sunde fornuft
Leif fraråder:
- Kast dig ikke hovedkulds ud i noget,
før du har undersøgt det - Lad være med at lave unødvendige
investeringer
