Dårligt arbejdsmiljø koster

Hvis du før har følt, at arbejdstilsynet er kommet ud i din virksomhed med en løftet pegefinger og manglende forståelse for din branche, så er der godt nyt at hente. Med det nye risikobaserede tilsyn vil der nemlig komme fokus på dialogen mellem virksomheden og arbejdstilsynet.

A11c net.png A11c net.png

Dårligt arbejdsmiljø kosterhvert år samfundet over 60 mia. kroner relateret til erstatninger, sygefravær, tabt produktion, medicinforbrug og sundhedsudgifter.


Arbejdsrelateret sygdom dækker over ca. en tredjedel af alt samlet sygdom. Almindelig sygdom kan forklare syv-otte sygefraværsdage pr. medarbejder pr. år i danske virksomheder. Et højere fravær i en virksomhed tyder på, at virksomheden har et dårligt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø, medarbejdere med mange personlige problemer eller meget pjæk blandt medarbejderne.


Skjulte omkostninger til dårligt arbejdsmiljø er mindst to gange større end de synlige omkostninger i form af træning og lønomkostninger til vikarer, tabt produktivitet, reparation, ulykkesanalyse, forebyggende tiltag mv.


Ingen dagpengerefusion i tre uger
Det kan gå hen og blive en bekostelig affære, hvis en medarbejder kommer ud for en ulykke på arbejdet. LO har regnet på, hvad det koster for både løn til den skadeslidte og for selve ulykken. Som arbejdsgiver skal man være opmærksom på, at selvom din medarbejder er tilmeldt en a-kasse, skal arbejdsgiveren selv betale for de første tre uger af medarbejderens fravær. Hvis en medarbejder fx tjener 250 kroner i timen, svarer det til 9.250 kroner om ugen. Arbejdsgiveren
skal altså i løbet af de første tre uger betale den skadeslidte 27.750 kroner.


Her stopper arbejdsgiverens omkostninger imidlertid ikke. Hvis man som arbejdsgiver betaler fuld løn under sygdom, får du dagpengerefusion for den del af fraværet, som ligger ud over de første tre uger. Men her skal du også være opmærksom på, at lønniveauet er højere end dagpengesatsen,hvilket stadig giver dig en nettolønudgift i medarbejderens fraværsperiode.
Den maksimale dagpengesats ligger på 3.830 kroner om ugen.


Hvis vi benytter vores tidligere beregning igen, vil det sige, at arbejdsgiveren skal betale (9.250 - 3.830) = 5.420 kroner om ugen til den ansatte i hele sygdomsperioden.


Herudover kommer omkostningerne til selve ulykken. Ifølge LO - rapporten kostede en typisk arbejdsulykke i 2010 cirka 43.000 kroner, en mindre arbejdsulykke kostede cirka 11.500 kroner, og en alvorlig arbejdsulykke kostede 116.500 kroner.

Kilde: Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller. Rapport udarbejdet af Rambøll for LO , november 2010

 

Links til alle brancher

Du har selv mulighed for at gå ind og tjekke regler og vejledning inden for netop din branche.

Arbejdstilsynet
www.at.dk
Få mere info om arbejdstilsynet og hjælp til udarbejdelsen af arbejdspladsvurderinger.

Branchearbejdsmiljøråd
www.bar-web.dk
Find links til de 11 miljøbrancheråd.

Bygge - og anlæg
www.bar-ba.dk
Få råd og vejledning om arbejdsmiljø inden for bygge - og anlæg.

www.danskbyggeri.dk
Hold dig opdateret om de nyeste regler inden for bygge - og anlæg.

Industri
www.i-bar.dk
Få råd og vejledning om arbejdsmiljø inden for industri.

Kontor
www.barkontor.dk
Få råd og vejledning om arbejdsmiljø inden for kontorbranchen.

Service og tjenesteydelser
www.bar-service.dk
Få råd og vejledning om arbejdsmiljø inden for servicefag.

Transport og en gros
www.bartransportogengros.dk
Få råd og vejledning om arbejdsmiljø inden for transport og en gros.

www.bevarryggen.dk
Få fif til gode løftetekniker med instruktionsark og film.

Grafik
www.grafiskbar.dk
Få råd og vejledning om arbejdsmiljø inden for den grafiske branche.

Jord til bord
www.barjordtilbord.dk
Få råd og vejledning om arbejdsmiljø inden for jordbrug, mejeriproduktion og slagteribranchen.

Handel
www.barhandel.dk
Få rådgivning og vejledning om arbejdsmiljø inden for detailhandelsområdet.

www.hvordandubedst.dk
Få råd og tekniker til hvordan du udfører dit arbejde effektivt og sikkert, når du arbejder i butik.

Finans
www.arbejdsmiljoweb.dk
Få rådgivning og vejledning om arbejdsmiljø inden for finanssektoren og det offentlige.