08-12-2016

Huskeliste til dig der bliver færdig med din uddannelse i 2017

Som medlem af Ase kan du i 2017 få 13.152 kroner i dagpenge om måneden, når du er færdig med din uddannelse. Du skal dog selv være opmærksom på et par vigtige ting.

Unge job

Betal dit kontingent
Som gratis medlem har du oplyst os om en forventet slutdato for din uddannelse. Det er i forhold til den dato, at vi sender kontingentopkrævningen ud.

Vær opmærksom på, at dit kontingent bliver opkrævet kvartalsvis og skal betales forud.

Det vil sige, at du højst sandsynligt modtager opkrævningen, inden du har afsluttet uddannelsen.

ase.dk kan du se den aktuelle kontingentopkrævning for at være medlem af a-kassen.

Gør brug af dine rettigheder
En måned inden slutdatoen for din uddannelse sender vi et brev med en erklæring om dimittendrettigheder.

Senest to uger efter endt uddannelse skal vi have modtaget din udfyldte erklæring. Det er meget vigtigt, at du indsender erklæringen til tiden, fordi:

  • Hvis du har været indmeldt i Ase i over et år, kan du med dine dimittendrettigheder modtage dagpenge fra din første ledighedsdag 
  • Hvis du har været indmeldt i Ase i under et år, kan du med dine dimittendrettigheder modtage dagpenge efter din første måneds ledighed 
  • Uanset hvor længe du har været indmeldt, har du ingen dimittendrettigheder, hvis vi ikke har modtaget din udfyldte erklæring senest to uger efter uddannelsens afslutning. 
  • I det tilfælde vil du blive optaget som et almindeligt medlem, og du skal dermed blandt andet opfylde beskæftigelseskravet for at få ret til dagpenge. 


Højere sats til forsørgere
Mens satsen til ikke-forsørgere er sat ned til 13.152 kr. pr. måned i 2017, er satsen til forsørgere lidt højere, nemlig 15.080 kr. pr. måned.

Søg dagpenge
Hvis du vil søge om dagpenge, så ring til os på 7013 7013. Så sender vi de relevante papirer og blanketter og besvarer dine spørgsmål.

Du kan også søge mere information om her