09-08-2017

Momsfrist 1. september - nyttige tips

Mange virksomheder skal indberette moms hvert kvartal. Og fristen for momsregnskabet for 2. kvartal 2017 er 1. september. SKAT har en huskeliste, der er god at tjekke og have ved hånden:

SKAT

Du kan indberette din moms via skat.dk, TastSelv Erhverv eller med SKATs app. Men under alle omstændigheder så husk følgende, når du skal indberette moms:

1. Hav NemID klar
Er du en personligt ejet virksomhed, kan du bruge dit private NemID til at logge på. Ellers skal du have en NemID medarbejdersignatur. Har du brug for sådan en, bestiller du den på medarbejdersignatur.dk. Det tager 1-2 uger fra du bestiller en signatur, til du har den. Så du skal være ude i ordentlig tid.

2. Husk 5-dages reglen for selve betalingen
Du skal være klar, men du skal alligevel først indbetale momsen fem hverdage før fristen. Betaler du tidligere, risikerer du, at pengene bliver brugt til at betale den post på virksomhedens skattekonto, der har først frist. Du kan også risikere, at pengene bliver sendt retur til din konto. Så husk 5-dagesreglen, og vær sikker på, at din betaling af moms går til betaling af moms! Hos SKAT kan du læse mere om skattekontoen.

3. Husk at indberette under alle omstændigheder
Selv om din virksomhed ikke har haft indtægter eller udgifter i momsperioden, skal du alligevel indberette moms. Du skal så blot indberette nul kroner.

4. Hold styr på fristerne med SKATs app
Momsfristen er vigtig at huske, da du ellers risikerer gebyrer og bøder. Bruger du SKATs app og logger på som virksomhed, kan du se alle din virksomheds frister. Fristerne kan du også overføre til din kalender på telefonen.