08-01-2018

Kom godt i gang som nystartet virksomhed

SKAT hjælper gerne nystartede virksomheder med at få styr på det basale moms- og regnskabskrav. Du er velkommen på SKATs forskellige informationsmøder og webinarer.

Spirende Penge

For nogle nystartede virksomheder kan det være en stor lettelse at få hjælp til de administrative opgaver, der er en uløselig del af dét at drive egen virksomhed. Og måske ikke lige den del man elsker allerhøjest. Det er muligt at google sig til meget, men du er også velkommen til at benytte dig af SKATs gratis tilbud.

Fire forskellige emner
SKATs hjælp til det administrative for nystartede virksomheder er organiseret i fire forskellige temaer:

* Hvordan man betaler skat og moms
* Hvordan man fører regnskab, bogfører og holder styr på fradragsreglerne
* Hvilke selskabsformer findes der, og hvordan forholder det sig med moms, skat og ansatte i disse
* Hvordan indberetter man sin selvangivelse

Du kan læse mere hos SKAT.

Kom til møde eller tag på webinar
SKAT holder løbende informationsmøder rundt om i landet for nystartede, momsregistrerede virksomheder. Her møder du ikke blot SKATs underviser men også andre nystartede i samme situation som dig selv. Det er en fin lejlighed til at udveksle erfaringer. Alternativt kan du tilmelde dig et webinar, som selvfølgelig er utrolig bekvemt, fordi du nemt kan være med ligegyldigt hvor i landet du befinder dig.