Topbanner ivaerksaetter 940X180

Inspiration til dine iværksætterdrømme

Ivaerksaetterhotline -coverUanset om du går rundt med en drøm om at være iværksætter eller allerede har haft dit første salg, har vi samlet de bedste råd, som kan hjælpe dig på vej eller videre fra, hvor du er nu.


Klar, parat - Startup

Lad os hjælpe dig på vej mod din drøm som selvstændig. Herunder har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, som vi ofte får fra iværksættere. 

 

Få struktur på tankerne - Lav en forretningsplan!

En forretningsplan er, helt kort, en beskrivelse af din (kommende) virksomhed og en plan for, hvordan du vil drive og udvikle den. Når man går med drømmen om at være selvstændig, så fyldes hovedet ofte med kreative ideer og tanker. Sørg for at skrive dem ned og lave delmål, så du kan strukturere dem og skabe et hurtigt og nemt overblik.

Herunder et par fif til, hvad du bør overveje inden du går i gang med at skrive din forretningsplan:

  • Hvem er du / I?
  • Hvad sælger virksomheden og hvilken værdi skaber du / I for kunderne?
  • Hvilken omsætning forventer du / I første år, og er der behov for finansiering?
  • Hvilken virksomhedsform vil du / I have og planlægger du / I deltid eller fuldtid?

Du kan bl.a. bruge Virks skabelon til en forretningsplan. Denne er nem og ligetil. Du kan finde Virks forretningsplan skabelon her,

Ase Økonomisk Rådgivning har stor erfaring i gennemgang og hjælp til udarbejdelse og evaluering af forretningsplaner. For at få fri rådgivning af Økonomisk Rådgivning skal du være medlem af foreningen Ase Selvstændig. Du kan finde flere informationer mere information her

 

Skab kendskab og tryghed - Navn og logo er vigtigt

Du har måske allerede gjort dig nogle tanker om, hvad din virksomhed skal hedde - men har du tænkt på logo og design?.

  • Virksomhedens navn skal afspejle det image / brand du ønsker 
  • Fremtidssikring: Kan dit navn og produkter udvides til udlandet, hvis det bliver en succes?
  • Husk at undersøge om dit navn er tilgængeligt - det kan du bl.a. gøre her

Et logo er det første indtryk en potentiel kunde får af virksomheden. Det kan være godt givet ud at få en professionel til at hjælpe!

  • Spørg dit netværk om de kan anbefale nogen! Husk at du også kan bruge Facebook og LinkedIn til at søge!
  • Sørg for at få et overslag på prisen, så du ikke får en grim overraskelse i form af en stor regning
  • Husk at logoet skal bruges på tværs af flere kanaler og ofte også både online såvel som offline (Fysisk)

Budget - Hvad skal jeg være opmærksom på?

Er du ikke en tal-haj? Hvordan budgetteres markedsføringen? Er du i tvivl om, hvordan du udregner din timepris? Bare rolig. Hjælpen er lige foran næsen på dig!

  • Sørg for at du får uvildig rådgivning, som du kan stole på
  • Bed om at blive sat ind i processerne, så du fx selv kan overtage styringen i fremtiden

Som medlem af foreningen Ase Selvstændig, kan du få udvidet Økonomisk Rådgivning som indeholder både privat - såvel som erhvervsøkonomisk rådgivning - som hjælper dig på rette spor og giver dig et komplet overblik.

Registreringer - Drilsk eller ligetil?

Mange nye iværksættere oplever at det kan være svært at vurdere, hvornår en virksomhed skal registreres, hvad der skal registreres og hvilke forsikringer, der bør overvejes. Ase Iværksætterhotline er gratis for alle og har stor erfaring i at hjælpe med vejledning af ovennævnte. Hotlinen kan bl.a. hjælpe dig med:

  • Hvordan registrer jeg en startup virksomhed?
  • Skal jeg registreres for moms?
  • Hvilke forsikringer er need to have og hvilke er nice to have?
  • Hvordan betaler jeg skat?
  • Hvordan udbetaler jeg min egen løn som selvstændig?

 

Brug sparring - Det gør en stor forskel!

Der er ingen, som er verdensmester i alt.  Sparring giver anledning til udvikling som kan betyde vækst! Som iværksætter er det vigtigt at erkende, hvilke mangler der måtte være og vurdere, hvordan de bedste løsninger findes. Til det anbefales det at benytte sig af kompetent sparring.

Sparring kan fx være:

  • Idéudvikling
  • Design af produkt
  • Forståelse og indsigt i økonomiske og juridiske aspekter 

Når man som iværksætter er ny på markedet, så skal man suge al den hjælp til sig, som er muligt. En iværksætter kommer længst ved at sparre med kompetente personer på det område og marked man gerne vil ind på for at få det mest valide feedback. Du kan bl.a. se 5 gode råd fra iværksættere eller besøge Startvækst Virk for at finde et væksthus tættes på dig - det er ganske gratis og uvildig vejledning.

Selvom det er tidligt i forløbet, har du måske allerede overvejet fremtidige ansættelser - bliv godt klædt på til at ansætte nye medarbejdere ved at downloade denne ledelses e-bog gratis.

 

Kunne du tænke dig lidt inspiration? Vovestykket er en podcast-serie på 6 afsnit, der handler om at turde tænke vildt, handle vildt og undgå de helt store fejl. Hop ind og lyt med, herunder.

Podcast Serie

Hør Jacob fra Chefmade fortælle om de tidlige stadier i hans startup, eller Christian fra Servicelovers der fortæller om, hvordan han oplevede springet fra en tryg tilværelse som lønmodtager til iværksætterlivet.

 

Topbanner Ivaerksaetterside Asedk2


 

Servicelovers 700X178


Ring til en ven - Iværksætterhotlinen

Hos Ase har vi en gratis Iværksætterhotline der tilbyder at hjælpe dig godt på vej, så du er bedst rustet til at starte som iværksætter.

Iværksætterhotlinen er en allieret, uanset om du er igang som iværksætter, helt ny eller bare undersøger området. Det eneste det kræver fra dig - er at du enten skriver til os, eller ringer os op.

Ivhotline 700X178