Sådan får du hjælp til medarbejdersamtaler

Det kan være både relevant og nødvendigt at afholde en samtale med din medarbejder. Der kan fx være behov for en medarbejderudviklings-samtale (MUS-samtale), en sygefraværssamtale eller måske bare en samtale om jeres samarbejde. Og hellere en samtale for meget end en samtale for lidt.

Her kan du se, hvad du skal gøre, hvis du overvejer at indkalde en medarbejder til samtale:

1Overvej baggrunden for en samtale

Gør dig klart, hvorfor du mener, det er på sin plads med en medarbejdersamtale, og hvad formålet med samtalen skal være.
Overvej også, hvordan situationen ser ud fra medarbejderens synsvinkel.

2Indkald medarbejderen til samtale

Informér på forhånd om, hvad formålet er med samtalen, og hvordan du forventer, medarbejderen forbereder sig.

3Afhold samtalen

Sørg for at samtalen foregår uforstyrret. Vær lyttende og stil spørgsmål.
Efter samtalen kan det være en god ide at lave et kort notat om samtalens indhold, og hvad I er blevet enige om.

4Kontakt os

Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst forbereder og/eller følger op på samtalen, så gør brug af vores ekspertise ved at ringe til os på 7013 7013.

Værd at vide

Spørgsmål og svar

Er det et krav, at jeg som leder skal afholde MUS-samtaler?

Nej, det er ikke et krav. Omvendt er MUS-samtaler en god anledning til at få talt om fx samarbejde, motivation, udviklingsbehov og fremtidsperspektiv på en måde, der sjældent er lejlighed til i hverdagen.

Hvornår skal jeg afholde en sygefraværssamtale?

Du kan i princippet afholde samtalen, når du selv mener, det er relevant. Det er dog et lovkrav, at samtalen afholdes inden fire ugers sygefravær.