Ase Økonomisk Rådgivning for selvstændige

– Få råd til bedre økonomi

Hos Ase ved vi, at det ikke altid er let for en selvstændig at gå i banken. Måske drømmer du om at købe bolig? Udvidelse af virksomheden? Eller blot få økonomien til at hænge sammen? Uanset hvilke fremtidsplaner du har, kan Ase Økonomisk rådgivning tilbyde dig rådgivning og hjælp.

Oekonomisk AS S

Uvildig rådgivning der sætter fokus på dig

Vi kalder det uvildig rådgivning, fordi vi i modsætning til din bank, ikke har nogen økonomiske interesser i klemme. Derfor kan vi fokusere 100 % på at optimere din økonomi og tilbyder dig en pålidelig og kvalificeret sparring og gennemgang af de tilbud, som du får fra din bankrådgiver eller dit realkreditinstitut.

Professionelle rådgivere

Alle vores rådgivere har mange års erfaring fra bankverdenen, så du er i gode hænder. Du kan bruge dem som sparringspartner og livline ved både store og små økonomiske spørgsmål - før eller efter dit besøg i banken eller til opklarende spørgsmål.

Fri rådgivning for medlemmer af foreningen Ase Selvstændig

Økonomisk rådgivning koster 0 kr. i timen for dig, som er medlem af foreningen Ase Selvstændig. Det kan selv den billigste konsulent ikke konkurrere med.

Du kan få hjælp indenfor disse emner:

Opstart af virksomhed

Få ro omkring økonomien ved at blive bekendt med finansierings- og lånemulighederne – og tryghed ved opstarten når du skal vælge virksomhedsform og forsikring.

Du kan fx få svar på spørgsmål som:

  • Hvordan finansierer jeg min virksomhed?
  • Hvor meget skal jeg selv komme med, og hvor meget kan jeg låne?
  • Hvordan kommer jeg bedst muligt igennem hos min bank?
  • Er der alternative finansieringsmuligheder?
  • Er der plads til min egen løn i opstartsfasen?
  • Hvilken virksomhedsform skal jeg vælge – hvad er min risiko? 
  • Hvilke lovpligtige og frivillige forsikringer skal jeg have?
  • Hvad sker der, hvis jeg bliver syg eller mister min arbejdsevne?
  • Kan jeg få dækket mit tab af indtjening?
  • Hvilke muligheder har jeg for at spare op til min egen pension?
  • Hvornår kan jeg få dagpenge, hvis min virksomhed må lukke?
  • Kan jeg tegne lønsikring som selvstændig?

Bolig

Den store beslutning skal helst være en rar beslutning, og det kan den blive ved at få helt styr på, hvordan du får råd til din drømmebolig.

Du kan fx få svar på spørgsmål som:

  • Hvilket lån skal jeg vælge?
  • Fast eller variabel rente?
  • Hvad har jeg råd til at købe bolig for?
  • Vil en omlægning kunne betale sig?
  • Hvordan får jeg de lave renter og gebyrer?
  • Har jeg det rigtige lån, og betaler jeg den laveste rente og det lavest mulige bidrag?

Personlig økonomi

Modtag hjælp til at lave et budget eller optimere det nuværende, så du altid er på forkant med dine udgifter og undgår, at kontoen er tom i utide.

Du kan fx få svar på spørgsmål som:

  • Hvordan får jeg den daglige økonomi til at hænge sammen?
  • Hvorfor fungerer mit budget ikke efter hensigten?
  • Hvilke konsekvenser har det, hvis jeg mister jobbet eller bliver skilt?
  • Er der friværdi i min bolig, så gæld kan indfries?

Pension

Få det fulde overblik over dine pensioner samt kvalificeret sparring til, hvilke økonomiske overvejelser du bør gøre dig for at spare tilstrækkeligt op til din 3. alder.

Du kan fx få svar på spørgsmål som:

  • Hvordan sparer jeg nok op til den pensionisttilværelse, som jeg drømmer om?
  • Pensionen indeholder typisk en række forsikringer i tilfælde af sygdom, invaliditet eller død, før man går på pension. Er disse forsikringer tilstrækkelige?
  • Kan jeg blive boende i huset, og vil jeg kunne forsørge familien som før?
  • Er min familie sikret, hvis uheldet er ude? 
  • Hvordan sikrer jeg, at mine pensionsforsikringsforhold matcher mine behov og ønsker?

Forsikring

Dine forsikringsbehov ændrer sig i takt med din livssituation når du fx køber bil, hus eller stifter familie. Vi hjælper dig med at skabe overblik og indhente nye tilbud hos forsikringsselskaberne.

Du kan fx få svar på spørgsmål som:

  • Hvilke forsikringer har jeg behov for?
  • Passer dækningerne til mine behov?
  • Er jeg under eller overforsikret? 
  • Er min selvrisiko eventuelt for høj eller for lav? 
  • Betaler jeg den rigtige præmie for mine forsikringer?

Karriereskift

Overvejer du at skifte job, branche eller tage en ny uddannelse, så er det en god idé også at overveje de økonomiske konsekvenser heraf. Vi hjælper med både vurdering og budget.

Du kan fx få svar på spørgsmål som:

  • Er jeg nødt til at købe bil – eller bil nr. 2?
  • Skal jeg flytte og måske sælge/købe lejlighed eller hus?
  • Skal jeg sige mit job op og være under uddannelse i mange år?
  • Hvad kan jeg få i SU og i studielån?
  • Hvad koster et studielån?


Tag en snak med os

Kontakt Ase Økonomisk Rådgivning på 7013 7013 – og få råd til en bedre økonomi!

Spørgsmål og svar

Hvem kan få økonomisk rådgivning?

Alle medlemmer af Fagforeningen Ase Lønmodtager / Foreningen Ase Selvstændig kan få økonomisk rådgivning

Hvad kan jeg få økonomisk rådgivning om?

Vi rådgiver om alle forhold inden for din økonomi – altså 360 grader rundt.

Hvornår kan jeg ringe til Økonomisk Rådgivning?

Vores telefontid er dagligt mellem kl. 9-16.

Tirsdag, onsdag og torsdag kan du få rådgivning efter aftale helt frem til kl. 18.00.

Koster det noget at ringe til Økonomisk Rådgivning?

Nej – vores rådgivning er gratis. Og du kan bruge den, lige så tit du vil.

Er rådgivningen kun telefonisk?

Nej – du er også velkommen til et personligt møde hos Ase på Frederiksberg.

Hvad er forskellen på den rådgivning, jeg får hos Ase, og den rådgivning jeg får i min bank?

Vi er et supplement til din bank – ikke en konkurrent. Hos os kan du få uvildig rådgivning og bl.a. en gennemgang af dine bankforretninger.

Hvad får Ase ud af at tilbyde økonomisk rådgivning?

Ase er til for medlemmerne. Uvildig økonomisk rådgivning var efterspurgt blandt vores medlemmer, derfor tilbyder vi nu denne gratis service for at stille medlemmerne bedst muligt.