Sådan får du hjælp til ansøgningerne

Måske modtager du kun få ansøgninger på dit stillingsopslag. Men der er også den mulighed, at du modtager flere hundrede. Alle ansøgningerne skal bekræftes, sorteres, vurderes og besvares. Har du tid til at gøre det?

Her kan du se, hvordan du får hjælp til at håndtere ansøgningerne. Bemærk, at vi bedst kan hjælpe dig med at håndtere ansøgningerne, hvis vi er med i rekrutteringsprocessen fra start.

1Modtag mail inkl. login

Ved rekrutteringsprocessens start modtager du en mail med login-oplysninger til vores e-rekrutteringssystem. I systemet har du mulighed for løbende at se de ansøgninger, du får, og vurdere dem i forhold til stillingen.

2Modtag reminder mail

Ved ansøgningsfristens udløb modtager du en mail, der minder dig om, at du nu skal i gang med at udvælge de ansøgere, der skal indkaldes til samtale.

3Indkald til samtale

Du skal nu indkalde et passende antal relevante kandidater til samtale. Har du behov for input til ansættelsessamtalen, kan vi tilbyde dig en drejebog som inspiration. Du er også meget velkommen til at sparre med os over telefonen.

4Vælg din nye medarbejder

Nu skal du vælge, hvilken ansøger der skal have tilbudt stillingen. Er du i tvivl, er du meget velkommen til at trække på vores erfaring, og vi sparrer gerne med dig i din beslutningsproces.

5Ring eller send mail til os

Giv os besked, når du har indgået en aftale med din nye medarbejder. Så sørger vi for, at de øvrige ansøgere får et pænt afslag på deres ansøgning.

6Kontakt os

Hvis du har spørgsmål eller brug for sparring undervejs, så ring til os på 7013 7013.

Værd at vide

Spørgsmål og svar

Hvor mange ansøgere skal jeg forvente at få?

Antallet af ansøgere vil variere afhængig af, hvilken type stilling det drejer sig om.

Hvad er vigtigst - ansøgningen eller CV’et?

Ansøgningen og CV'et supplerer hinanden og er derfor svære at adskille. Et CV giver dig et hurtigt indtryk af, om ansøgeren besidder de kompetencer, du efterspørger, mens ansøgningen giver dig et mere personligt indtryk af ansøgeren.

Hvornår kan jeg begynde at afholde samtaler med ansøgerne?

I princippet kan du afholde samtaler, så snart du har ansøgere, der matcher dine krav. Det vil dog være en fordel at have mindst tre egnede kandidater, så du får et sammenligningsgrundlag.

Kan ASE udpege min nye medarbejder blandt ansøgerne?

Nej, du vælger selv, hvem der skal være din nye medarbejder, men vi vil gerne rådgive og sparre med dig i udvælgelsesprocessen.