Selvsyn efterår 2010 Page 10

Kender du snobberne Fritz og
Poul? eller FolKemindesam-
lerne dusK og bomholt? bag
de Kulørte KaraKterer Fra
radio og tv står rasmus
botoFt og martin buch. hør,
hvorFor de ville have svært
ved at have et almindeligt
8-16 job, og hvorFor de iKKe
Kunne arbejde, hvis der var
nogen, der Kiggede dem over
sKulderen.

Man fornærmer vist ikke nogen ved at sige, at Martin Buch og
Rasmus Botoft ser lidt klatøjede ud. Selvsyns interview på en
café på Vesterbro er blevet flyttet en time, fordi de to lige skulle
lave et par sidste ting på tv-versionen af Rytteriet, der snart
kommer på DR2. Til november skal Buch og Botoft lave Rytteriet
live på Bellevue Teateret, og udover Selvsyns fotograf skal vi og-
så lige presse en anden fotograf ind, der skal fotografere de to
herrer til en kampagne for uddannelse i den tredje verden, som
de er danske ambassadører for.

Der er med andre ord ikke noget at sige til, at Buch og Botoft

ligner nogen, der godt lige kunne klare en time på øjet, for der
er nok at se til for tiden. Men succesen med Rytteriet er ikke
kommet på et øjeblik det har været et langt sejt træk. Da Ryt-
teriet startede med at sende satire på P2 søndag morgen, var
der ikke mange, der stillede ind på kanalen for at høre med, når
snobberne Fritz og Poul drak sig snaldrede i rødvin, Erik og Else
skændtes foran fjernsynet og Manden i Skabet nægtede at kom-
me ud, før finanskrisen var overstået. Til gengæld var der gan-
ske mange, der skiftede kanal for at slippe for at høre på det.

"Det var virkelig sjovt at følge kurverne for lyttertallene i starten.

Man kunne se, at når Radioavisen kom klokken 9, så var den
helt heroppe," fortæller Martin Buch og rækker armen helt i vej-
ret... "og når Rytteriet kom på kvart over 9, så røg den herned,"
fortsætter han og er ved at vælte en kaffekop, da han skal vise,
hvor langt ned lyttertallet egentlig gik.

"Men på et tidspunkt lykkedes det os faktisk at knække kur-

ven, så lyttertallene steg, når Rytteriet kom på," siger Rasmus
Botoft med munden fuld af sen frokost og vifter triumferende
med sin kniv.

Dårlige odds

"Det var også ret dårlige odds. Vi sendte på en radiokanal, hvor
dem der lyttede, var mennesker i alderen 50-100, der sidder og
læser Politiken, og de sidste 60 år har været vant til, at der kom
Brahms 4. symfoni og så kommer der sådan noget mærkeligt
noget med sange, og folk der råber "hold kæft!" og snakker om,
at de er liderlige og alt sådan noget. Jeg kan da godt forstå, at
folk skiftede kanal," siger Martin Buch.

"Vi fik endda en mail, hvor der stod, at det ikke kunne være

normale mennesker, der lavede det der program. Jeg tror også,
at chefen på P2 syntes, at vores program var SÅ mærkeligt... det
tror jeg faktisk stadig, han synes," griner Rasmus Botoft.

Men det, at mange mennesker opfattede Buch og Botoft som

særlinge, der lavede mærkelige ting, havde også sine store for-
dele.

"Vi har fået lov til at styre skibet selv på P2. Vi har haft en re-

daktør, som har lyttet tingene igennem og enkelte gange sagt
'arh, det der var lidt mærkeligt', men vi har i høj grad gjort, hvad
vi ville," siger Rasmus Botoft.

"Sådan har det også været nu, hvor vi har indspillet 10 afsnit

af Rytteriet til tv," supplerer Martin Buch.

"Ja, det er rigtigt. Vi har fået nogle kommentarer, og nogle af

dem har vi taget til os men vi har stadig gjort, hvad vi havde
lyst til," siger Rasmus Botoft.

Og sådan skal det også være. Herrerne fra Rytteriet foretræk-

ker at gøre så meget som muligt selv og kan ikke være sjove,
hvis der er nogen, der kigger dem over skulderen.

"Det er næsten en betingelse, at vi kan få lov til at køre vores

eget løb," siger Martin Buch og fortsætter:

"Det er svært, fordi humor er et spørgsmål om personlig smag.

A f t h o M A s B r u n s t r ø M · f o t o : M i c h A e l e l l e h A M M e r

INTERVIEw

1 0 3 / 1 0 S E L V S Y N