'Nu skal I altså lave et show'. Og
så begyndte vi at sætte det i sy-
stem og arbejde med karakte-
rer," forklarer Martin Buch.
"Så lavede vi en forestilling,
der hed 'Når huden falder af',
som var Dusk og Bomholt, der
læste op af nogle breve. Og så
kørte vi faktisk bare derfra
men det var hele tiden noget, vi
fik til at passe ind mellem vores
rigtige job. Vi spillede begge to
meget teater, så vi lavede det lidt i
fritiden. Men sidste år begyndte vi
at sige nej til andre ting og koncen-
trere os mere om Rytteriet... vi opda-
gede, at vi faktisk godt kunne tjene
penge på alt det ævl, vi går og siger til
hinanden. Men det er stadig kommet bag
på os, at Rytteriet lige pludselig er blevet
så stort," siger Rasmus Botoft.
man må ikke gå i stå
Fælles for hovedparten af Buch og Botofts
karakterer de knarvorne Dusk og Bom-
holt, snobberne Fritz og Poul, den arrige
tv-narkoman Erik og mange andre er, at
de sjældent er særligt sympatiske.
"Nej, det er rigtigt nok," siger Rasmus
Botoft og fortsætter: "Og de har det sjæl-
dent særlig godt. Det er jo ikke lykkelige,
afbalancerede mennesker. De fleste af
dem er gået i stå på et tidspunkt i deres
liv, men det synes de ikke selv, at de er.
Men når man kigger på dem udefra, kan
man godt se, at den er helt gal."
"Næsten ingen af vores sketches går fra
A til B. De går fra A til A. Karaktererne ud-
vikler sig ikke og når ikke til nogen erken-
delse. Vi har dyrket deroute meget," sup-
plerer Martin Buch, inden Rasmus Botoft
tager ordet: "I det ligger der en indbygget
advarsel om, at man ikke må gå i stå.
Uden at det er noget, vi har formuleret
som mål, kan man sige, at man i hvert
"Næsten ingen af vores sketches går fra A til B. De går fra A til A.
Karaktererne udvikler sig ikke og når ikke til nogen erkendelse.
Vi har dyrket deroute meget," siger martin Buch.
S E L V S Y N 3 / 1 0 1 3