der sker, så ligger journalister i bunden, si-
de om side med politikere."
der er lidt hurtige i vendingen og bare fy-
rer en masse af. Jeg tror ikke, der er så
mange, der ser den vagthundefunktion,
som pressen har. Og som jeg synes er me-
get vigtig. Jeg kan bedre forstå, at politike-
re ligger så lavt, for der er masser af politi-
kere, der er upålidelige."
broe, der manipulerede med et tv-ind-
slag fra Irak eller Reimer Bo, der hav-
de flere kasketter på i sin rolle på DR,
har skadet hele journaliststandens tro-
værdighed?
der til enhver tid i danmarkshistorien har
siddet flere advokater end journalister i
fængsel, og advokater ligger altså himmel-
højt på troværdighedsskalaen. Så jeg tror
ikke, de der enkeltstående sager skader
standens troværdighed, fordi hvem er det,
der har skældt Jeppe Nybroe og Reimer
Bo allermest ud? Det er journalister. Jeg
tror ikke, at Reimers skvattede interview
med Rigmor Zobel og Stein Bagger falder
tilbage på andre end ham selv og Dan-
marks Radio."
hed lidt det største knæk?
er svært at svare på. Det kunne være Dor-
the Gramkow-sagen. En plejehjemsassi-
stent, der blev sigtet for 22 drab på ældre
mennesker på Plejebo. Drabsafdelingen,
stadslægen, sundhedsborgmesteren og al-
le mulige andre stablede sig op og sagde,
at sagen var undersøgt grundigt, og der
var ingen tvivl om, at hun havde begået
forbrydelserne. Den hoppede vi sammen
med den øvrige presse på og citerede en
anonym politichef for at sige "hun er skyl-
dig", men det endte så med, at anklage-
myndigheden frafaldt sagen, fordi beviser-
ne ikke var i orden. Dorthe Gramkow lag-
de sag an mod Ekstra Bladet, selv om der
også var en masse andre medier, der hav-
de troet for meget på politiet. Vi havde ci-
teret en anonym politichef for at sige, at
hun var skyldig, men da vi ikke ville røbe
vores kilde, måtte jeg tage tævene. Så vi
tabte sagen og betalte 100.000 kr. i erstat-
ning men vi har siden været meget po-
pulære hos Københavns Politi, fordi vi
ikke måtte udtale sig sådan og ville være
fyret og lagt på hjul og stejle uden pensi-
on, hvis hans navn var kommet frem."
lidt et knæk, har du så følt, at det faldt
tilbage på dig, fordi du var Ekstra Bla-
dets ansigt udadtil?
redaktør så længe, så bliver man jo identi-
ficeret med Ekstra Bladet. Jeg hjalp faktisk
Dorthe Gramkow med at få trykt sin bog,
fordi hun ikke kunne finde en forlægger.
Derfor blev jeg da også lidt forbavset over,
at det næste, der skete, det var, at hun
stævnede mig."
dan en tabt troværdighed?
politiets udtalelser. Vi har i hvert fald været
mere varsomme bagefter, men det er jo
svært, når de kommer med en meget
voldsom anklage, som de siger, de har ef-
terforsket i et halvt år. Men ellers er der ik-
ke andet at gøre end at gøre sig umage for
ikke at begå fejl. Mit bidrag i den retning
var altid at læse Ekstra Bladet, inden avi-
sen udkom. Det er en god idé at rense ud
i tvivlsomme artikler, inden de udkommer,
og det er sådan set en vigtigere funktion
for en ansvarshavende redaktør end at gå
i retten."
det går stærkt, og hvor der ikke nød-
vendigvis er nogen, der læser tingene,
inden de bliver publiceret. Hvad gør
det ved troværdigheden?
den. Det giver en ekstra risiko på
ekstrabladet.dk roser vi os af at have
deadline hver 5. minut, så der bliver læs-
set nyt på hele tiden. Og det går ufiltreret
igennem fra den journalist, der har skrevet
det, så risikoen for fejl er meget større, og
holdbarheden ringere. Ekstrabladet.dk, og
avisernes websites rummer i det hele taget
nok flere fejl end de trykte medier.
mennesker, der har nået at læse det for-
kerte."
kommer højere op på troværdigheds-
skalaen?
ikke så vigtigt, synes jeg. Så længe Ekstra
Bladet opfylder sin mission: At holde øje
med magthaverne og forsøge at finde ud
af, hvad der er sandheden i en sag, så må
vi leve med det med troværdigheden."