arbejdstid og pauser

Der er ingen generel lov om arbejdstid, og det er derfor vigtigt at medarbejderen og arbejdsgiveren laver nogle tydelige aftaler om arbejdstiden. Den daglige eller ugentlige arbejdstid skal fremgå direkte af ansættelseskontrakten – eller som en henvisning til overenskomst eller lokalaftale.

Hvis ansættelsesforholdet er omfattet af en overenskomst, fremgår reglerne om arbejdstid som regel af den. En regel kan f.eks. være, at din ugentlige arbejdstid er 37 timer og skal placeres mellem kl. 7 og 18 på ugens 5 første dage.

Ved natarbejde gælder de almindelige regler omkring arbejdstid og pauser også. Der kan dog være aftalt nogle særlige regler i en overenskomst, lokalaftale eller i din ansættelseskontrakt. Der er også nogle lovfaste regler på området, der skal overholdes, hvis altså der ikke er en overenskomst.

Hvis ansættelsesforholdet ikke er omfattet af en overenskomst, kan medarbejderen og arbejdsgiveren mere eller mindre frit aftale arbejdstiden. Aftalen skal fremgå af ansættelseskontrakten.

I alle tilfælde skal følgende 3 lovfastsatte regler om arbejdstid overholdes: 

- 11-timers reglen 
- Reglen om et ugentlig fridøgn 
- 48 timers reglen

Hvad er 11-timers reglen?

11-timers reglen er en del af arbejdsmiljøloven. Den fastslår, at medarbejderen har krav på hvilke i mindst 11 sammenhængende timer for hvert døgn.

Hvileperioden kan i visse tilfælde nedsættes, dog ikke til mindre end 8 timer.

Hviletiden kan nedsættes ved:

  • Holdskifte i virksomheder med flerholdsdrift. Nedsættelsen kan ske ved både ordinært og ekstraordinært holdskifte
  • Landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår
  • Virksomhedens årlige regnskabs- og statusopgørelse eller udsalg, men højst 14 dage i et kalenderår
  • Arbejde på lagre og i butikker de sidste 14 dage før juleaften
  • Mødevirksomhed, kulturelle arrangementer o. lign. i forbindelse med arbejde, som normalt bliver udført om dagen, men hvor det er mere hensigtsmæssigt at lægge det i aftentimerne af hensyn til andre personer. Bemærk, at nedsættelsen højst kan ske 20 gange i et kalenderår og kun i de tilfælde, der er nævnt i bilaget til bekendtgørelsen (f.eks. forældremøder i skolen)
Hvad er 48-timers reglen?

48 timers reglen kommer fra et EU-direktiv, og den fastslår, at arbejdstiden over en periode på fire måneder højest må udgøre 48 timer i gennemsnit pr. uge.

Det er den samlede arbejdstid, der tæller med i de 48 timer; både almindelig arbejdstid og eventuelt overarbejde.

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at medarbejderen ikke arbejder for mange timer, men medarbejderen har også selv et ansvar for at gøre arbejdsgiveren opmærksom på det, hvis der er problemer med at overholde denne regel.

Ugentligt fridøgn

Iflg. Arbejdsmiljøloven har medarbejderen krav på et ugentligt fridøgn inden for hver periode på 7 døgn.

Fridøgnet skal ligge i sammenhæng med en daglig hvileperiode. Hvileperioden er på 11 timer, så medarbejderen vil derfor normalt have krav på en sammenhængende hvileperiode på 35 timer hvert 7. døgn.

Så vidt muligt skal fridøgnet falde på en søndag og så vidt muligt samtidig for alle ansatte i virksomheden. Dette gælder dog ikke for landbrug og gartneri, hvor fridøgnene kan falde på hverdage.

Deltid/flekstid/natarbejde

Medarbejdere ansat på fuld tid, har ikke ret til at gå ned i tid, men det er noget medarbejder og arbejdsgiver kan aftale. Hvis arbejdsgiveren ønsker, at medarbejderen går enten op eller ned i tid, vil det i de fleste tilfælde kræve, at arbejdsgiveren varsler dette med medarbejderens opsigelsesvarsel.

Flekstid

Parterne har også mulighed for at aftale flekstid. Det betyder, at medarbejderen inden for visse rammer har ret til selv at bestemme, hvornår arbejdet udføres. Normalt indebærer flekstid, at medarbejderen tid bliver kontrolleret, f.eks. vha. fleks-ure eller registrering af den faktiske arbejdstid.

Medarbejderen har ikke ret til flekstid, det er noget, som skal aftales mellem arbejdsgiveren og medarbejderen, og/eller være en generel mulighed i virksomheden.

Natarbejde

Den normale arbejdstid for natarbejdere må ifølge et EU-direktiv i gennemsnit ikke overstige 8 timer pr. periode på 24 timer beregnet over en periode på 4 måneder.

 

Pauser

For ansættelsesforhold dækket af en overenskomst, vil reglerne om pauser fremgå af denne. Der kan også være særlige regler i virksomheden, som fremgår af medarbejderens ansættelseskontrakt eller virksomhedens personalehåndbog.

Hvis ansættelsesforholdet ikke er omfattet af en overenskomst, er der mulighed for at aftale stort set hvad som helst.

Ved indgåelse af aftaler om pauser skal man dog være opmærksom på, at hvis medarbejderen daglige arbejdstid er på mere end 6 timer, så har medarbejderen ret til en pause. Der er dog ingen regler for, hvor lang pausen skal være, men den skal være så lang, at pausens formål tilgodeses. Det vil sige at medarbejderens frokostpause skal være så lang, at vedkommende har tid til at spise. Pausen skal lægges, så den passer ind i virksomhedens drift.

Løn i pauser

Som udgangspunkt har medarbejdere ikke ret til løn i pauserne. Medarbejderen har derfor heller ikke pligt til at stå til rådighed i sine pauser og kan forlade arbejdspladsen, hvis man ønsker det. Hvis arbejdsgiveren ønsker at medarbejderen skal stå til rådighed, så skal vedkommende have løn for pausen. Hvis der er aftalt pause med løn og medarbejderen derfor skal stå til rådighed, må vedkommende ikke forlade virksomheden i pausen.

Ase kan hjælpe dig med spørgsmål om arbejdstid og pauser

Er du lønmodtager kan Ase Lønmodtager hjælpe dig

Ase Lønmodtager

Er du arbejdsgiver kan Ase Selvstændig hjælpe dig

Ase Selvstændig

endnu ikke medlem?

Som medlem af en af Ases foreninger, kan du få hjælp til spørgsmål omkring ansættelseskontrakten. Du kan blive medlem af Ase Lønmodtager eller Ase Selvstændig for hhv. 69 og 77 kr./md.

bliv medlem