Den gamle ferielov

Den nye ferielov er gældende fra den 1. september 2020. Det betyder dog ikke, at den gamle ferielov skal glemmes helt, da der fortsat kan være risiko for, at der opstår tvivl om tidligere ferie for dine medarbejdere.

Nedenfor finder du svar på de væsentligste regler i den gamle ferielov.

Den nye ferielov kan du læse om her.

Hvor meget ferie må din medarbejder holde?

Et ferieår løber i perioden fra 1. maj til 30. april. I den periode har din medarbejder ret til at holde 25 feriedage eller i alt 5 ugers ferie, hvis han/hun arbejder 5 dage om ugen.

Medarbejder optjener ret til betaling under ferie i det kalenderår (perioden fra 1. januar-31.december), der er gået forud. For hver måned, din medarbejder har været ansat, optjener han/hun 2,08 feriedage. Hvis han/hun har været ansat hele kalenderåret, svarer det til 25 dage i alt.

Hvis din medarbejder ikke har været ansat hele kalenderåret, har han/hun kun ret til betaling under den periode af sin ferie, der svarer til ansættelsestiden, men har stadig ret til at holde 5 ugers ferie. Noget af ferien bliver så afholdt uden løn, og du skal foretage fradrag på 4,8 pct. i hans/hendes månedsløn for hver afholdt feriedag, din medarbejder selv skal betale.

Forskellen på hoved- og restferie

Ifølge Ferieloven har din medarbejder ret til at holde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden fra 1. maj-30. september. Det kaldes hovedferie.

Den ferie, din medarbejder har optjent, der rækker ud over de 3 uger, kaldes restferie. Den skal som udgangspunkt holdes med mindst 5 sammenhængende dage, men hvis det er nødvendigt i forhold til arbejdet, at afholde ferien i mindre bidder, kan det også lade sig gøre. Restferie kan afholdes i hele ferieåret, både før og efter hovedferien.

Hvornår skal ferien afholdes?

Det er som udgangspunkt dig som arbejdsgiver, der bestemmer, hvornår din medarbejder skal holde ferie – dog skal din medarbejder ifølge Ferieloven have mulighed for at komme med ønsker til, hvornår han/hun holder ferie. Så vidt muligt skal du forsøge at imødekomme din medarbejders ønsker, men hvis virksomheden/arbejdets art kræver det, kan du fastsætte din medarbejders ferie til et andet tidspunkt.

Når du planlægger ferieåret skal du være opmærksom på, at du har pligt til så vidt muligt at imødekomme en medarbejders ønske om, at holde sin hovedferie i skolernes sommeferie, hvis medarbejderen har skolesøgende børn

Varsling af ferie

Hvis du vil pålægge din medarbejder at holde sin ferie, skal du varsle det i overensstemmelse med Ferielovens frister. Det vil sige, at du skal give din medarbejder besked om, hvornår han/hun skal holde ferie, senest 3 måneder før hovedferien skal begynde og senest 1 måned før den øvrige ferie skal begynde – med mindre andet er aftalt. Det er derfor en god idé at være i god tid med at hente ferieønsker fra din medarbejder.

Feriegodtgørelse eller ferie med løn?

Ifølge Ferieloven har din medarbejder enten ret til feriegodtgørelse eller ferie med løn plus ferietillæg. Hvis din medarbejder er ansat pr. måned og har ret til fuld løn under sygdom og på søgnehelligdage, skal han/hun have ferie med sin sædvanlige løn på ferietidspunktet. Derudover har han/hun ret til et ferietillæg på 1 pct. af sin løn i optjeningsåret (det foregående kalenderår). Det er typisk funktionærer, der har ret til ferie med løn. Hvis dine medarbejdere ikke er funktionæransat, har de ret til feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret.