Tjekker Ase min udbetaling? (Samkøring og efterregulering)

Det er vigtigt, at du udfylder hele dit ydelseskort, også selvom du kun skal have ydelser for en del af måneden. Hvis du bliver ledig eller går i arbejde midt i en måned, er det vigtigt, at du skriver alle dine løntimer for måneden på.

Hvis du f.eks. er ansat til 100 timer om måneden, skal du fordele dine løntimer ud på det antal arbejdsdage, der er i den pågældende måned. I august måned skal du f.eks. fordele dine løntimer ud på 22 arbejdsdage, dvs. du skal oplyse om 4,55 timer pr. dag (100 timer delt med 22 arbejdsdage).

Når du senere udfylder ydelseskortet for september, skal løntimerne fordeles ud på 21 arbejdsdage, hvilket så svarer til 4,76 timer pr. dag.

Hvis du har ekstra timer i en måned, er det vigtigt at du også oplyser om disse timer på ydelseskortet.

Vi oplever ofte, at difference mellem løntimerne på dit ydelseskort og din arbejdsgivers indberetning til SKAT skyldes, at vi ikke kender lønperioden.

Mange arbejdsgivere indberetter løn til e-indkomstregistret forskudt af kalendermåneden, det kaldes en ”skæv” lønindberetninger. Det vil sige, at lønnen ikke dækker en hel kalendermåned, men fx løber fra den 20. i måneden til den 19. i den efterfølgende måned.

Kender vi ikke din lønperiode, kan der opstå situationer, hvor der vil være en difference mellem de timer, som din arbejdsgiver har indberettet og timerne på dit ydelseskort, også selvom du har oplyst korrekt. Situationen opstår fordi sammenligningen sker for to forskellige perioder.

Hvis din arbejdsgiver indberetter din løn for en skæv periode, så er det vigtigt, at du oplyser os om, hvilken periode din løn indberettes for. På den måde kan vi sørge for, at vi sammenligner dit ydelseskort med den periode, som din arbejdsgiver faktisk indberetter løn for.

Kender du ikke din lønperiode, kan du altid spørge din arbejdsgiver.

Opdager du, at du har glemt at oplyse om nogle timer, har fået ekstra timer, eller har skrevet forkert på dit ydelseskort, er det vigtigt, at du hurtigst muligt får rettet disse oplysninger.

Hvis du foretager rettelsen før, at pengene er blevet udbetalt af os, kan du rette direkte i dit ydelseskort.

Hvis du foretager rettelsen efter, at pengene er blevet udbetalt af os, kan du indsende en rettelse til ydelseskortet. Du skal sende din rettelse inden 5 hverdage.

Ved at indsende dine rettelser, inden vi foretager samkøringen, er du selv med til at sikre, at der ikke kommer en efterreguleringssag.

Hvis forskellen er på 37 timer eller mindre, sender vi et brev til dig, hvor vi oplyser dig om forskellen. Vi oplyser dig samtidig om, at din udbetaling vil blive reguleret. Hvis vi fx konstaterer, at din arbejdsgiver har indberettet 10 timer mere, end du har skrevet på kortet, vil vi fratrække et beløb der svarer til 10 timer i din næste udbetaling.

Hvis du ikke er enig i reguleringen, skal du kontakte os hurtigst muligt, og senest inden der er gået 1 uge.

Hvis du ikke kontakter os, foretager vi en regulering af dit ydelseskort når fristen er udløbet. Hvis der herved opstår en gæld, vil denne blive modregnet i den næste måneds udbetaling af ydelse.

Hvis der opstår et positivt beløb, vil du få dette udbetalt straks.

Hvis forskellen er mere end 37 timer, sender vi dig et høringsbrev, hvor vi beder dig om at forklare, hvorfor der er forskel mellem dine oplysninger på dagpengekortet og indberetningen fra din arbejdsgiver. Proceduren er altså forskellig, alt efter om differencen er på mere eller mindre end 37 timer.

Når vi har modtaget din forklaring, er vi i disse tilfælde også forpligtet til at vurdere, om du har forsøgt at få udbetalt ydelse, som du ikke havde ret til. I det tilfælde, er vi forpligtede til at give dig en karantæne på 74 timer for forsøg på svig.

Du har altid mulighed for at klage over en afgørelse, hvis du ikke er enig.

Hver måned omkring den 11. foretager vi sammenligning mellem alle de ydelseskort, som vi har modtaget og e-indkomstregistret.

Hvis det viser sig, at der er en difference, modtager du herefter et brev fra os.

Gennemførelsen af en efterregulering betyder, at vi genberegner den udbetaling, som du har fået for den måned, hvor forskellen viste sig. Det kan betyde, at der opstår en gæld, det er den gæld, som vi modregner i den efterfølgende udbetaling.

Hvis det ikke har været muligt at modregne gælden i en af de tre efterfølgende udbetalinger, vil vi i stedet opgøre gældende som et tilbagebetalingsbeløb. I det tilfælde vil du modtage en afgørelse for os.

Hvis dine dagpenge skal reguleres på grund af en efterregulering, kan det få betydning for dit forbrug af supplerende dagpenge. Du skal særligt være opmærksom på dette, at hvis du har skrevet for få timer på dit dagpengekort. I det tilfælde, vil du nemlig som udgangspunkt får beregnet en uges yderligere forbrug af din ret til supplerende dagpenge, hvis du ikke kontakter os, og fortæller os, hvad årsagen til forskellen er eller på hvilke dage timerne skal placeres.

Selvom du er enig i, at du har fået det oplyste antal timer for meget udbetalt, er det derfor en god idé, at du kontakter os, da det ellers kan få betydning for forbruget af uger med ret til supplerende dagpenge.

Hvis du ikke er enig med din arbejdsgiver i det antal timer, som er blevet indberettet til e-indkomst, skal du tage fat i din arbejdsgiver. Det er desværre ikke noget, som Ase kan hjælpe dig med at få rettet.

Dette gælder også, hvis det er en arbejdsgiver, hvor du ikke længere er ansat.

Du kan kun for udbetalt dagpenge for en måned, hvis din udbetaling er på mindst 14,8 timer – dette kaldes mindsteudbetalingsreglen.

Hvis det, som en konsekvens af samkøringen, viser sig, at du faktisk skulle have haft mindre end 14,8 timer udbetalt, betyder det, at du slet ikke skulle have haft noget udbetalt i måneden. Det beløb, som skal modregnes i den efterfølgende måned vil derfor blive større.

Eksempel

Du kan få udbetalt 160,33 timers dagpenge om måneden. Heri fratrækker vi dine oplyste løntimer og andre fradrag.

I januar måned skriver du 140 løntimer på dit dagpengekort. Du får udbetalt 20,33 timer (160,33-140). Din arbejdsgiver indberetter efterfølgende, at du har arbejdet i 150 timer i januar. Du skulle derfor have udbetalt 10,33 timer i stedet for 20,33 timer i januar.

Da man ikke kan få udbetalt mindre end 14,8 time, skulle du slet ikke have haft en udbetaling i januar. Du skal derfor betale 20,33 timer tilbage, selvom der kun er 10 timers forskel på dine oplysninger og din arbejdsgivers indberetning. De 20,33 timer bliver fratrukket i din udbetaling af dagpenge for februar.

Selvom det antal timer, der i sidste ende efterreguleres for, er større end 37 timer, betyder det dog ikke, at du risikerer en sanktion for forsøg på svig, hvis blot differencen i timer ved samkøringen var 37 timer eller mindre.

Alle a-kasser er underlagt de samme regler omkring samkøring og efterregulering.

Hvis du skifter a-kasse, vil en eventuel efterreguleringssag følge dig over i din nye a-kasse. I og med at samkøringen foretages den 11. i måneden, vil din tidligere a-kasse først blive bekendt med en eventuel efterregulering på et tidspunkt, hvor du allerede er flyttet.

Den tidligere a-kasse vil så bede den nye a-kasse om at modregne efterreguleringsbeløbet i en af de 3 efterfølgende måneder. Hvis det ikke har været muligt at modregne i 3-måneders perioden, vil den tidligere a-kasse i stedet opgøre gælden som et tilbagebetalingsbeløb og sende dig en afgørelse.