Brug for hjælp til budget?

Som virksomhedsejer er det dig, der er ansvarlig for, at der er penge nok i virksomheden, så alle regninger, skat og moms kan betales til tiden. Få et bedre overblik ved at lægge et budget.

Forskellige typer budget

Når du starter en virksomhed, skal du også lægge et budget. Eller tre budgetter, faktisk. For overblikkets skyld bør du lægge hhv. et etableringsbudget, et driftsbudget og et likviditetsbudget. Vha. de tre budgetter kan du vurdere din virksomheds økonomi og se, om din forretningsplan kan opfylde de mål, du har til omsætning og/eller finansiering. Hvis det ikke er tilfældet, skal du kigge din forretningsplan igennem igen og se, hvad du kan ændre, så budgetter og forretningsplan går op i en højere enhed.

Jeg ved ikke, hvordan min virksomhed kommer til at gå

Det kan være svært på forhånd at vide, hvordan din kommende virksomhed vil klare sig – særligt når man sidder med budgetlægning. Her er det vigtigt, at du laver dit budget så realistisk som muligt, og hvis forudsætningerne ændrer sig undervejs, må du ændre budgettet og vurdere konsekvenserne herudfra. Det er en relativt enkel manøvre, og den understreger, hvordan budgetter er både en enkel og overskuelig måde at holde hånd i hanke med virksomhedens drift – og god til brug ved simulering af investeringer.

etableringsbudget

Et startbudget eller etableringsbudget er en udregning af, hvor mange penge du skal bruge på overhovedet at starte din virksomhed. Alt afhængigt af, hvilken branche du ønsker at starte virksomhed indenfor, varierer startomkostningerne. Hvis du ikke har forudgående branchekendskab, kan det være svært at estimere de forskellige omkostninger. Det er derfor en god idé at få hjælp af en person med branchekendskab, lige som det også er en god idé at researche på nettet, tale med eventuelle leverandører mv. Det hjælper dig alt sammen til at kunne lægge et så realistisk startbudget som muligt.

Du kan bl.a. tage dit startbudget med i banken, hvis du vil optage lån til at finansiere din virksomhed.

Det skal med i dit startbudget

Det, du har brug for i din virksomhed, skal indgå i dit startbudget. Det kan bl.a. være følgende:

  • Lokaler + inventar
  • Kontorartikler
  • Bil
  • Værktøj/maskiner
  • Markedsføring
driftsbudget

Driftsbudget

Når du starter en virksomhed, er der nogle udgifter, der vil være der helt fra begyndelsen. Et driftsbudget er en oversigt over de indtægter og udgifter, din virksomhed har fra dag et.

Budgettet indeholder indtægter, produktionsomkostninger og faste udgifter i virksomheden. Hvis du ikke kender de præcise beløb, estimerer du for hver udgiftstype.

Hvis du allerede er lidt af en haj til tal, vil de særlige udtryk, der indgår i et driftsbudget ikke hyle dig ud af den. Men er du ikke talkyndig, er det værd at sætte sig ind i følgende begreber:

Dækningsbidrag

Langt de fleste driftsbudgetter bygger på dækningsbidragsmetoden. Dækningsbidraget siger noget om, hvor mange penge din virksomhed har tilbage til at betale de faste omkostninger med, når de direkte salgsomkostninger er betalt.

Eksempel på dækningsbidrag:

Din virksomhed sælger tæpper. Hvert tæppe koster 150 kroner. Dine direkte omkostninger er den pris, du selv giver for tæppet (60 kr.), den emballage, du sender tæppet i (5 kr.) og selve fragten (10 kr.). I alt 75 kr. Det vil sige, at du har 75 kr. tilbage, som altså er dit dækningsbidrag, og det er det, du skal bruge til at betale dine faste udgifter så som husleje, internet, markedsføring mv.

Hvis du kun regner med at sælge et enkelt tæppe, ville regnestykket ikke gå op, men hvis du estimerer et realistisk bud på, hvor mange tæpper, du regner med at sælge, og derefter trækker alle dine direkte omkostninger (tæpper, emballage og fragt) fra, får du det dækningsbidrag, du starter din virksomhed på baggrund af.

Renteudgifter

Hvis det har været nødvendigt at låne penge eller oprette en kassekredit, før du kunne starte din virksomhed, skal du huske at trække finansierings- og/eller renteomkostninger fra i dit driftsbudget. Hvis du har renteindtægter, skal du lægge dem til i stedet.

Afskrivninger

Større ting, du køber til din virksomhed, som koster over et vist beløb, giver dig ikke skattefradrag for det fulde beløb, det år, du anskaffer tingene. Det kan f.eks. være en bil, en ny computer eller en produktionsmaskine.

Efterhånden som dine ting bliver brugt og slidt, kan du bogføre deres mistede værdi over en årrække – det gøres typisk som lineær afskrivning, hvilket vil sige, at der hvert år bliver afskrevet et lige stort beløb eller en procentsats (mellem 0 og 25 pct.).

likviditetsbudget

Som virksomhedsejer er det vigtigt, at du har penge til at betale dine udgifter – hver måned. Også selv om du af og til giver kunder og leverandører kredit, f.eks. ved at udføre en opgave, som din kunde først betaler dig for, når du har udført den.

Der findes to måder at udarbejde et likviditetsbudget på – pengestrøms- eller beholdningsforskydningsmetoden. Begge beskæftiger sig med indbetalinger eller udbetalinger (inkl. moms).

Indbetalinger omfatter bl.a. kontantsalg, debitorer, indskud, renteindbetalinger mv., mens udbetalinger omfatter kontant varekøb, kreditorer, eventuelle lønninger, moms, a-skat, kapacitetsomkostninger, renteudgifter, privat forbrug, afdrag på eventuelle lån, B-skat (ved personligt ejede virksomheder) mv.

Sørg for at indregne en reserve i likviditetsbudgettet til, hvis der opstår noget uventet.

endnu ikke medlem?

bliv medlem