Brug for hjælp til budget?

Som virksomhedsejer er man ansvarlig for virksomhedens likviditet, således at alle regninger, skat og moms kan betales til tiden. Et budget er med til at sikre et nødvendigt overblik.

Det kan være svært på forhånd at vide, hvordan den kommende virksomhed vil klare sig – særligt når man sidder med budgetlægning. Ved udarbejdelse af budgettet er det vigtigt, at man laver ens budget så realistisk som muligt, og hvis forudsætningerne ændrer sig undervejs, må man ændre budgettet. Det er en relativt enkel manøvre, og den understreger, hvordan budgetter er både en enkel og overskuelig måde at holde hånd i hanke med virksomhedens drift – og god til brug ved simulering af investeringer.

Forskellige typer budget

Når man starter en virksomhed, skal man udarbejde op til flere budgetter.
For overblikkets skyld bør man lægge hhv. et etableringsbudget, et driftsbudget og et likviditetsbudget. De tre budgetter hjælper en med at vurdere virksomhedens økonomi og se, om ens forretningsplan kan opfylde de mål, som man har til omsætning og/eller finansiering. Hvis det ikke er tilfældet, skal revurdere ens forretningsplan og se, hvor man kan lave ændringer, så budgetter og forretningsplan matcher hinanden.

etableringsbudget

Et startbudget eller etableringsbudget er en udregning af, hvor mange penge man skal bruge til opstart af ens virksomhed.

Startomkostningerne varierer efter hvilken branche man ønsker at starte virksomheden indenfor. Hvis man ikke har forudgående branchekendskab, kan det være svært at estimere de forskellige omkostninger. Det er derfor en god idé at få hjælp af en person med branchekendskab, lige som det også er en god idé at researche på nettet, tale med eventuelle leverandører mv. Det hjælper alt sammen til at kunne lægge et så realistisk startbudget som muligt.

Man kan bl.a. tage ens startbudget med i banken, hvis man vil optage lån til at finansiere virksomheden.

 

Det skal med i dit startbudget

Det, som er en nødvendighed for virksomheden, skal indgå i ens startbudget. Det kan bl.a. være følgende:

  • Lokaler + inventar
  • Kontorartikler
  • Bil
  • Værktøj/maskiner
  • Markedsføring
  • driftsbudget

driftsbudget

Når man starter en virksomhed, er der udgifter, der vil være der helt fra begyndelsen. Et driftsbudget er en oversigt over virksomhedens indtægter og udgifter fra dag et.

Budgettet indeholder indtægter, produktionsomkostninger og faste udgifter i virksomheden. Hvis man ikke kender de præcise beløb, estimerer man for hver udgiftstype.

Følgende begrebet anvendes ofte i driftsbudgetter:

 

Dækningsbidrag

Langt de fleste driftsbudgetter bygger på dækningsbidragsmetoden. Dækningsbidraget siger noget om, hvor mange penge virksomheden har tilbage til at betale faste omkostninger med, når de direkte salgsomkostninger er betalt.

Eksempel på dækningsbidrag:

Virksomhed sælger tæpper. Hvert tæppe koster 150 kroner. De direkte omkostninger er den pris, virksomheden giver for tæppet (60 kr.), den emballage tæppet sendes i(5 kr.) og selve fragten (10 kr.). I alt 75 kr.
Det betyder, at man har 75 kr. tilbage, som dermed er dækningsbidraget, og det er det, virksomheden skal bruge til at betale faste udgifter så som husleje, internet, markedsføring mv. med.

Hvis man kun regner med at sælge et enkelt tæppe, ville regnestykket ikke gå op, men hvis virksomheden estimerer et realistisk bud på, hvor mange tæpper, man regner med at sælge, og herefter trækker alle direkte omkostninger (tæpper, emballage og fragt) fra, får man det dækningsbidrag, virksomheden starter på baggrund af.

 

Renteudgifter

Hvis det har været nødvendigt at låne penge eller oprette en kassekredit, før virksomheden kunne starte op, skal man trække finansierings- og/eller renteomkostninger fra i ens driftsbudget. Hvis man har renteindtægter, skal man lægge dem til i stedet.

 

Afskrivninger

Virksomhedens større indkøb, som koster over et vist beløb, giver ikke skattefradrag for det fulde beløb i det år, hvor man anskaffer tingene. Det kan eksempelvis være en bil, en ny computer eller en produktionsmaskine.

Efterhånden som tingenes bruges og slides, kan man bogføre deres mistede værdi over en årrække – dettes gøres typisk som lineær afskrivning. Det vil vil sige, at der hvert år bliver afskrevet et lige stort beløb eller en procentsats (mellem 0 og 25 %).

likviditetsbudget

Som virksomhedsejer er det vigtigt, at man har penge til at betale for ens udgifter. Dette uafhængigt af eventuelle krediter til kunder og leverandører.

Der findes to måder at udarbejde et likviditetsbudget på – pengestrøms- eller beholdningsforskydningsmetoden. Begge beskæftiger sig med indbetalinger eller udbetalinger (inkl. moms).

Indbetalinger omfatter bl.a. kontantsalg, debitorer, indskud, renteindbetalinger mv., mens udbetalinger omfatter kontant varekøb, kreditorer, eventuelle lønninger, moms, A-skat, kapacitetsomkostninger, renteudgifter, privat forbrug, afdrag på eventuelle lån, B-skat (ved personligt ejede virksomheder) mv.

Sørg for at indregne en reserve i likviditetsbudgettet i det tilfælde, hvor der opstår noget uventet.

endnu ikke medlem?

bliv medlem