Økonomisk tryghed er mangelvare i dagpengedebat

10.10.2015

Af Karsten Mølgaard Jensen, adm. direktør i Ase. (Berlingske, 10. september 2015)

Debatten om en ny dagpengereform lader ingen tilbage i uvidenhed om, at der er mennesker, som efter to års ledighed opbruger deres ret til dagpenge. De må efter en årelang periode som arbejdsløs enten finde sig et job igen – hvad mange af dem ender med at gøre – eller fortsætte livet på offentlig forsørgelse.

Hvor mange det drejer sig om, kan man læse i den lækkede rapport ”Dagpengemodellen – Teknisk analyserapport” fra Dagpengekommissionen. Før beskæftigelsesreformen og forkortelsen af dagpengeperioden fra fire til to år var det ifølge kommissionens beregninger 3.000 personer årligt, som opbrugte deres dagpenge. Dengang var der stort set ingen diskussion om udfald af dagpengesystemet.

Nu er tallet vokset med 5.900 personer årligt jf. Dagpengekommissionens beregninger. Det er denne beskedne stigning – nogle få promiller i forhold til antallet af forsikrede på arbejdsmarkedet – som har afstedkommet en hidsig politisk diskussion, årlige ændringer i dagpengesystemet samt ført til nedsættelse af en kommission, som fik til opgave at give et bud på et nyt og robust dagpengesystem, der kan fungere uden ændringer i en lang årrække frem i tiden.

Men efter de oplysninger og forslag til ændringer, som løbende er blevet lækket fra Dagpengekommissionens arbejde, og de dertil afledte politiske kommentarer, lader de forestående forhandlinger om et nyt dagpengesystem ikke meget håb at vente. Tværtimod.

Det er nedslående at konstatere, at al opmærksomhed ensidigt er rettet mod den mildest talt marginale udfordring i form af udfald af dagpengesystemet.

Derimod er der ingen fokus på de over to millioner forsikrede lønmodtagere, hvoraf flere end en million i dag ikke længere mener, at arbejdsløshedsforsikringen giver dem tilstrækkelig økonomisk tryghed jf. en befolkningsundersøgelse fra Ase i efteråret 2014 foretaget af Analyse Danmark.

I forvejen er der ca. 800.000 personer på arbejdsmarkedet, som ikke finder arbejdsløshedsforsikringssystemet attraktivt og derfor har fravalgt medlemsskabet af en a-kasse. 

Med de størrelser in mente er det helt ude af proportioner at lade en marginal forøgelse af udfald fra dagpengesystemet være udgangspunktet for en ny og fremtidssikret dagpengemodel. Især når der står en gigantisk udfordring for hele det danske arbejdsløshedsforsikringssystem og blinker alarmerende rødt lige foran os.

I årtier er arbejdsløshedsforsikringen blevet udvandet for de mange kernetropper på arbejdsmarkedet, der trofast år efter år via deres a-kassemedlemsskab finansierer dagpengesystemet.

For en gennemsnitlig heltidsansat i industrien er den kompensation dagpengene giver nede på ca. 56 procent ifølge Det Økonomiske Råds gennemgang af dagpengesystemet i efteråret 2014. Og kompensationsgraden vil fortsætte med at falde de kommende år.

Den faldende kompensationsgrad betyder, at det for rigtig mange mennesker ikke er attraktivt at være medlem af en a-kasse og dermed forsikret mod indtægtstabet ved ledighed. Samtidig vokser salget af private lønforsikringer som et tillæg til dagpengene eksplosivt. Det er blot en bekræftelse på den udvikling – at det generelle dagpengesystem ikke længere betragtes som attraktivt, men som noget, der skal repareres på i form af yderligere dækning andetsteds.

Der er ganske enkelt opbygget et stort behov for at øge arbejdsløshedsforsikringens økonomiske tryghed for arbejdsmarkedets kernetropper med helt almindelige indkomster, høj jobanciennitet og lav risiko for ledighed. Ellers forsvinder solidariteten i forsikringssystemet.

Desværre vidner de lækkede forslag fra Dagpengekommissionen om en idérigdom på fattigdomsgrænsen. De drejer sig stort set kun om fastholdelse af en marginal gruppe ledige i dagpengesystemet i endnu et år, og dermed et forsøg på at gøre et ellers unikt solidarisk forsikringssystem mod indtægtstab ved kortvarigt ledighed til en social foranstaltning, der skal fungere som forsørgelsesgrundlag for en lille gruppe mennesker i så lang en periode som muligt.

Selv de mest ambitiøse forslag fra Dagpengekommissionens lækkede rapport ændrer kun marginalt i udfaldet af dagpengemodtagere. Det mest vidtgående forslag mindsker udfaldet med ca. 3.000 personer årligt. Til gengæld bliver forsikringen dårligere for mere end 2 millioner mennesker i arbejdsløshedsforsikringssystemet, og man gør det endnu mindre attraktivt at forsikre sig mod ledighed.

Ase mener ikke, at man kan indrette et nyt dagpengesystem på baggrund af en marginal udfordring. Indretningen af et fremtidssikret arbejdsløshedsforsikringssystem må tage udgangspunkt i at skabe økonomisk tryghed for de mere end to millioner forsikrede på arbejdsmarkedet samt at gøre forsikringen interessant for de ca. 800.000 ikke forsikrede personer på arbejdsmarkedet.

Det gør man bestemt ikke ved at sænke dagpengene yderligere og fastholde mennesker med to års ledighed endnu et år i dagpengesystemet.

Det gør man ved at hæve dagpengeloftet markant, så langt flere forsikrede oplever en reel økonomisk tryghed, hvis man kortvarigt står uden job. Og samtidig lade dagpengeydelsen falde med tiden, så tilskyndelsen til at finde beskæftigelse øges proportionalt med ledighedsancienniteten.

Helt konkret foreslår Ase en ny dagpengemodel, hvor man hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner om måneden og herefter sænker dagpengeydelsen med ca. 8 procent i kvartalet. Det øger kompensationsgraden mærkbart og giver to tredjedele af de nyledige en bedre indtægtsdækning i begyndelsen af ledighedsperioden.

Prisen for dette forslag er en umiddelbar ekstra udgift på 270 millioner kroner. Men den pris er opgjort uden alle de positive adfærdseffekter er medregnet. Tiltrækker man bare en lille procentdel af dem, som i dag står uden en arbejdsløshedsforsikring, er forslaget finansieret.

Det mener Ase er opskriften på en fremtidssikret dagpengemodel, der både gør arbejdsløshedsforsikringen mere attraktiv, øger tilslutningen til dagpengesystemet og styrker fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.