Drop skatten på korte ansættelser

10.06.2016

Det er oplagt at fjerne en regel, som basalt set begrænser folks mulighed for at komme ind på en arbejdsplads for at vise, hvad de er værd, skriver Karsten Mølgaard Jensen, adm. direktør, Ase i debatindlæg i Jyllands-Posten.

Ledige skal hurtigere tilbage i job. Gerne i kortere ansættelser, så de får bedre mulighed for at få en fod inden for på arbejdsmarkedet igen. Det er intentionen med den nye dagpengereform, som skal gøre det mere attraktivt for ledige at tage et job af kortere varighed, uden det går ud over deres dagpengeret. Tilskyndelse til korte ansættelser hos lønmodtagerne og fjernelse af barrierer, der hæmmer dynamikken og mobiliteten på arbejdsmarkedet, er positive elementer i dagpengereformen.

Regeringen har da også klogelig besluttet at fjerne den omstridte bagatelgrænse i forslaget til den nye dagpengereform, som kunne koste ledige op til 1.300 kr. i en måned. Så langt, så godt.

Men skal ledige i job, skal de ansættes af en arbejdsgiver. Og her trækker dagpengereformen desværre den helt forkerte vej ved at genindføre en målrettet arbejdsgiverskat – de såkaldte G-dage – på netop de ønskede kortidsansættelser. Reelt fungerer G-dagene som en skat på korte ansættelser, fordi virksomhederne i praksis skal betale op til tre dages dagpenge for at afskedige en medarbejder.

Med den ene hånd forsøger man altså at få de ledige til at tage flere korte ansættelser, og med den anden hånd straffes de virksomheder, som rent faktisk ansætter ledige i korte perioder. Den form for modsatrettet politik fører sjældent noget godt med sig.

Faktum er, at G-dagene dæmper lysten til at indgå kortere ansættelsesforhold, pointerer syv ud af ti virksomheder. Det viser en undersøgelse, Ase tidligere har lavet blandt medlemsvirksomheder med 1-10 ansatte, der inden for et år havde udbetalt G-dage.

Skulle have været udfaset

Den skadelige virkning og negative beskæftigelseseffekt af G-dagene er velkendt. Faktisk tog politikerne livtag på den udskældte virksomhedsskat, G-dagene, for kun ganske få år siden, hvor den blev aftalt udfaset i beskæftigelsesreformen for korttidsansættelser af mindre end tre måneders varighed. Det betød, at der skulle betales to G-dage i 2015 og 2016, én G-dag i 2017, og ingen fra 2018.

Men den beslutning omgøres nu desværre i dagpengereformen, som opererer med to G-dage for korttidsansættelser trods den åbenlyse undergravning af intentionen i dagpengereformen om at fremme korttidsansættelser. Når virksomhederne på den måde kontant straffes, hvis der ikke er nok opgaver til at fastholde medarbejdere i halve eller hele år, påvirker det tydeligvis lysten til at ansætte negativt.

Også betydelig administration

Derfor er det oplagt at fjerne en regel, som basalt set begrænser folks mulighed for at komme ind på en arbejdsplads for at vise, hvad de er værd. Ud over at være en økonomisk byrde for virksomhederne og en barriere for de ledige udgør G-dagene også en betydelig administration, som ligeledes set med erhvervslivets briller er til ulempe.

Mere end 9 af 10 private virksomheder har under 10 ansatte, og netop de mindste virksomheder er særlig sårbare over for økonomiske udsving og derfor tilbageholdende med at kaste sig ud i nyansættelser. Derfor er der god grund til at se sig om efter andre måder at finansiere dagpengereformen på. Virksomheder skal indgydes lyst til at ansætte – ikke straffes – hvis det skal lykkes at få ledige hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

 Læs indlægget her: