Fremtidssikret dagpengesystem efterlyses

16.04.2016
En revolution af arbejdsmarkedet venter forude og stiller nye krav til dagpengesystemet. Faste job vil blive afløst af kontaktforhold, og flere og flere danskere vil veksle mellem forskellige job, arbejdsgivere og ansættelsesformer. Om få år kan fastansatte i landets mindste virksomheder være en saga blot, viser en undersøgelse blandt Ases medlemsvirksomheder, skriver adm. direktør Karsten Mølgaard Jensen i debatindlæg i Politiken.

Lønmodtagerkulturen trives i Danmark. Vi elsker vores faste månedsløn, og kun otte procent driver egen virksomhed – den laveste andel blandt beskæftigede i samtlige 28 EU-lande. Men en revolution af arbejdsmarkedet venter forude og stiller nye krav til dagpengesystemet.

Faste job vil blive afløst af kontaktforhold, og flere og flere danskere vil veksle mellem forskellige job, arbejdsgivere og ansættelsesformer. Om få år kan fastansatte i landets mindste virksomheder være en saga blot, viser en undersøgelse blandt Ases medlemsvirksomheder.

Af lyst eller nød vil stadig flere bryde med den traditionelle lønmodtagerkultur og slå sig ned som selvstændige/freelancere og leve af forskellige ad hoc-opgaver eller kombinere et deltidsjob med opgaver løst som freelancer/selvstændig. En udvikling, der hurtigt kan blive forstærket af udenlandske servicetjenester som TaskRabbit, Upwork og Experfy, hvor arbejdskraft og opgaver – også af blot få minutters varighed - udbydes digital. Uden skelen til geografiske grænser vil platformene i eksplosiv global vækst ændre måden at arbejde på radikalt.

I USA tilbyder flere millioner lønmodtagere allerede deres arbejdskraft på digitale platforme, og herhjemme er udviklingen mod en fremtid uden fast arbejde også ved at tage form. I flere brancher erstattes fastansatte af kontraktansættelser. Hele 62.000 danskere vekslede i 2013 mellem at være selvstændige og samtidig have et lønmodtagerjob.

Landets 300.000 akademikerne har fået en smagsprøve på, hvad fremtiden byder. Mens blot 22.000 akademikere i 2001 var ansat tidsbegrænset, gjaldt det 46.000 i 2014. Flere og flere akademikere bliver slet ikke ansat, men tager projektjob, arbejder freelance eller er honorarmodtagere. Et arbejdsliv som dagpengesystemet slet ikke er gearet til at håndtere.

Større virksomheder, men i særklasse de helt små danske virksomheder – enmandsvirksomhederne – benytter sig i stigende grad af freelancere. Hele 83 procent af enmandsvirksomhederne, der lægger opgaver ud, vurderer, at brugen af freelancere erstatter deres behov for fastansatte medarbejdere, viser Ase-undersøgelsen.

Primært forklares brugen af ekstern arbejdskraft med flere opgaver, end de selvstændige kan løse selv eller behovet for viden og ekspertise til konkrete projekter.  Samtidig kræver fastansatte personaleledelse samt ressourcer til administration af eksempelvis ferie og pension, og tre ud af fire selvstændige vurderer, at deres brug af freelancere erstatter behovet for fastansatte medarbejdere.

Tendensen med flere kontaktansatte og færre faste medarbejdere afspejles i fordelingen af virksomhedstyper. I dag består tre ud af fem virksomheder alene af ejeren, mens enkeltmandsvirksomhederne blot udgjorde knap halvdelen af virksomhederne tilbage i 2002. Siden er antallet af enmandsvirksomheder steget med 24.000 til 123.000 i 2014. I samme periode er antallet af virksomheder med ansatte faldet fra omkring 110.000 til knap 90.000.

Senest har også World Economic Forum i rapporten ”Future of jobs” peget på, at den teknologiske udvikling og de mere fleksible arbejdsformer vil resultere i færre faste kernemedarbejdere i virksomhederne. HR-direktører fra globale virksomheder med i alt mere end 23 millioner ansatte inden for et bredt spektre af brancher har givet deres bud på job og kompetencer år 2020. Konklusionen er tankevækkende.

Virksomhederne ser de digitale teknologier som en klar mulighed for at øge effektiviteten og reducere antallet af fastansatte, hvad enten de er specialister eller varetager manuelle funktioner. I stedet vil såvel indenlandske som udenlandske eksterne rådgivere og freelancere supplere et mindre antal faste medarbejdere, når opgaverne skal løses.

Det er vigtig viden, når Folketinget næste år skal tage stilling til et dagpengesystem for de mere end 100.000 forsikrede selvstændige, freelancere og atypiske ansatte. Det er her modellen for fremtidens arbejdsmarked og arbejdskraft skal findes. For ganske vist forekommer den noget diffuse gruppe begrænset, men med udsigt til et markant ændret arbejdsmarked, vil denne kategori vokse mærkbart de kommende år.

Inden dagpengeforliget for lønmodtagere faldt på plads i efteråret, blev der nærmest dagligt gjort status på, hvor mange der havde mistet retten til dagpenge efter to års ledighed. Dermed blev diskussionen om dagpengesystemet reduceret til et spørgsmål om at få et ellers unikt forsikringssystem mod indtægtstab ved kortvarig ledighed til at fungere som forsørgelsesgrundlag i en så lang periode som muligt. 

Den store opmærksomhed på udfaldsproblematikken har imidlertid overskygget den reelle udfordring: at fremtidssikre dagpengesystemet for såvel lønmodtagere som selvstændige og freelancere.

Mere end hver anden dagpengeberettigede mener ikke længere, at deres arbejdsløshedsforsikring giver dem tilstrækkelig økonomisk tryghed. Kompensationen i forhold til lønnen falder og vil fortsætte med at falde, hvilket vil gøre arbejdsløshedsforsikringen mindre attraktiv. Det er en alvorlig trussel mod hele grundtanken om, at den enkelte selv er med til at forsikre sig mod de økonomiske konsekvenser ved at miste jobbet.

Lad os derfor se på de globale tendenser på arbejdsmarkedet og bruge kræfterne på at finde fair og fremtidssikrede løsninger for danskernes arbejdsløshedsforsikring. Uanset om de er selvstændige, freelancere, lønmodtagere eller kombinere forskellige ansættelsesforhold. For nok elsker danskerne den faste månedlige løncheck, men spørgsmålet er, hvor længe vi kan beholde den.