Små selvstændige skaber arbejdspladserne

28.10.2016
Små virksomheder er vigtige for væksten, og derfor er det afgørende, at det hverken er besværligt eller usikkert at kaste sig ud i iværksætteri. Det skal være mantraet i de kommende dagpenge-forhandlinger, skriver Ase-direktør Karsten Mølgaard Jensen i kronik på Altinget i forbindelse med fyrreåret for, at selvstændige erhvervsdrivende fik mulighed for at forsikre sig mod ledighed.

"HJÆLP – Vi har virkelig travlt (Og har haft det længe). Derfor søger vi en kollega…"

"Husk! Vi mangler stadigvæk flere elektrikere."

"Så er der endnu et projekt i ordrebogen."

Opdateringerne på det nordvestjyske firma Idom Els facebookside taler for sig selv. Det går forrygende i elektrikerfirmaet i landsbyen Idom ti kilometer uden for Holstebro. De svære kriseår er overvundet. Ordrebogen bugner. Mere end 40 nye huse, genbrugsprojekt ”Sunde Huse” og stakladen på Nr. Vosborg kræver flere ansatte, og de seneste måneder har Idom EL ansat fire ekstra medarbejdere. Virksomheden beskæftiger nu 18 mand.

Historien fra Idom er langt fra enestående. Ofte rettes blikket ensidigt på de store virksomheder, når vækstgrundlaget i dansk erhvervsliv vurderes. Men faktisk er det de små, der stille og roligt er ved at trække Danmark ud det økonomiske dødvande. 

To ud af tre danskere i den private sektor arbejder i mikro-, små og mellemstore virksomheder. Ni ud af ti virksomheder har under ti ansatte og genererer tilsammen en omsætning på 1.000 milliarder kroner. 

Høje ambitioner

Nok har de store virksomheder en veldokumenteret og vigtig rolle i dansk økonomi, men de små virksomheder er uomtvistelige, når det gælder om at skabe liv og arbejdspladser over hele landet. 

Siden lavpunktet i 2010 har beskæftigelsesfremgangen på landsplan primært været drevet af små virksomheder. Her er andelen af fuldtidsbeskæftigede steget fra 64,8 procent til 66,2 procent i 2014. I samme periode er den faldet i de store virksomheder.

Så al respekt, hvis det lykkes erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens (V) at realisere sin plan om at skabe 32 nye virksomheder med over 1000 ansatte på globalt plan inden 2020, så vi når op på i alt 200 +1000 virksomhed. 

Blot må de høje ambitioner aldrig overskygge de mindre virksomheder. Her spirer optimismen, og potentialet for fremgang og flere arbejdspladser er enormt. Men optimalt udbytte af de gode ideer og iværksætterlysten nås kun ved målrettet at se på, hvad der skal til for at få flere danskere til at opgive det faste lønmodtagerjob og forfølge iværksætterdrømmen. 

Her er et økonomisk sikkerhedsnet vigtigt.

Grundlaget for a-kassen

Nu som dengang og formentlig også i al fremtid vil der være arbejdsløse. Næringsløshed, som den svigtende beskæftigelse engang blev betegnet. At blive arbejdsløs var i 1800-tallet en menneskelig og økonomisk katastrofe, og i 1878 etablerede de første fagforeninger understøttelseskasser. Den enkeltes pligt til hurtigt at komme i arbejde igen var helt essentielt. Det var de andre, der betalte af deres små midler. Sådan blev grundlaget lagt for arbejdsløshedsforsikringen i Danmark – forankret i medlemsdrevne a-kasser. 

I 1907 blev a-kasserne anerkendt og retten til dagpenge lovfæstet for lønmodtagere. Først 70 år senere fik selvstændige erhvervsdrivende mulighed for at opnå dagpenge. Ganske vist drøftede man allerede før 2. Verdenskrig, om ikke også de selvstændige, der havde det hårdt under den økonomiske krise i 1930-erne, skulle have en arbejdsløshedsforsikring. Men nej! Forståelsen for, at selvstændige kunne komme i problemer, når og hvis de måtte lukke virksomheden, var langt fra overvældende.

Efter 2. verdenskrig spirede optimismen. Men i løbet af 1960-erne måtte mange selvstændige lukke og slukke. Og da man i 1973 med oliekrisen stod i en situation, hvor arbejdsløse selvstændige igen ikke kunne komme ind på arbejdsmarkedet, måtte der ske noget. En række organisationer blandt andre Butikshandlens Fællesråd, Håndværksrådet og Landboforeningerne slog sig sammen og oprettede en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, Ase, som i april 1977 blev statsanerkendt med tilbagevirkende kraft. 

På det tidspunkt var de første 10.000 medlemmer allerede en realitet. I 2002 blev det med tværfaglige a-kasser muligt for Ase udover de selvstændige også at kunne optage lønmodtagere. Det blev hurtigt et attraktivt alternativ for mange lønmodtagere, og i dag på sin 40 års fødselsdag har Ase faktisk flere lønmodtagermedlemmer end selvstændige. 

Iværksætteri er lig arbejdspladser

Men udgangspunktet, at holde et sikkerhedsnet under de små selvstændige, så de kan koncentrere sig om start og drift af deres virksomhed og dermed skabe fremgang og arbejdspladser over hele landet, er stadig Ases dna. 

Uden et solidt grundlag under den altdominerende virksomhedstype herhjemme er danskerne ilde stedt. 

Faktisk er Danmark det land i EU, hvor færrest blandt de beskæftigede driver egen virksomhed. Kom vi som hollænderne og irerne blot op på gennemsnittet for de 28 EU-lande, ville Danmark have ekstra 165.000 iværksættere. 

Tænk, hvad de kunne tilføre af ny dynamik, innovation og konkurrence. Mens de etablerede virksomheder nedlægger job i titusindvis for ufaglærte og faglærte, formår iværksættervirksomheder at oprette nye og tilmed rettet mod alle uddannelsesniveauer, viser tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. 

Økonomisk usikkerhed udgør den største barriere

Men om få år kan ansatte i landets mindste virksomheder være en saga blot. Alene siden årtusindskiftet er omkring 25.000 flere enmandsvirksomheder kommet til på bekostning af virksomheder med ansatte. Og tendensen ser ud til at forstærkes i takt med, at grænsen mellem selvstændig virksomhed og lønmodtagerarbejde udviskes. 

En revolution af arbejdsmarkedet venter. Tjenesteydelser og opgaver også af blot få minutters varighed vil også herhjemme blive udbudt på digitale servicetjenester som TaskRabbit og Upwork.

Fastansættelser afløses af kontraktforhold, hvor flere og flere danskere kommer til at veksle mellem forskellige ansættelsesformer og vil derfor med fordel definere sig som selvstændige. Allerede i dag er hver tiende akademiker løst tilknyttet arbejdsmarkedet.  

Det stiller nye krav til dagpengesystemet og dermed den kommende dagpengereform for selvstændige, freelancere og atypiske ansatte. Faktisk er udsigten til økonomisk usikkerhed den vigtigste årsag til at forblive i lønmodtagerjobbet og droppe iværksættedrømmene. 

Så et økonomisk sikkerhedsnet under selvstændige er vigtigt. Samtidig ødelægger det omsiggribende bureaukrati arbejdsglæden for mange selvstændige og forhindrer dem i at fokusere på kerneforretningen. 

Smuldrer lysten til iværksætteri og danskernes tiltro til, at det er muligt at ernære sig som selvstændig, er dansk økonomi ringe stillet. Den pointe er vigtig at holde sig for øje, uanset om det gælder den kommende dagpengereform for selvstændige, regeringens bebudede iværksætterstrategi eller forhandlingerne om regeringens 2025-plan.

Bureaukratiet vokser, iværksætterlysten falder

Forslaget om tvangsindbetalinger til pension, også for selvstændige, er blot endnu et eksempel på et bureaukratisk tiltag, som generer erhvervsdrivende mere, end det hjælper dem med det væsentligste: At drive forretningen. 

Særligt de mindste virksomheder uden ansatte til at håndtere bureaukratiet går en svær tid i møde, hvis regeringen fortsætter med at udstede nye administrative krav. Deres tarv er et afgørende argument for at få ryddet ud i regeljunglen. 

Den kamp kæmper Ase i Virksomhedsforum, hvor målet netop er enklere regler.

Forholdene for iværksættere og små selvstændige erhvervsdrivende er pressede. Senest har Danmark oplevet en gevaldig rutsjetur, når det gælder rammevilkårene for at starte som iværksætter. Fortsætter nedturen, styrer Danmark direkte mod en placering på linje med Rumænien, Grækenland og Bulgarien. 

Stik imod velmenende politiske besværgelser er konklusionen nedslående: Det er blevet sværere at være iværksætter. På ét enkelt år er Danmark dykket fire pladser og røget helt ud af Verdensbankens top 10-liste over lande med gode rammevilkår for at starte egen virksomhed. 

Desværre er det langt fra alene på rammevilkårene for iværksætteri, at Danmark sakker agterud. Sølle syv procent af danskerne har intentioner om at starte op som iværksætter, hvilket er under niveauet i samtlige af landene i EU-15. 

Fokusér på rammerne

En fremtidig iværksætterpolitik kommer derfor til at hvile på et for smalt grundlag, hvis den ensidigt fokuserer på, at virksomhederne skal vokse på antal og helst så hurtigt som muligt. 

Udgangspunktet bør derimod være, hvordan vi skaber de bedste rammer for selvstændighedskulturen som modvægt til lønmodtagerkulturen. Uanset om målet med forretningen er vækst og flere ansatte eller selvforsørgelse.

Særligt de unge drømmer om at blive herre i eget hus. Hver tredje i alderen 18-29 år overvejer et liv som selvstændig. Udsigten til økonomisk usikkerhed er den afgørende årsag til at tøve med at tage springet og blive iværksætter. 

Generelt har lønmodtagerkulturen bidt sig solidt fast i danskerne, lidt bedre i kvinderne og de ældre på arbejdsmarkedet. Lysten til at blive iværksætter falder markant med alderen. Mens hver tredje ung overvejer et karriereskift for at blive selvstændig, går blot hver 12. lønmodtager, der har rundet 50 år, med overvejelser om at starte egen virksomhed, viser Ases undersøgelser.

Derfor er det vigtig iværksætterpolitik, når et udvalg under Beskæftigelsesministeriet er i gang med at undersøge mulighederne for at lave et mere fleksibelt og gennemskueligt dagpengesystem for mere end 100.000 forsikrede selvstændige, freelancere og atypiske ansatte. Deres dagpengeforhold blev skudt til hjørne ved efterårets store dagpengeaftale, og ventes nu afgjort politisk i løbet af foråret.

Her fyrre år efter, at også de selvstændige fik tilkæmpet sig ret til dagpenge ved ledighed, er udfordringen at fremtidssikre dagpengesystemet og dermed et vigtigt økonomiske grundlag for iværksætteri, udvikling og nye arbejdspladser. 

Se kronikken på Altinget.dk: