Feriepenge modregnes i din efterløn

05.04.2018

Et nyt ferieår skydes ind 1. maj. Har du feriepenge i vente, bliver de automatisk trukket fra din efterløn, når du hæver dem. Også selv om du ikke rent faktisk holder ferie.

Hvis du har optjent feriepenge i 2017, får du dem til rådighed fra 1. maj 2018 og frem til 30. april 2019. Du vælger naturligvis selv, hvornår du vil have dine feriepenge udbetalt – og også om du rent faktisk vil holde ferie eller ej. Du skal blot være opmærksom på, at feriepengebeløbet automatisk bliver trukket i din efterløn, når du hæver dem.

Vi får automatisk besked fra Feriekonto, når du hæver dine feriepenge
Feriekonto fortæller os automatisk, når du hæver dine feriepenge, og derfor modregnes feriepengene også helt automatisk i din efterløn.