Genopliv Mette Frederiksens idé og fratag jobcentrene opgaven med dagpengeforsikrede ledige

14.08.2019

Der er brug for nytænkning på beskæftigelsesområdet, og den nye regering bør genoplive Mette Frederiksens tanker fra 2013 om at give a-kasserne ansvaret for de dagpengeforsikrede i de første seks måneders ledig og lade jobcentrerne koncentrere indsatsen om at få kontanthjælpsmodtager i job eller uddannelse, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase, i kronik i Berlingske.

Her i august kan landets 94 jobcentre fejre ti års fødselsdag. Markeringen sker i skarp modvind og massiv kritik. Kritikerne står i kø lige fra politikere, ledige og virksomheder til tænketanke, a-kasser og Rigsrevisionen. Og med god grund.

Den mest sønderlemmende kritik leverede daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Politiken i januar 2013, hvor hun varslede »grundlæggende forandringer« i beskæftigelsesindsatsen, fordi jobcentrenes indsats havde slået fejl.

»Hvis du spørger mig, hvad de så har lavet på jobcentrene, svarer jeg: Det må du nok spørge om,« sagde Mette Frederiksen dengang og satte trumf på med udsagnet: »Jobcentrene spilder de lediges tid.« De varslede grundlæggende forandringer præsenterede hun senere i udspillet »Vejen til varig beskæftigelse - den enkelte i centrum«. Her lagde Mette Frederiksen i april 2014 op til en mere individuel behandling af de ledige med a-kasserne som de helt centrale og primære tovholdere for de dagpengeforsikrede i de første seks måneders ledighed.

Men de grundlæggende forandringer i beskæftigelsessystemet udeblev. Politiske uenigheder og hensynet til kommunerne overtrumfede hensynet til de ledige og målet om en kvalitetsbevidst, effektiv, individuel og enstrenget indsats.

Tankerne var ellers gode. Ved at fratage jobcentrene opgaven med de dagpengeforsikrede og give den til a-kasserne, ville jobcentrene kunne koncentrere indsatsen om kontanthjælpsmodtagere.


Dyrt og ineffektiv system

Det giver god mening, da en del af disse kontanthjælpsmodtagere ofte også er kunder i andre af kommunens afdelinger. Og netop i forhold til at styrke indsatsen over for kontanthjælpsmodtagerne ligger jobcentrenes største potentiale for forbedringer.

Det vurderede Rigsrevisionen så sent som i november 2018 i beretningen »Jobcentrenes effektivitet«. Set i det lys giver det god mening at lade a-kasserne varetage hele opgaven og ledighedsforløbet i forhold til de dagpengeforsikrede ledige, der typisk hurtigt er tilbage på arbejdsmarkedet.

På trods af gode tanker om grundlæggende forandringer trækkes vi stadig rundt med et dyrt og ineffektivt beskæftigelsessystem med jobcentrene som største klods om benet. Op mod 10.000 ansatte fordelt på 94 jobcentre har til opgave at hjælpe ledige borgere i job eller tættere på et job gennem uddannelser og opkvalificering samt at hjælpe virksomhederne med at få arbejdskraft.

Systemet koster mere end 13 mia. kr. om året - selv i højkonjunktur og minimal ledighed. Det er stort set det samme som i 2013, til trods for at ledigheden fra 2011 til 2018 ifølge den uafhængige tænketank Kraka faldt med 32 pct. Alene i de seneste tre år med minimal ledighed har beskæftigelsessystemet kostet mere end 40 mia. kr.

Så mangler regeringen penge til realisering af de mange nye forslag i forståelsespapiret og ideer, der blev luftet under valgkampen, er den aktive beskæftigelsespolitik et godt sted at kigge nærmere i sømmene.


Svimlende beløb

Dele af jobcentrenes indsats er direkte penge ud ad vinduet. Alligevel fortsætter jobcentrene ufortrødent indsatser som jobrotation og retten til seks ugers jobrettet uddannelse, selv om de er skadelige for samfundsøkonomien, hvilket Finansministeriets analyse af enkelte udvalgte instrumenter i den aktive beskæftigelsesindsats viser.

Set i internationalt perspektiv er Danmark ifølge Finansministeriet det land i OECD, der anvender flest ressourcer på den aktive beskæftigelsespolitik opgjort i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Konkret udgjorde de samlede udgifter til den aktive beskæftigelsespolitik i 2015 knap 1,2 pct. af BNP, hvilket er mere end tre gange højere end gennemsnittet for alle 35 OECD-lande.

Man tør dårligt at tænke tanken til ende om, hvordan det akkumulerede beløb til denne indsats de seneste ti år - langt over 100 mia. kr. - kunne have gjort større gavn.

Dels i uddannelsessystemet, så de rette kompetencer var blevet uddannet, og dels i infrastrukturinvesteringer, så vi kan komme frem og tilbage til jobbet uden at spilde tiden i kø eller på dårlige kollektive transportløsninger.

Trods de svimlende milliardbeløb er resultaterne langt fra gode. Antallet af ledige på overførselsindkomst kunne reduceres med mindst 18.000 personer, hvis de mindre effektive jobcentre løftede sig på niveau med de mest effektive, konkluderede Rigsrevisionen sidste år i rapporten »Jobcentrenes effektivitet«.


Centrene dumper

Ifølge en analyse udgivet i maj fra tænketanken Cepos koster det cirka en halv mio. kr. at få en ledig i job. Det er mange penge uden håndgribelig viden om, hvorvidt det faktisk er jobcentrets fortjeneste. Måske var det gået helt af sig selv uden jobcentrets hjælp, for i mere end ni ud af ti tilfælde finder nyansatte jobbet på egen hånd, som Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser.

I forvejen bruger ni ud af ti virksomheder ikke jobcentret, når de skal rekruttere arbejdskraft. Det er altså skræmmende få virksomheder, der bruger jobcentrene taget i betragtning af, at formidling af arbejdskraft er en af centrenes opgaver.

Hvad siger de ledige der har prøvet systemet? De dumper jobcentrene.

I en Epinion-undersøgelse foretaget for Ase i 2017 ønsker de dagpengeforsikrede beskæftigelsesindsatsen for ledige samlet et sted. To ud af tre svarer, at de ønsker et enstrenget system, hvor indsatsen samles i a-kassen. De ledige vil ganske enkelt ikke længere rende spidsrod mellem skiftevis jobcenter og a-kasse. De eneste, der i dag har et enstrenget system, er den kommunale sagsbehandler.

Kun hver tredje dagpengeforsikrede, som har prøvet at være ledig, vurderer kvaliteten af jobcenteret som god eller meget god, hvorimod der er næsten dobbelt så mange, der vurderer kvaliteten i a-kassen som god eller meget god.


Pendlerledige

Forhåbentlig bliver det en smule bedre, efter at VLAK-regeringen i august sidste år enedes med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF om at forenkle beskæftigelsesindsatsen med det mål at frigøre ressourcer i kommunerne til at hjælpe ledige i job. Samtidig skal centrale krav ikke længere i detaljer styre, hvilken indsats ledige skal have. Den skal i højere grad defineres efter, hvad den enkelte ledige reelt har behov for.

I den forbindelse fik udvalgte a-kasser som forsøg i en fireårig periode mulighed for at overtage ansvaret for de dagpengeforsikrede i de første tre måneders ledighed. Det er et historisk skridt i den rigtige retning - dog et meget lille et. Som udgangspunkt fastholdes den nuværende model nemlig, så ledige fortsat skal pendle mellem a-kasse og jobcenter for mere end tre ud af fire ledige.

Så umiddelbart ligner det mere justeringer end strukturelle ændringer.

Mette Frederiksens pointe fra tiden som beskæftigelsesminister om at give a-kasserne det fulde ansvar for de dagpengeforsikrede ledige det første halve år er stadig højaktuel. Det vil give jobcentrene tiltrængt mulighed for at koncentrere kræfterne om ikke-forsikrede ledige med andre udfordringer end arbejdsløshed.

Jobcentrene er aldrig blevet beskyldt for at være gode til at få mennesker i job, og det er svært at se, at gevinsterne her ti år efter opvejer udgifterne. Så forhåbentlig gør den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sin chefs tanker til sine egne og flytter opgaven med de dagpengeforsikrede ledige over i a-kasserne. Målet må vel være at få de ledige tilbage i job og uddannelse fremfor at spilde deres tid.

Se kronikken her: