Få det nu på skrift

02.04.2019

Hvis du pludselig får helt nye arbejdsopgaver eller ansvarsområder i dit job, er det bedste råd altid at få fældet aftalen ned på papir.

Udarbejdet af Ase Lønmodtager

Det er ikke altid kun i forbindelse med den traditionelle MUS-samtale at der kan havne helt nye typer af opgaver eller ansvar på dit bord. I det offentlige har alle krav på en udviklingssamtale én gang om året, og mange private virksomheder følger trop. Men vi lever i en tid hvor kravene på arbejdspladserne skifter hurtigere end nogensinde før. Og derfor kan man som arbejdstager også komme ud for at skulle omstille sig til nye opgaver langt oftere end én gang om året.

Få væsentlige ændringer på skrift
Der er en række krav til hvad din arbejdsgiver skal have med i din ansættelseskontrakt. Det er reguleret ved lov for at du (og din arbejdsgiver) ikke skal blive i tvivl om hvilke rettigheder og pligter I har. Sker der store ting og sager undervejs – fx at dit ansvarsområde bliver ændret – har du også krav på at få det på skrift.

Husk de løbende ændringer
Ase Lønmodtager råder dig til også at få de mere løbende ændringer i dit job på skrift. Får du opgaver der ligger uden for hvad din jobtitel lægger op til, eller din jobbeskrivelse kan rumme, så bed om at I skriver det ned. Det giver de reneste linjer. Men du kan selvfølgelig også have andre overvejelser om situationen: Hvis du bliver stillet over for ændringer som du ikke er indstillet på, og som du ikke mener ligger inden for den aftalte ramme for dit job, kan du som medlem af Ase Lønmodtager altid spørge os til råds. Vi kan hjælpe med at afklare om det er en ændring din arbejdsgiver kan diktere uden videre, eller om det skal varsles.

Ase Lønmodtager kan vejlede dig
Hvis du er i tvivl om du skal bede din chef om at få ændringer i dit job på skrift, kan du spørge Ase Lønmodtager konkret til råds. Du skal blot melde dig ind. Så får du fri adgang til vores juridiske ekspertise på ansættelsesområdet med det samme. Du kan melde dig ind ved at ringe på 7013 7021.