Husk 5-dages reglen i forbindelse med momsfristen

05.02.2019

Der er momsfrist 1. marts 2019. Det gælder både indberetning og betaling. Men det er vigtigt at du husker 5-dages reglen, når det gælder betalingen via Skattekontoen.

Udarbejdet af Ase Selvstændig

Momsfristen banker på, og så længe det sker inden 1. marts, er det ligegyldigt hvornår du indberetter din moms. Til gengæld er det ikke helt ligegyldigt hvornår – eller rettere hvor tidligt – du sætter pengene til betaling. Betaler du momsen mere end fem dage før fristen, skal Skattestyrelsen betale dem tilbage til dig. Sådan er opkrævningsloven skruet sammen.

Sådan kan du nemt undgå bøvl med tilbagebetaling – og dermed overholde 5-dages reglen:

* Sæt betalingsdatoen til maks. fem hverdage før fristen – hvis du betaler via netbank, kan du sætte betalingen til at falde på selve fristdatoen eller maks. fem hverdage før.

* Opret betalingsaftale hos Nets Leverandørservice – tilmelder du dig automatisk betaling via Nets Leverandørservice, trækkes pengene automatisk først til fristen.

* Hæv grænsen for udbetaling på din Skattekonto – loftet er 200.000 kr. Hvis beløbet du indbetaler, for fx moms, er under loftet, undgår du tilbagebetaling.

skat.dk/skattekontoen kan du få et samlet overblik over dine indberetninger, opkrævninger samt ind- og udbetalinger til og fra Skattestyrelsen. Det er også her du fastsætter udbetalingsloftet.