Satsgaranti på efterløn

23.05.2019

Når du når efterlønsalderen, får du et efterlønsbevis og en satsgaranti.

Lever du op til kravene for at få efterløn den dag, du når din efterlønsalder, udsteder a-kassen et efterlønsbevis til dig. Samtidig beregnes den sats du på det givne tidspunkt er berettiget til. Det er satsgarantien.

Fortsætter du med at arbejde, for først fx et par år senere at ønske at gå på efterløn, vil Ase til den tid beregne en ny efterlønssats til dig – på baggrund af de bedste 12 måneder af de seneste 24. Viser denne beregning at du kvalificerer dig til en lavere sats end den der fremgår af dit oprindelige efterlønsbevis, træder satsgarantien i kraft.