Hummelgaard stopper digital kæmpesucces

07.09.2021

Regeringen med finansminister Nicolaj Wammen (S) i spidsen er nu klar til at forhandle med Folketingets partier om, hvordan yderligere digitalisering kan gøre Danmark og danske virksomheder stærkere i kølvandet på corona-nedlukningen. Det sker umiddelbart efter, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) per 1. august har droppet landets måske hidtil største digitaliseringssucces, konstaterer Ases administrerende direktør, Karsten Mølgaard Jensen, der i kronik i Avisen Danmark opfordrer politikerne til at genindføre de digitale samtaler med ledige. 

"Vores stærke position må ikke blive en sovepude."

Finansminister Nicolaj Wammen (S) var klar i mælet, da han i foråret præsenterede det digitaliseringspartnerskab af topledere og eksperter, der skulle komme med bud på en digitaliseringsstrategi, som kan bringe Danmark og danske virksomheder ud af coronakrisen og stærkere ind i fremtiden.

Netop de virksomheder, som er mest digitale, har klaret sig bedst gennem krisen – og potentialet for øget digitalisering i såvel erhvervslivet som det offentlige er enormt, vurderede han.

Nu er regeringen klar til at forhandle digitaliseringsstrategien med Folketingets partier. På beskæftigelsesområdet er budskabet alarmende vigtigt og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (V) opmærksomhed påkrævet. I løbet af sommeren formåede han at hælde en af de største offentlige digitaliseringssucceser ud med badevandet med beslutningen om, at alle samtaler med ledige i jobcentre og a-kasser fra 1. august igen skulle være fysiske. Det til trods for, at samtalerne via telefon eller andre digitale platforme under coronakrisen har fungeret til alles tilfredshed.

For at begrænse smitte afløste fleksibilitet og fremsynethed det hidtil rigide system med lovpligtige fysiske samtaler. Indsatsen kunne langt bedre tilpasses den enkeltes behov – og færre udeblev fra samtalerne. Ledige og medarbejdere var glade. Det fungerede fra dag 1 uden det bøvl, der ellers kendetegner mange offentlige digitaliseringer – og uden at koste skatteyderne en krone. Tværtimod steg effektiviteten, og ud af det blå fandt medarbejdere løsninger.

Derfor har det været umådelig trist at følge, hvordan dårligt politisk håndværk og lemfældig omgang med skatteydernes penge har sat en stopper for innovation og udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Stor var da også forundringen hos diverse aktører senest italesat af områdedirektør Søren Ladefoged, KMD, der betegner det som meningsløst at skrinlægge den digitale succes.

De fleste havde forventet, at ordningen med digitale samtaler blev fastholdt efter corona, så samtaler med ledige også fremover kunne gennemføres digitalt. Men sådan blev det ikke. Tidligst i midten af 2022 får ledige, der har været uden job i mere end seks måneder, mulighed for digitale samtaler. Det er resultatet af en politisk aftale om finansieringen af Arne-pensionen, som regeringen har indgået med partierne bag pensionsordningen.

Men desværre er der ingen løsning for hovedparten af de ledige, nemlig dem, der er uden job i en kortere periode. Her er regeringen bundet af andre forlig, og trods et massivt ønske om at bevare de digitale samtaler lykkedes det ikke Peter Hummelgaard at få en permanent ordning på plads med de partierne bag den aktive beskæftigelsespolitik.

Selv har beskæftigelsesministeren forklaret den nølende holdning til de digitale samtaler med behovet for at afklare beskæftigelseseffekterne nærmere. Med andre ord kommer ledige lige så hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet som ved fysiske samtaler. Samtidig har han forklaret, at det i forlængelsen af beslutningen om at udfase brugen af mundbind og lempe arealkravet gradvist ikke længere var sundhedsmæssigt nødvendigt at videreføre de digitale samtaler – endsige muligt med henvisning til, at epidemiloven ikke længere giver mulighed for at forlænge brugen af digitale samtaler.

Uanset hvor hunden end ligger begravet, så er det skammeligt, hvis beskæftigelsesministeren ikke i nærmeste fremtid formår at genetablere de digitale samtaler i a-kasser og jobcentre. Og mindst lige så vigtigt igen giver plads til den nødvendige fleksibilitet, så indsatsen reelt kan målrettes den enkeltes behov. Det fungerede supergodt under coronanedlukningen – og bør også gøre det uanset smittetryk.

Hvad regeringens ”Digitaliseringsstrategi for hele Danmark” mere præcis kommer til at rumme, fremgår ikke af oplægget, men ”regeringen vil med sin kommende digitaliseringsstrategi følge op på anbefalingerne fra Digitaliseringspartnerskabet, så virksomhederne og den offentlige sektor kan realisere potentialerne i den digitale omstilling,” lyder det i finanslovsforslaget for 2022.

Desværre har regeringen valgt en hel anden kurs, når det gælder den digitalisering af samtaler med ledige i a-kasser og på jobcentre, som blev indført af nød, men viste sig at blive en overraskende kæmpesucces, der fik lige så mange i job som før, og sparede samfundet for mindst en kvart milliard kroner.

Nok skal vi vende tilbage til normalen før 11. marts 2020. Men det er meningsløst og uklogt at gå tilbage til noget, som er både dyrere og dårligere. Trods krisen, stigende ledighed og nedlukning af en række indsatser på beskæftigelsesområdet formidlede a-kasserne og jobcentre lige så mange job digitalt, som man gjorde via de fysiske samtaler før corona, viser en særkørsel i Danmarks Statistik.

Lad os udnytte de gode erfaringer og den iderigdom, der fulgte i kølvandet på de digitale samtaler i stedet for, at de ender som, ja netop en sovepude.

Se artiklen her: