05-04-2018

Har du styr på dine forretningshemmeligheder?

Et nyt EU-direktiv sikrer forretningshemmeligheder bedre, men stiller også nye krav til, hvordan du skal beskytte dem.

Forretningshemmelighed 780X200

Indtil den 9. juni 2018 er det Markedsføringslovens paragraf 23, der kan bringes i spil, hvis du oplever, at en konkurrent forsøger at stikke af med dine gode idéer i form af forretningshemmeligheder. Problemet er blot, at paragraffen er vag. Et nyt EU-direktiv afføder derfor en ny speciallov, der træder i kraft 9. juni 2018.

Ny lov er mere præcis
Den nye lov om forretningshemmeligheder er mere præcis, fordi den definerer, hvad en forretningshemmelighed overhovedet er. En oplysning er først at forstå som en forretningshemmelighed, når den har en handelsværdi samt ’ikke er almindelig kendt eller umiddelbart tilgængelig’. Det vil sige, at du skal have iværksat rimelige foranstaltninger for, at oplysningen kan forblive hemmelig. For eksempel er det en god idé præcist at begrænse kredsen af personer, der har adgang til oplysningen, og gøre det klart, at oplysningen er at betragte som hemmelig.

Sådan tager du dine forholdsregler
Det handler om at begrænse risikoen for at nogen lækker forretningskritiske hemmeligheder. Er der hemmeligheder i din virksomhed – som fx unikke produktionsmetoder, tegninger, opskrifter eller koncepter – bør du aktivt tage stilling til, hvem der har behov for at kende til dem. Ifølge den nye lov er det vigtigt, at det kun er personer for hvem det er nødvendigt og relevant at have kendskab til de hemmelige oplysninger, som rent faktisk har det. For eksempel kan adgangen begrænses til de personer, som kun kan udføre deres arbejde, hvis de kender til oplysningerne. Et rigtig godt tip er i øvrigt, at dine ansættelseskontrakter indeholder fortrolighedsvilkår. Det indskærper den enkelte medarbejders tavshedspligt.

Bedre muligheder for kompensation – hvis det går galt
Indtil den nye lov træder i kraft, giver Markedsføringslovens paragraf 23 kun mulighed for at opnå erstatning, for eksempel hvis en medarbejder findes skyldig i at have videregivet forretningshemmeligheder til en konkurrent. Samtidig skal virksomheden naturligvis kunne dokumentere at have lidt et økonomisk tab ved dette. Fra 9. juni 2018 er der ud over at rejse erstatningskrav, også mulighed for at rejse krav om godtgørelse. Begge dele skal betales af den krænkende part.

Forskellen på erstatning og godtgørelse
Bag begrebet erstatning ligger at blive kompenseret for det økonomiske tab, man lider, hvis en konkurrent har fået fingre i ens forretningshemmelighed og har udnyttet den i strid med loven. Begrebet godtgørelse går et skridt længere end erstatning og tager ikke-økonomiske tab med i ligningen. Hvilke tab der mere præcis kan udløse en godtgørelse, afventer imidlertid praksis – altså hvad domstolene rent faktisk kommer til at dømme og lægge til grund for dommene.