08-05-2018

Sådan skal du give besked om din sommerferie

Giv dit jobcenter besked i rigtig god tid om din sommerferie. Jo før, jo bedre. Er du for sent ude, kan du blive indkaldt til møde midt i din ferie. Og det rimer dårligt på ferie.

COLOURBOX1096875 800X280

Måske har du for længst besluttet, om ferien skal bruges under sydens sol, i fjernsynets blå skær med VM-fodbold, ude i det grønne danske sommerland eller noget helt fjerde. Under alle omstændigheder vil vi opfordre dig til at fortælle jobcentret, hvornår du holder din ferie. Lige så snart du ved det.

Vær i god tid på jobnet.dk – og undgå at blive kaldt til møde i din ferie
På papiret har du kun pligt til at meddele jobcentret din ferie senest 14 dage før den begynder. Men hvis du venter med at fortælle jobcentret om din ferie til sidste øjeblik, kan det krydse en mødeindkaldelse. Hvis du er rigtig uheldig, kan du altså blive indkaldt til et møde i din ferie. Og som du sikkert ved, er der mødepligt på jobcentret. Derfor: Skynd dig at meddele din ferie så hurtigt du. Du gør det det på jobnet.dk

Hvis du skal søge om feriedagpenge…
Har du feriedagpenge til gode, er det hos os – på mitase.dk – du skal søge. Det kan du gøre lige så snart du har meddelt ferie til jobcentret, eller allersenest på din første feriedag. Du skal bare huske, at du altid skal bruge eventuelt egen optjent ferie, før feriedagpenge kan komme på tale.

Rigtig god sommer – og sommerferie!