Arbejdstid og pauser

Er ansættelsesforholdet omfattet af en overenskomst, vil reglerne om arbejdstid typisk fremgå af overenskomsten. En regel kan f.eks. være, at din ugentlige arbejdstid er 37 timer og skal placeres mellem kl. 7 og 18 på ugens 5 første dage.

Ved natarbejde gælder de almindelige regler omkring arbejdstid og pauser også. Der kan dog være aftalt særlige regler i en overenskomst, lokalaftale eller i din ansættelseskontrakt. Der er også visse lovfaste regler på området – disse træder i kraft, hvis ikke der er en overenskomst, som sikrer samme rettigheder.

Hvis ansættelsesforholdet ikke er omfattet af en overenskomst, kan medarbejderen og arbejdsgiveren mere eller mindre frit aftale arbejdstiden. Aftaler om arbejdstiden skal fremgå af ansættelseskontrakten, således at der er klare vilkår herom.

I alle tilfælde skal følgende tre lovfastsatte regler om arbejdstid overholdes:

• 11-timers reglen
• Reglen om et ugentlig fridøgn
• 48 timers reglen

Deltid/flekstid/natarbejde

Deltid

En lønmodtager anses for deltidsansat, hvis vedkommendes arbejdstid er lavere end den normale arbejdstid for en sammenlignelig fuldtidsansat medarbejder. En sammenlignelig fuldtidsansat vil være en medarbejder ansat i samme type virksomhed, på sammenlignelig ansættelseskontrakt og med samme type arbejde. Hvis der ikke er en sammenlignelig fuldtidsansat, vil man kigge på den kollektive overenskomst, som dækker ansættelsesforholdet. Hvis ansættelsesforholdet ikke er dækket af en overenskomst, benyttes den sædvanlige områdeoverenskomst for en sammenligning.

Deltidsloven finder anvendelse, hvis en medarbejder anses for at være deltidsansat, og vedkommende er ansat direkte i den virksomhed, hvor der udføres arbejde, og at vedkommende ikke er sikret de samme rettigheder igennem en kollektiv overenskomst.

Deltidsloven sikrer, at deltidsansatte ikke stilles ringere end fuldtidsansatte og giver en beskyttelse mod forskelsbehandling, fordi medarbejderen er på deltid eller medarbejderen ikke ønsker at gå op eller ned i arbejdstid. Det er dog tilladt for arbejdsgivere at reducere løn og goder forholdsmæssigt i forhold til arbejdstiden.

Medarbejdere ansat på fuld tid, har ikke lovbestemt ret til at gå ned i tid - det kan dog ske efter aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgiveren ønsker, at medarbejderen går enten op eller ned i tid, vil det i de fleste tilfælde kræve, at arbejdsgiveren varsler dette med medarbejderens opsigelsesvarsel, da det anses for en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet.
Kontakt Ase for en konkret vurdering af, om en ændring af arbejdstiden er en væsentlig vilkårsændring.

Flekstid

Parterne har også mulighed for at aftale flekstid. Det betyder, at medarbejderen inden for visse rammer har ret til selv at bestemme, hvornår arbejdet udføres. Normalt indebærer flekstid, at medarbejderen tid bliver kontrolleret, f.eks. vha. fleks-ure eller registrering af den faktiske arbejdstid.

Medarbejderen har ikke ret til flekstid, det er noget, som skal aftales mellem arbejdsgiveren og medarbejderen, og/eller være en generel mulighed i virksomheden.

Natarbejde

Den normale arbejdstid for natarbejdere må ifølge et EU-direktiv i gennemsnit ikke overstige 8 timer pr. periode på 24 timer beregnet over en periode på 4 måneder.

Pauser

Hvis ansættelsesforholdet er dækket af en overenskomst, vil reglerne vedrørende pauser fremgå af denne. Der kan også være særlige regler i virksomheden, som fremgår af ansættelseskontrakten eller virksomhedens personalehåndbog.

Hvis ansættelsesforholdet ikke er omfattet af en overenskomst, er der vidt omfang aftalefrihed hvad angår pauser.

Ved indgåelse af aftaler om pauser skal man dog være opmærksom på, at hvis medarbejderen daglige arbejdstid er på mere end 6 timer, så har medarbejderen ret til en pause. Der er dog ingen regler for, hvor lang pausen skal være, men den skal være så lang, at pausens formål tilgodeses. Det vil sige at medarbejderens frokostpause skal være så lang, at vedkommende har tid til at spise.

Det er arbejdsgiverne, som bestemmer hvornår der skal afholdes pause. Pausen skal lægges, så den passer ind i virksomhedens drift og følge arbejdspladsens almindelige regler om planlægning af arbejdstiden.

Løn i pauser

Som udgangspunkt har medarbejdere ikke ret til løn i pauserne. Medarbejderen har derfor heller ikke pligt til at stå til rådighed i sine pauser og kan forlade arbejdspladsen, hvis man ønsker det. Hvis arbejdsgiveren ønsker at medarbejderen skal stå til rådighed, så skal vedkommende have løn for pausen. Hvis der er aftalt pause med løn og medarbejderen derfor skal stå til rådighed, må vedkommende ikke forlade virksomheden i pausen.

Rygepauser

Som følge af ledelsesretten kan arbejdsgiveren fastsætte konkrete regler vedrørende rygning på arbejdspladsen.

Arbejdsgiveren kan dog ikke opsætte regler, som forhindrer medarbejderen i at forlade arbejdspladsen og ryge i selvbetalte pauser. Medarbejderen skal naturligvis være tilbage på arbejdspladsen og klar til arbejdet, når pause er slut.
Arbejdsgiveren kan dog indskærpe, at det ikke er tilladt at ryge, hvis man bærer virksomhedens arbejdsuniform eller kører en firmabil, som viser, hvor medarbejderen er ansat.