Optimer din jobsøgning med ChatGPT

Lær hvordan du låser op for alle mulighederne med ChatGPT og AI og gør din jobsøgning mere effektiv, lettere – og måske endda sjovere.

Brug AI til at lande drømmejobbet

Dette kursus er skræddersyet til dig, der gerne vil i gang med at bruge AI-teknologier som ChatGPT til at gøre din jobsøgning mere effektiv. Du kan f.eks. få en hjælpende hånd til at skrive første udkast på ansøgningen til din drømmestilling, få friske øjne på beskrivelsen af dine kompetencer eller bruge ChatGPT som sparringspartner, når du forbereder dig til jobsamtalen.

 

Kursusindhold:

  • Introduktion til ChatGPT og AI-værktøjer: Du får en grundlæggende forståelse af, hvad ChatGPT er, og hvordan du bruger AI som et værdifuldt værktøj i din jobsøgning
  • Skriv skræddersyede ansøgninger: Vi viser dig, hvordan du kan bruge ChatGPT til at skrive personlige og målrettede ansøgninger, der fanger arbejdsgiverens opmærksomhed og præsenterer dine kompetencer på den bedst mulige måde
  • Optimér dit CV: Du lærer også, hvordan du f.eks. kan bruge AI til at fremhæve og uddybe dine nøglekompetencer og erfaringer, så de matcher de specifikke krav i jobopslaget
  • Forbered dig til jobsamtaler: Du får indsigt i, hvordan ChatGPT kan hjælpe dig med at forberede svar på typiske interview-spørgsmål og simulere jobsamtaler, så du møder velforberedt op
  • Forhold dig kritisk til ChatGPT: Vi kigger også på, hvordan du sikrer, at de råd og svar, du modtager, er præcise og relevante; og vi gennemgår, hvordan du vurderer troværdigheden af AI-genererede oplysninger, så du bruger teknologien ansvarligt

Find en dato, der passer dig

Dato Tidspunkt Tilmeldingsfrist  
5. september 2024

 Kl. 9.00 - 10.00

4. september 2024 Tilmeld
7. november 2024

Kl. 13.00 - 14.00

6. november 2024 Tilmeld

 

Undervisere

Trine Bang
Projektleder
Ole Fausa Backe
job- og karrierekonsulent

Tilmeld

Udfyld formularen og modtag dit link til online kurset