Anbefaling
Dagpengene griber dig, hvis planen ikke holder
Selv en struktureret plan kan ramme noget uforudset. A-kassen giver dig økonomisk tryghed, så du kan bevare roen og handle strategisk, hvis jobplanen ryger.
Lønsikring er din backup til din backup
Oprethold din nuværende livsstil, hvis din indtægt tager et uforudset dyk. Lønsikring er en ekstra udbetaling hver måned oveni dagpengene.
Fagforeningen kæmper for dig, hvis du oplever problemer
Slap af og mærk trygheden ved et juridisk sikkerhedsnet - vi hjælper dig hvis løn, feriepenge eller arbejdsvilkår driller.
Har du spørgsmål til løsningen?
Hvad er en a-kasse?
A-kasse er en forkortelse for 'arbejdsløshedskasse'.
Som medlem af en a-kasse forsikrer du dig mod ledighed. På den måde undgår du, at stå helt uden indtægt, hvis du bliver ledig.
Er du medlem af en a-kasse, kan du få op til 26.198 kr./md., (2026-tal) i dagpenge.
A-kassen administrerer også flere love og regler på området samt udbetaling af feriedagpenge og efterløn.
Hvorfor er det en god idé at være medlem af en a-kasse?
Det er helt op til dig, om du vil være medlem af en a-kasse.
Har du ikke en a-kasse, så antages det som udgangspunkt, at du har økonomisk råderum til at klare dig selv. A-kassen er altså din sikkerhed, for at få udbetalt dagpenge, hvis du mister dit job.
Bemærk at du ikke blot kan melde dig ind og få dagpenge fra dag ét.
For at få udbetalt dagpenge, skal du have været medlem af en a-kasse i mindst 12 måneder og have haft et job i et år.
Ved ledighed skal du have haft en indkomst på mindst 286.632 kr. (2026-tal) inden for de seneste tre år. Du kan maksimalt medregne 23.886 kr. pr. måned (2026-tal).
Som ledig skal du også stå til rådighed for arbejdsmarkedet og jævnligt søge job.
Kan jeg ikke bare få kontanthjælp?
Nej.
Det er ikke en selvfølge, at du kan få kontanthjælp, hvis ikke du er medlem af en a-kasse.
For at kunne få kontanthjælp, skal du opfylde en lang række betingelser.
Du må eksempelvis ikke have en formue på over 10.000 kr. Her medregnes alt lige fra beløbet på din bankkonto til friværdi i hus/sommerhus, bil og værdipapirer.
Hvad er forskellen på a-kasse og fagforening?
A-kassen er din økonomiske mulighed, for at få udbetalt dagpenge, hvis du bliver ledig.
Fagforeningen står for vejledning og juridisk hjælp, når du er i job.
A-kasse
- Mulighed for dagpenge
- Hjælp til jobsøgning, hvis du er ledig
- Rådgivning om feriedagpenge og efterløn
Fagforening
- Rådgivning om job, karriere og trivsel
- Tjek af din løn og kontrakt
- Rådgivning hvis du bliver opsagt
- Rådgivning om barsel, orlov og fravær
Hvor længe skal man være medlem af en a-kasse for få dagpenge?
- Hvis du er lønmodtager
Du skal have været medlem af en a-kasse uafbrudt i mindst ét år og have haft arbejde i hele perioden.
- Hvis du er studerende
Der gælder andre regler for nyuddannede. Læs mere om dagpenge til nyuddannede
- Hvis du er selvstændig
Som selvstændig kan du også få dagpenge, hvis du må lukke din virksomhed. Læs mere om dagpenge til selvstændige her
Er du ikke medlem af en a-kasse, men vil sikre dig økonomisk, hvis du bliver ledig? Så meld dig ind i dag!
Fagforening er ikke kun til konflikter eller kriser
Fagforening er ikke kun noget, du har brug for, når det brænder på.
Det handler om tryghed i hverdagen, støtte til din udvikling og hjælp til at navigere i arbejdslivet – uanset hvor du er i din karriere.
Overblik og rådgivning i hverdagen
- Gennemgang af kontrakter og lønsedler – så du ved, hvad du siger ja til
- Hjælp til lønforhandling, så du får den løn, du er værd
- Rådgivning om orlov eller hvad du har brug for, for at trives
- Hjælp til at forstå dine rettigheder
- Rådgivning hvis dine arbejdsvilkår eller jobbeskrivelse ændrer sig
Juridisk hjælp når det gælder
- Juridisk hjælp hvis din arbejdsgiver går konkurs eller du mangler løn
Rabatter og fordele
- Fordele på forsikringer og rabatter via samarbejdspartnere
- Særlige tilbud til studerende, familier og selvstændige
Hvis jobbet bliver bøvlet – står vi klar
Hos Ase får du en fagforening, der er med dig hele vejen, når du har brug for hjælp i dit job. Vi hjælper dig med alt fra kontraktgennemgang til juridisk rådgivning, hvis noget ændrer sig på jobbet, hvis du mistrives eller står i en svær situation.
Du kan få hjælp til f.eks.:
- At forstå og forhandle din ansættelseskontrakt
- Uenigheder ved opsigelse eller ændrede vilkår
- Arbejdsskader og rettigheder
- At føre sag mod din arbejdsgiver – med vores advokater ved din side
Vi er tværfaglige og politisk uafhængige – og vigtigst af alt: vi er her for dig, uanset hvor du arbejder.
Hvad er lønsikring – og er det relevant for mig?
Lønsikring er en forsikring, der giver dig ekstra økonomisk sikkerhed, hvis du mister dit job. Den fungerer som en ekstra udbetaling, som du kan få oven i dine dagpenge.
Lønsikring udregnes efter din nuværende løn. Det betyder, at du i en periode får udbetalt en større del af din løn. Du kan dække helt op til 90% af din nuværende løn.
Lønsikring kort fortalt:
- Sikrer dig en højere indkomst end dagpenge, hvis du bliver ledig
- Du får en procentdel af din tidligere løn udbetalt oven i dagpengene
- Du kan tegne en lønsikring, der dækker dig i 3 eller 6 måneder.
- Du skal være medlem af Ase a-kasse, tjene mindst 28.865 kr./md. og have været i arbejde i to år, for at lønsikringen kan komme til udbetaling første gang
Vi er her for at hjælpe dig
Hør mere om hvilken dækning, der passer.