opsagt - hvad nu?

En opsigelse kan sætte mange tanker og spørgsmål i gang. Hvorfor var det lige mig, der blev opsagt? Hvad skal jeg nu? Var opsigelsen overhovedet berettiget? Her kan du læse mere om, hvordan du skal forholde dig.

Specielt for dig i job

Som udgangspunkt kan din arbejdsgiver opsige dig, hvis han/hun har en saglig grund til det. Opsigelsen skal dog ske med et vist varsel – hvor langt afhænger af følgende:

  • hvad der er aftalt
  • om du er funktionær 
  • om du er omfattet af en overenskomst

Når du er blevet opsagt, skal du som udgangspunkt fortsætte med at arbejde som normalt, hvis du ikke er blevet bortvist eller fritstillet.

Mundtlig vs. skriftlig opsigelse

En opsigelse kan godt være mundtlig, men den bør altid gives skriftligt af bevismæssige årsager. Det er den, der giver opsigelsen, der har bevisbyrden for, at opsigelsen er afgivet, og hvornår det er sket.
 
Funktionærloven kræver, at opsigelsen skal være skriftlig, bortset fra ved midlertidige opsigelser og opsigelser i prøvetiden. En mundtlig opsigelse vil dog alligevel ikke være ugyldig, hvis der er et klart bevis for, at den er afgivet.

Jeg er i tvivl, om jeg er blevet opsagt

Hvis din arbejdsgiver har sagt noget til dig, der kan opfattes som en opsigelse/bortvisning – f.eks. ”Du skal ikke vise dig her igen!” – kan der opstå tvivl om, hvorvidt du faktisk er blevet opsagt. I den situation er det vigtigt at reagere hurtigt over for din arbejdsgiver, så du kan få klarlagt, om du er opsagt eller bortvist. Hvis du bliver opsagt, har du krav på dit aftalte opsigelsesvarsel og løn i opsigelsesperioden. Hvis du derimod bliver bortvist, ophører dit ansættelsesforhold med øjeblikkelig virkning, og derfor har du hverken krav på løn, pension eller andet. Heller ikke selv om du har lang anciennitet.

Begrundelse for opsigelse

Din arbejdsgiver er ofte forpligtet til at give dig en skriftlig begrundelse, hvis du bliver opsagt. Hvis du ikke har fået en skriftlig begrundelse i forbindelse med, at du er blevet opsagt, kan du ofte kræve at få det efterfølgende.

Hvis du siger op, er du ikke forpligtet til at begrunde det.

Frigørelsesattest

En frigørelsesattest er en aftale mellem arbejdsgiveren og en medarbejder på nedsat tid. Den gør, at medarbejderen kan opsige sin stilling uden varsel, hvis han/hun finder fuldtidsansættelse.

En frigørelsesattest er et væsentligt ansættelsesvilkår, og din arbejdsgiver kan kun tilbagekalde attesten med et varsel, der svare til dit normale opsigelsesvarsel.

Tilbagetrækning af opsigelse

Opsigelsen kan ikke trækkes tilbage, medmindre du og din arbejdsgiver kan blive enige om det. Der er dog undtagelser, f.eks. hvis du som medarbejder er blevet ’truet’ af din arbejdsgiver til selv at sige op for at undgå bortvisning og/eller politianmeldelse. Hvis der ikke er tilstrækkeligt grundlag for ’truslen’ fra din arbejdsgiver, er den type opsigelse ofte ugyldig. Det er dog vigtigt, at du reagerer hurtigt over for din arbejdsgiver, hvis du er i sådan en situation og gerne vil trække din opsigelse tilbage. Kontakt os, hvis du er i tvivl.

 

Specielt for selvstændige

Som selvstændig bliver du ikke opsagt på samme måde som en lønmodtager. Der er derfor ikke noget særligt, du skal være særligt opmærksom på i forhold til din arbejdssituation i den forbindelse.

Specielt for ledige

Som ledig kan du ikke blive opsagt. Der er derfor ikke noget særligt, du skal være særligt opmærksom på i denne forbindelse.

Godt at vide som opsagt

Der findes særlige grupper, som har en særlig beskyttelse mod opsigelse. Det drejer sig blandt andet om gravide, handicappede, ældre, etniske minoriteter mv. Hører du under en af disse grupper, har din arbejdsgiver såkaldt omvendt bevisbyrde ved en opsigelse – det er ham eller hende, der skal kunne bevise, at opsigelsen ikke har noget at gøre med graviditet, handicap, alder, etnicitet mv.

Ligebehandlingsloven – gælder både mænd og kvinder

Ifølge ligebehandlingsloven må din arbejdsgiver ikke opsige dig, fordi du har gjort krav på eller har været fraværende pga. barselsorlov. I de situationer er du omfattet af en særlig beskyttelse, der dog ikke giver et forbud mod opsigelse, men opsigelsen må ikke være begrundet i dit fravær.

Hvis du bliver opsagt, mens du er gravid, er det din arbejdsgiver, som har bevisbyrden for, at opsigelsen ikke er begrundet i graviditeten. Den bevisbyrde kan være svær at løfte for arbejdsgiveren, og hvis han/hun ikke lykkes med det, har du mulighed for enten at underkende opsigelsen eller få tilkendt en erstatning. 

Forskelsbehandlingsloven

Ifølge forskelsbehandlingsloven må der ikke forskelsbehandles pga. race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

I forbindelse med en opsigelse må din arbejdsgiver derfor ikke lægge vægt på ovenstående. Gør han/hun det, vil der være tale om forskelsbehandling i strid med loven.

Hvis du bliver opsagt, og der er noget, der kan tale for, at forskelsbehandlingsloven er overtrådt, kan du kontakte os – så kigger vi på det sammen med dig.

Dagpenge efter opsigelse

Hvis du bliver opsagt, har du som udgangspunkt ret til at få dagpenge. Med mindre det er din egen skyld, at du er ledig. Det kaldes ’selvforskyldt ledig’, hvis du enten selv har sagt op (uden gyldig grund), eller hvis du har accepteret et for kort opsigelsesvarsel. Er du selvforskyldt ledig, får du karantæne, før du kan få dagpenge.

Læs mere om dagpengereglerne her

endnu ikke medlem?

bliv medlem