Sygdom hos medarbejder
Hvis din medarbejder er syg, er det en lovlig fraværsgrund. En sygemeldt medarbejder har derfor ret til at blive hjemme, hvis han/hun er uarbejdsdygtig pga. egen sygdom. Som arbejdsgiver bør du være opmærksom på, hvordan du skal håndtere en medarbejders sygdom. For at sygefraværet skal være lovligt, skal din medarbejder sygemelde sig og kunne dokumentere sin sygdom efter de retningslinjer, der er i din virksomhed.
Sygemelding – hvordan og hvornår?
Din medarbejder har pligt til at give dig besked hurtigst muligt, hvis han/hun er syg og derfor ikke kan møde på arbejde. Hvordan din medarbejder skal sygemelde sig (telefonisk/skriftligt/SMS/andet) afhænger af, hvilke retningslinjer I har i virksomheden. Det er vigtigt med klare regler for, hvordan og hvornår man sygemelder sig. Det kan f.eks. være ”telefonisk før arbejdstiden begynder”. Skriv reglerne i ansættelseskontrakten, i personalehåndbogen eller i en særlig sygefraværspolitik.
Hvis din medarbejder glemmer at melde sig syg
Hvis din medarbejder glemmer eller undlader at melde sig syg, er udeblivelsen ulovlig, hvilket kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser, hvis ikke der foreligger en god grund til fraværet.
Hvis du vil give din medarbejder en advarsel eller en opsigelse, fordi han/hun har undladt at sygemelde sig, er det vigtigt, at du kan dokumentere, at din medarbejder ved, hvad han/hun skal gøre i tilfælde af sygdom. Det er også vigtigt, at virksomheden handler konsekvent, når det gælder (manglende) sygemeldinger.
Løn under sygdom
Hvis din medarbejder er funktionær, har vedkommende krav på fuld løn under sygdom. Medarbejderen kan også have krav på fuld løn under sygdom, hvis det er aftalt i ansættelseskontrakten eller fremgår af en overenskomst, der gælder for ansættelsesforholdet.
Hvis din medarbejder ikke er funktionæransat og ikke har krav på fuld løn under sygdom, skal han/hun i stedet have sygedagpenge. Det sker efter sygedagpengelovens regler, der siger, du som arbejdsgiver skal betale sygedagpenge de første 30 kalenderdage af din medarbejders sygdom, hvis han/hun har været ansat i min. 8 uger. Det er ligeledes et krav, at medarbejderen de seneste 8 uger har arbejdet min. 74 timer. Disse to kriterier er kendetegnet som “beskæftigelseskravet” og skal være opfyldt, før du som arbejdsgiver er forpligtet til at betale sygedagpenge i de første 30 kalenderdage.
Når de 30 kalenderdage er gået, er det kommunen, der udbetaler sygedagpengene. Hvis du betaler fuld løn til din medarbejder, kan du, når de 30 kalenderdage er gået, få refusion for sygedagpengesatsen fra kommunen.
Husk, at du skal anmelde medarbejderens sygdom til NemRefusion på virk.dk, når kommunen skal overtage betaling af sygedagpenge til medarbejderen, eller du skal have refusion.
Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere
En sygedagpengeforsikring er en forsikring, der giver dig ret til at få refusion for sygedagpengesatsen allerede fra din medarbejders 2. sygedag, hvis han/hun har ret til enten løn eller sygedagpenge under sin sygdom. Forsikringen kan tegnes hos Udbetaling Danmark.
Dokumentation for sygdom
Du har ret til at se dokumentation for din medarbejders sygdom. Du skal dog anmode om den, før medarbejderen har pligt til at fremskaffe den. Du vil som arbejdsgiver skulle betale for dokumentationen.
Dokumentation kan være:
Tro og love-erklæring
Medarbejderens underskrift på, at hans/hendes fravær skyldes sygdom. Du skal give din medarbejder en blanket, der skal underskrives.
Friattest
Lægens underskrift på, at din medarbejders fravær skyldes sygdom.
Varighedsattest
En udvidet lægeerklæring, hvor lægen oplyser, hvor længe sygdomsforløbet forventes at vare. Du kan kun kræve en varighedsattest, hvis din medarbejder er funktionær og har været syg i mere end 14 dage.
Mulighedserklæring
En lægeerklæring, der består af to dele. Den første del skal udfyldes af dig og din medarbejder i fællesskab og beskriver funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle initiativer, der kan gøre, at din medarbejder kan udføre sit arbejde helt eller delvist. Den anden del skal udfyldes af din medarbejders læge, som vurderer, om de forhold, du og din medarbejder har beskrevet, er lægeligt forsvarlige. Lægen tager også stilling til, hvor lang tid medarbejderens sygdom forventes at vare.
Formålet med en mulighedserklæring er at få din medarbejder tilbage i arbejde så hurtigt som muligt og at dokumentere din medarbejders sygdom.
Mulighedserklæringen kan både bruges ved kortvarig sygdom, mange enkeltstående sygedage og ved langvarig sygdom.
Ønsker du, at medarbejderen indhenter dokumentation fra sin læge, er det som udgangspunkt dig, der skal dække udgiften hertil.
Manglende dokumentation
Medmindre der er en rimelig grund til, at medarbejderen – efter at du har bedt om det - ikke har fremskaffet dokumentation for sin sygdom, er vedkommendes fravær ikke længere lovligt.
Hvis du vil sanktionere medarbejderen, er det vigtigt, at du tydeligt har gjort det klart, hvilken dokumentation du ønsker, hvornår dokumentationen skal afleveres, og hvilke konsekvenser det kan få, hvis dokumentationen ikke modtages i tide.
Længerevarende sygdom
Med mindre der er en rimelig grund til, at din medarbejder ikke har fremskaffet dokumentation for sin sygdom, hvis du har bedt om den, er hans/hendes fravær ikke længere lovligt.
Hvis du vil sanktionere din medarbejder, er det vigtigt, at du tydeligt har gjort det klart, hvilken dokumentation du ønsker, hvornår den skal afleveres, og hvilke konsekvenser det kan få, hvis du ikke modtager dokumentationen i tide. Eksempler på eventuelle sanktioner kan være modregning i løn under sygdom, advarsel eller opsigelse.
Sygefraværssamtale
Som arbejdsgiver har du pligt til at afholde en sygefraværssamtale med din medarbejder før udgangen af 4 uger fra første sygedag. Medarbejderen skal indkaldes til samtalen med et rimeligt varsel.
Medarbejderen skal som udgangspunkt møde personligt op til samtale, hvis du beder om det. Samtalen kan også holdes over telefon, hvis medarbejder pga. sin sygdom ikke kan møde op.
Til samtalen skal I afklare, om der er noget, der kan være med til at forkorte medarbejderens sygdomsperiode, f.eks. særlige hensyn. Tal også gerne om, hvilke begrænsninger din medarbejder har i forhold til sit arbejde, og hvilke arbejdsopgaver han/hun måske godt kan klare – uanset sygdommen. Det kan være, at du som arbejdsgiver kan tilbyde tiltag, der kan være med til at støtte medarbejderens vej tilbage til jobbet.
Det er en god idé at lave et referat af, hvad I har snakket om til samtalen, og hvilke aftaler I har indgået i forhold til det videre forløb.
Bemærk, at du ikke må spørge medarbejderen, hvad vedkommende fejler.
Barnets første sygedag
Din medarbejder har ret til at holde barnets første sygedag, hvis det fremgår af ansættelseskontrakt eller overenskomst. Hvis det fremgår af enten ansættelseskontrakt eller overenskomst, har din medarbejder ret til løn ved barnets første sygedag.
Hvis barnets første sygedag ikke er reguleret af ansættelseskontrakt eller overenskomst, kan din medarbejder kun holde fri, hvis hans/hendes barn er akut syg, og det er tvingende nødvendigt.
(For) mange fraværsdage
Hvis din medarbejder har meget fravær, er det en god ide at indkalde til en fraværssamtale med det formål at få nedbragt medarbejderens fravær. I kan også bruge samtalen til at finde ud af, om de mange fraværsdage skyldes sygdom, eller om der er andre årsager til fraværet.
For at få mest muligt ud af samtalen, bør du forberede dig godt inden samtalen. Sørg for at have:
- Udarbejdet og printet et samtaleskema med de spørgsmål, du gerne vil have svar på.
- Udarbejdet en fraværsstatistik for medarbejderen (+ evt. norm for virksomheden).
- Overvejet hvilke positive ting medarbejderen bidrager med i hverdagen. På den måde undgår du, at der udelukkende bliver fokuseret på de negative sider.
- Gjort dig klart hvor lang tid du vil vente på en forbedring fra medarbejderens side.
- Fundet et sted I kan tale uforstyrret.
- Afsat god tid til samtalen.
Hvis du vil have mere uddybende information om reglerne om sygdom, finder du den i vores vejledning om sygdom.