Gravid - hvad nu?

Det er ikke uden grund, at man også kalder en graviditet for ’lykkelige omstændigheder’. Udover det fantastiske i at bære rundt på et lille, nyt liv, er der også mange nye spørgsmål, som man skal at stilling til. Særligt når det gælder din situation på arbejdsmarkedet. Ase kan hjælpe med svar på de spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med din graviditet – og hvordan du skal forholde dig, hvis du skal til graviditetsundersøgelse i arbejdstiden, bliver sygemeldt under graviditeten eller noget helt tredje.

Nedenfor finder du et overblik over alt det, man under sin graviditet skal forholde sig til arbejdsmæssigt. Dermed får man ro til at koncentrere sig om ens nye situation – både som gravid og barslende.

Som medlem af Ase har man mulighed for at få professionel sparring om graviditet og barsel.

Specielt for dig i job

Varsler til arbejdsgiver – mor

Hvis man er gravid, skal man varsle ens arbejdsgiver om det forventede fødselstidspunkt senest tre måneder før forventede termin.

Hvis man vil have barsels- og forældreorlov, skal man, senest 8 uger efter fødslen, give ens arbejdsgiver besked om, hvornår man forventer at komme tilbage på jobbet.

 

Varsler til arbejdsgiver – far / medmor

Som kommende far eller medmor skal man give ens arbejdsgiver besked senest 4 uger før, at man benytter sig af sine 2 ugers fædreorlov.

Hvis man vil bruge ens ret til forældreorlov, skal man, senest 8 uger efter fødslen, give ens arbejdsgiver besked om, hvornår ens orlov begynder, og hvornår man forventer at komme tilbage på jobbet.

 

Såfremt varslerne ikke overholdes

Hvis man giver ens arbejdsgiver besked for sent om graviditets-, barsels- eller forældreorlov, er det op til arbejdsgiveren at beslutte, om det skal medføre sanktioner. Der er ingen lovmæssige regler for at varsle for sent.

 

Graviditetsundersøgelser i arbejdstiden

Ifølge barselsloven har man som kvinde ret til fravær i forbindelse med graviditetsundersøgelser, når undersøgelserne er placeret i arbejdstiden, og det ikke er muligt at placere disse udenfor arbejdstiden.

Hvorvidt man har ret til fuld løn, afhænger af ens overenskomst (hvis ansættelsesforholdet er omfattet af en overenskomst), ens individuelle ansættelsesaftale eller om man har en aftale med arbejdsgiveren om ret til løn i forbindelse med ens fravær.

Du har som minimum ret til dagpenge, når du er fraværende pga. graviditetsundersøgelser.

 

Sygemelding under graviditet

Hvis man bliver syg under sin graviditet og sygdommen er relateret til graviditeten – f.eks. bækkenløsning, svangerskabsforgiftning eller øvrige årsager, der gør en ude af stand til at passe sit arbejde – har man krav på fuld løn under hele ens sygefravær, såfremt man er funktionær. Hvis man ikke er funktionær, er det ens ansættelseskontrakt eller eventuelle overenskomst, der afgør, om man har krav på løn, og hvor længe.

Hvis man ikke har krav på at få løn under sygdom, skal man søge om sygedagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis ens sygdom er relateret til graviditeten.

Specielt for selvstændige

Der er ikke noget man skal være særligt opmærksom på i forhold til ens arbejdssituation, når man bliver gravid. Man skal dog være opmærksom på frister, som skal overholdes i forbindelse med at varsle barsel og andre forhold.

Læs mere om varsler, forløb og orlov som selvstændig her.

Specielt for ledige

Der er ikke noget man skal være særligt opmærksom på i forhold til ens arbejdssituation, når man bliver gravid. Man skal dog være opmærksom på de frister, som skal overholdes i forbindelse med at varsle barsel og andre forhold.

Læs mere om varsler, forløb og orlov som ledighed her.

Godt at vide som gravid

Det er ikke uden grund, at man også kalder en graviditet for ’lykkelige omstændigheder’. Udover det fantastiske i at bære rundt på et lille, nyt liv, er der også mange nye spørgsmål, som man skal at stilling til. Særligt når det gælder din situation på arbejdsmarkedet. Ase kan hjælpe med svar på de spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med din graviditet – og hvordan du skal forholde dig, hvis du skal til graviditetsundersøgelse i arbejdstiden, bliver sygemeldt under graviditeten eller noget helt tredje.

 

De forskellige typer orlov - overblik

Ved familieforøgelse har man ret til følgende orlov:

  • Som mor har man ret til 4 ugers graviditetsorlov før fødslen og 14 ugers barselsorlov efter fødslen
  • Som far/ medmor har man ret til 2 ugers fædreorlov efter fødslen
  • Begge forældre har efter barselsorloven ret til 32 ugers forældreorlov (heraf dog kun 32 uger til deling med barselsdagpenge)
Som medlem af Ase har du masser af muligheder; vidste du at du kan få professionel sparring om graviditet og barsel? 

Graviditetsorlov

Graviditetsorloven starter 4 uger før forventet fødsel (termin). Hvis man føder før termin, går man glip af resten af graviditetsorloven. Hvis man går over tid, bliver ens graviditetsorlov forlænget tilsvarende.

 

Barselsorlov

Barselsorlov bliver som udgangspunkt holdt af moren og begynder dagen efter fødslen. Man har ret til fravær fra ens arbejde i op til 14 uger fra fødslen. De første 2 uger har man som moder pligt til at holde barselsorlov, men derefter er det frivilligt, om man vil benytte sig af retten til barselsorloven.

 

Fædreorlov

Efter den 14. uge har både mor og far ret til at holde 32 ugers forældreorlov – i alt 64 ugers orlov. Det er dog kun muligt at få barselsdagpenge i 32 uger.

Som forældre kan man vælge at holde orloven samtidig, forskudt eller i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Faderen kan begynde at holde forældreorlov 2 uger efter fødslen og altså gå direkte fra fædreorlov til forældreorlov. Der er dermed mulighed for at holde sin forældreorlov samtidig med, at moderen holder sine 14 ugers barselsorlov.

 

52 ugers orlov med løn og/ eller barselsdagpenge

I Danmark kan man holde barselsorlov på flere forskellige måder – man kan bruge al orloven med det samme, eller man kan gemme barselsorloven til brug, når ens barn er blevet større. Man kan også begynde på arbejde, før man har brugt al orloven, og arbejde på nedsat tid i en periode. Er man i en fast stilling, kræver den type fleksibilitet en aftale med ens arbejdsgiver.

 

Hvordan forlænger man sin barselsorlov?

Man kan forlænge ens barselsorlov med op til 14 uger, hvis man er i arbejde, og op til 8 uger, hvis man er ledig. Det vil sige, at ens forældreorlov varer hhv. 46 og 40 uger i stedet for 32 uger. Retten til barselsdagpenge er imidlertid stadig kun på 32 uger.

Man kan dog strække barselsdagpengene, for eksempel ved at arbejde på nedsat tid i en periode, så barselsdagpengene bliver udbetalt over en længere periode. Bemærk, at det ugentlige beløb til udbetaling derved bliver mindre.

Man har også mulighed for at gemme – eller udskyde – mellem 8 og 13 ugers orlov. Den udskudte orlov skal holdes i sammenhæng, før ens barn fylder 9 år.

 

Hvilke regler gælder ved adoption?

Som adoptivforælder har man ret til fravær i op til 4 uger, før man får barnet, hvis det sker i udlandet. Det er muligt at forlænge perioden i op til 4 uger, hvis opholdet i udlandet bliver længere.

Hvis man får barnet overgivet i Danmark, har man ret til 1 uges fravær før overgivelsen, hvis barnet ikke allerede er hjemme hos en.

Orloven begynder den dag, man får barnet. Som adoptivforældre vælger man selv, hvordan man vil fordele de 14 ugers barselsorlov. Man har ret til at holde 2 uger samtidig. Efter de 14 ugers barselsorlov har man ret til almindelig forældreorlov på 32 uger.

endnu ikke medlem?

Medlemmer