Gør iværksætteri til en leg

26.09.2017

Det en skam, at vi som samfund ikke er mere opmærksomme på at stimulere unges lyst til iværksætteri. Faktisk er Danmark det land i Norden med det ringeste udgangspunkt for senere i livet at starte egen virksomhed, skriver Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase i kronik i Kristeligt Dagblad.

SOM DRENG ELSKEDE JEG at lege restaurant eller købmandsbutik, og det hændte, at vi søskende forsøgte at sælge frugt, saftevand og vores gamle legetøj ved en bod på vejen.

Det økonomiske udkomme var sjældent overvældende, men gennem legen afspejlede vi børn de voksne og omgivelserne og gjorde vores spæde erfaringer med iværksætteri og virksomhedsdrift.

Efterhånden som vi voksede til, blev der længere mellem vores foretagsomhed, og jeg mindes ikke, at skolen greb muligheden for gennem legen at lære os at drive egen virksomhed.

EGENTLIG ER DET EN SKAM, at vi som samfund, forældre, skole og daginstitutioner ikke er mere opmærksomme på at stimulere de yngstes nærmest naturgivne lyst til at sætte i værk og få etableret forretning. Faktisk er Danmark det land i Norden, hvor undervisningen i iværksætteri vurderes til at have givet det ringeste udgangspunkt for senere i livet at starte egen virksomhed. Og hvad værre er: De helt unge, der gerne vil i kast med iværksætterlivet, inden de fylder 18 år, får nærmest konsekvent nej fra staten på ansøgning om dispensation fra værgemålsloven til at oprette et CVR-nummer.

Sidste år søgte blot 81 unge – eller rettere deres forældre på deres vegne – om tilladelse til at starte egen virksomhed, og kun ni fik tilladelsen. I årets første måneder har kun tre fået ja. En af dem, der fik nej til, trods for at forældrene lovede at dække eventuelle tab, var en 17-årig selvlært lydtekniker. Med et CVR-nummer i hånden ville han kunne udskrive fakturaer og dermed tjene sine egne penge, mens han uddanner sig til elektriker. Men nej. Begrundelsen var sørgelig enkel: Få i stedet et almindeligt fritidsjob som lønmodtager.

Lignende afvisning fik en ung konkurrencesvømmer, der nu er fyldt 18 år og sælger for op mod en million kroner svømmeudstyr om året. Du kan ikke være selvstændig og gå i gymnasiet samtidig, konkluderede Statsforvaltningen til den dengang mindreårige. Normalt beskæftiger den statslige institution sig med at sikre børns rettigheder ved skilsmisser og forældres dødsfald, men tilsyneladende ser Statsforvaltningen det nu som sin opgave at sige nej til flere og flere unges iværksætterdrømme.

NATURLIGVIS SKAL VI passe på vores unge. Men det kan også tage overhånd, og grundlæggende er der noget galt, når staten skal bestemme, om et ungt menneske skal starte egen virksomhed. Særligt bekymrende, hvis ikke engang forældres samtykke og tilsagn om at påtage sin den økonomiske risiko tages for gode varer.

Statsforvaltningens restriktive kurs over for de helt unge iværksættere bekymrer også formanden for Børnerådet, Per Larsen, der er tidligere chefpolitiinspektør ved Københavns Politi. Iværksætteri er sundt for børn, og i udsatte boligområder er mikrovirksomhederne med til at holde unge på rette spor, pointerer han.

Begrundelsen for afslagene er, at det medfører for store økonomiske risici, også selvom forældrene har lavet aftaler, der friholder deres børn fra økonomisk erstatningskrav, hvis selskabet går konkurs. Men hvis der er opbakning fra forældrene, burde det i udgangspunktet ikke være noget problem, pointerer Per Larsen.

Organisationen Mind Your Own Business (MYOB), der er finansieret af Trygfonden og Bikubenfonden og støttet af en række firmaer, bruger aktivt og med succes iværksætteri til at hjælpe drenge mellem 13 og 19 år i landets udsatte boligområder. For rigtig mange unge drenge, der måske har levet i en verden, hvor kreativitet ikke har været værdsat, eller hvor der har været fokus på det, de ikke lykkes med, er iværksætteri en øjenåbner, forklarer MYOB-direktør Maria Kavita Nielsen.

Unge skal motiveres til at se nye veje og opnå bevidsthed om egne ressourcer, men også om så tidligt som muligt at lære nogle ting, man kan tage med sig videre på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, understreger hun.

GRUPPER AF 10-12 DRENGE sættes sammen om at udvikle, producere, markedsføre og sælge et produkt i en såkaldt mikrovirksomhed. Det tager otte måneder og indebærer, at de selv driver selskabet, finder sponsorer, samarbejdspartnere og kunder. Deltagerne bliver motiveret af at lære på en anden måde end ved traditionel klasseundervisning. De lærer, at de bliver nødt til at tage ansvar, hvis det skal lykkes at få succes.

”Man kan ikke bare lave en virksomhed ved at sidde på et værelse. Det kræver, at man engagerer sig og tager et ansvar. Drengene bliver rustet til nederlag og lærer at vriste sig fri, hvis man ender i en blindgyde,” siger Maria Kavita Nielsen.

At være flaskedreng eller avisbud er glimrende og nyttige fritidsjob. Men hvorfor vente til det 18. år, hvis den enkelte har kvalifikationerne og idéerne og i situationen er bedre tjent med at starte egen virksomhed?

Også fra politisk hold er der bekymring over, at Statsforvaltningen efterhånden kategorisk siger nej til de helt unges ønsker om iværksætteri til trods for forældrenes opbakning og i sidste instans økonomisk støtte. Både Venstre og Liberal Alliance vil have gjort op med Statsforvaltningens magt i sager om de 15-18-åriges iværksætteri, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) lover at tage en dialog med myndigheden i et forsøg på at skabe friere rammer og få etableret flere virksomheder, samtidig med at de unge beskyttes mod økonomisk uføre.

Forhåbentlig bærer anstrengelserne frugt. Nok er det verdens bedste job at være iværksætter, som Tommy Ahlers, formand for regeringens iværksætterpanel for nylig fastslog, men reelt har iværksætteriet stået stille i en årrække. Og trods mange gode intentioner og skåltaler synes iværksætteriet blandt unge under 25 år på retur. Mens 5482 danskere under 25 år i 2015 oprettede virksomhed, faldt CVR-registreringerne i aldersgruppen til 4910 sidste år.

Sidst på måneden kommer iværksætterpanelet med Tommy Ahlers i spidsen med sit indspark til, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for vækstvirksomheder, skabe flere højproduktive arbejdspladser og styrke investor- og aktiekulturen. Her vil iværksætteri på alle uddannelsesniveauer formentlig være et seriøst bud.

BEHOVET OG POTENTIALET for mere iværksætteri på skoleskemaet er betragteligt. Danskerne føler sig ganske enkelt dårligere rustet end deres nordiske naboer til at starte egen virksomhed – og det danske skolesystem ender på en sidsteplads, når de skal vurdere effekten af deres skolegang i forhold til at være selvstændig erhvervsdrivende. Det viser den seneste internationale sammenligning af iværksætteriundervisningen i de enkelte lande baseret på oplysninger fra EU-Kommissionen.

Det danske uddannelsessystems bundplacering i Norden i forhold til at inspirere til iværksætteri efterlader de unge dårligt rustet til fremtidens arbejdsmarked. Her vil traditionelle lønmodtagerjob afløses af kortere ansættelsesforhold, hvor det giver god mening at agere som selvstændig erhvervsdrivende, der kan udskrive fakturaer. Så der er megen fornuft i at sætte mere iværksætteri på skoleskemaet. Undervisning i iværksætteri er ikke alene en god investering for samfundet. Det styrker også de studerendes karriere, uanset om de faktisk starter virksomhed eller ej.

Der er meget at hente, hvis vi følger op på børnenes spæde erfaringer med iværksætteri fra boden på vejen eller det lokale loppemarked.

Se kronikken her