Flere hundredetusinde nye atypiske ansatte på vej

05.01.2018
I Danmark har vi kun set begyndelsen på det voksende arbejdsmarked for atypiske ansatte. Mens hver ottende er midlertidigt ansat i Danmark, er det hverdagen for hver sjette i Sverige og Finland, og hver femte i Holland. Helt konkret betyder det 100.000 flere atypiske ansatte i Danmark, hvis vi kommer på niveau med Sverige og Finland, og hele 200.000 flere sammenlignet med Holland. Det er en ønskelig udvikling for næsten hver tredje af dem – især unge med korte og mellemlange uddannelser.