Lyt til de ledige, og giv dem en chance

22.08.2018

Det er på høje tid at reformere den måde, samfundet behandler og forsøger at aktivere ledige på. Det nuværende system er dyrt, ineffektivt og hensynsløst, skriver Ases administrerende direktør, Karsten Mølgaard Jensen i kronik i Politiken.

Umiddelbart synes alle enige om målet. Alligevel er beskæftigelsesindsatsen langtfra bygget op, så den optimerer lediges chancer for hurtigst muligt at komme i uddannelse eller tilbage på arbejdsmarkedet. Tværtimod.

Dagpengeforsikrede ledige er kastebolde i et rigidt, dyrt og ineffektivt system uden tilstrækkeligt blik for den enkeltes behov, og vejen til arbejdsmarkedet er alt for ensidigt fokuseret på at få de ledige til at tage lønmodtagerjobs.

Årligt koster aktiveringsindsatsen 13 milliarder kroner - og Danmark er det land i OECD, der bruger flest penge på at hjælpe ledige og andre uden for arbejdsmarkedet i job. Men mange tiltag er uden virkning, og efter at have forhandlet i månedsvis om at forbedre og forenkle systemet ventes politikerne på Christiansborg i nærmeste fremtid at præsentere en ny beskæftigelsesreform.

Ud over at forenkle og forbedre beskæftigelsesindsatsen er optionen, at den skal være billigere. Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale blev tilbage i november, da de indgik erhvervs-og vækstaftalen, enige om, at der skal findes 870 millioner kroner årligt ved, at refusionen af udgifter til vejledning, opkvalificering og mentorforløb standses.Umiddelbart er der bred enighed om en taskforce, der skal rykke ud og disciplinere kommuner, der er for sløve til at få ledige i job. Samtidig er regeringen under pres for at give a-kasserne større ansvar i fremtidens beskæftigelsessystem.

Det vil give god mening at lade jobcentrene koncentrere indsatsen om ledige kontanthjælpsmodtagere. Opgaven er påtrængende og krævende. Hver tredje af de ellers erklærede jobparate kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, konkluderer en DA-analyse fra Dansk Arbejdsgiverforeningsblad Agenda. Oprydningen på aktiveringsområdet er tiltrængt. En række uhensigtsmæssigheder kan med god grund ryddes af vejen. Samtidig bør arbejdsfordelingen mellem a-kasser og jobcentre revideres.

Her vil et godt råd være at lytte til de borgere, der kender systemet og dets svagheder.EN AKTIV beskæftigelsespolitik handler ganske rigtigt om tilbud. Men det er også et spørgsmål om kvaliteten af disse og ikke mindst om, hvem der bedst løser opgaven i forhold til den enkelte ledige. Det er nemlig langtfra entydigt, hvad den enkelte har brug for. Alligevel skal alle dagpengeforsikrede ledige til møder i såvel a-kasse som jobcentre.

Heldigvis har der lydt opmuntrende signaler. Ikke mindst fra Radikale, der har opfordret til at sætte a-kasserne fri. Dagpengemodtagerne skal væk fra jobcentrene.
Sådan lød meldingen fra partiets beskæftigelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen, der allerede i foråret foreslog, at a-kasserne får det fulde ansvar for dagpengemodtagerne i de første seks måneder af dagpengeperioden.Samtidig skal udvalgte a-kasser som forsøg have fuldstændig metodefrihed, når det drejer sig om at få ledige i job, konkluderede partiet umiddelbart før ' konfliktdvalen'.

Supergod idé. Netop at skræddersy indsatsen er vejen frem. IDAG BRUGES milliarder af skattekroner på et bureaukratisk system baseret på mistillid og myten om den dovne ledige, der vedvarende skal holdes til ilden for at komme i sving. Laveste fællesnævner er udgangspunktet, og livet som ledig skal gøres så surt som muligt, synes mantraet at være. Til trods for at lediges behov og udfordringer er helt forskellige, er der kun begrænset mulighed for individuel indsats.

Når store virksomheder som Nordea, Siemens eller PostNord afskediger i hundredvis af medarbejdere, eller når tusindvis af nyuddannede og topmotiverede unge bliver færdige med deres uddannelse, møder disse dygtige og ressourcestærke mennesker præcis samme beskæftigelsessystem som de borgere i kontanthjælpssystemet, der har helt andre og alvorlige udfordringer og derfor ofte kræver en helt anden indsats for at komme i job.

Tilmed er beskæftigelsessystemet konstrueret fra udbudssiden og forsøgt tilpasset bagvedliggende økonomiske transaktions-og refusionsmodeller mellem stat, kommuner og a-kasser, der intet har med efterspørgslen fra den enkelte ledige om fagligt kompetent rådgivning på vejen til et nyt job at gøre. Økonomiske modeller, som i øvrigt er genstand for kritiske bemærkninger fra statsrevisorerne.

Det afgørende må være, at ledige kommer i job. Indsatsen skal tilpasses den enkelte, og økonomiske trakasserier mellem diverse offentlige kasser bør aldrig overskygge den målsætning.
Indtil videre har hovedindsatsen gjaldt et stort set uforandret system på offentlige hænder. Men på linje med Radikale har også Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti efterlyst en større rolle til a-kasserne. Lediges vej til arbejdsmarkedet skal være så direkte som muligt, og de forsikrede ledige betragter jobcentret som en unødig omvej.

Omkring 300.000 dagpengeforsikrede ledige berøres hvert år af ledighed. Uanset baggrund, kvalifikationer og udsigt til at komme i beskæftigelse skal alle gennem samme forløb i det kommunale jobcenter uden skelen til, at deres behov er meget forskellige. Hovedparten er tilbage i job inden for de første seks måneder.Alligevel mødes de af et beskæftigelsessystem, der i alt for høj grad bygger på fremmødetvang og proceskrav.Eksempelvis er kontaktforløbet reguleret og standardiseret i mindste detalje, selv om de ledige har helt forskellige problemstillinger i forhold til at blive selvforsørgende.

At skulle gennem samme forløb uanset kvalifikationer og erfaringer forekommer rigidt og som spild af ressourcer.Det er frustrerende. Først og fremmest for de ledige og de virksomheder, der gerne vil ansætte dem. Men det er også utilfredsstillende for de a-kasser og jobcentre, der gerne vil hjælpe ledige i job og virksomhederne med at skaffe arbejdskraft.Og for skatteyderne. Aldrig er der brugt flere penge på den indsats, der gøres i jobcentrene for at få såvel a-kasse-forsikrede ledige som kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Alligevel bruger kun cirka 10 procent af virksomhederne jobcentret, når de skal rekruttere medarbejdere.

ET NYT beskæftigelsessystem bør lytte til de ledige og erkende, at de har vidt forskellige forudsætninger og derfor brug for individuelle tilbud. Selv foretrækker de ledige den vejledning og støtte, de får i a-kassen. Derfor bør indsatsen i forhold til de forsikrede ledige centreres her, mens jobcentret kan koncentrere kræfterne om de ikkeforsikrede ledige, der ofte har andre udfordringer end arbejdsløshed og derfor har helt andre behov.

Kan a-kasserne løfte opgaven? Ja, det kan de godt. Over 2 millioner mennesker har købt en arbejdsløshedsforsikring og dermed adgang til dagpenge i tilfælde af ledighed. Det er et forsikringssystem, som stort set er privat finansieret. Al administration er betalt af forsikringstagerne, og a-kasserne opererer på et privat konkurrencebetonet og priseffektivt marked med mange udbydere. Det sikrer et effektivt og billigt forsikringssystem.

Samtidig er a-kasserne underlagt et tilsyn, som garanterer kvaliteten i sagsbehandlingen og forhindrer fifleri med rådighedskontrollen. Desuden skal fejludbetaling uden korrekt dagpengegrundlag betales af a-kassernes egen lomme. Så der er ikke tvivl om, at a-kasserne har en meget tæt og professionel kontakt med deres medlemmer.

Nu er chancen der endelig for, at politikerne kan forbedre systemet. Men desværre tages der kun et lille livtag med bureaukratiet, hvis politikerne vælger at følge det udspil, som regeringen oprindeligt lancerede. Med KL (Kommunernes Landsforening) som pennefører stilles der ganske vist færre proceskrav til jobcentrenes håndtering af de ledige, så kommunerne kan spare i omegnen af 500 millioner kroner. Men utilfredsheden med jobcentrene overses, og det digitale potentiale for øget effektivitet udnyttes på ingen måde.
De arbejdsløshedsforsikrede dumper jobcentrenes indsats, viser Epinion-undersøgelser.

Kontaktforløbet med de ledige skal varetages af a-kasserne, pointerer de dagpengeforsikrede. A-kassernes indsats i form af hjælp og vejledning var langt den bedste. Samme melding lød ved tilsvarende undersøgelser i 2010 og 2014. Men ønsket er tiltaget markant med årene. Ledige efterlyser ganske enkelt et enstrenget system bygget op omkring a-kasserne.
De arbejdsløshedsforsikrede er trætte af, at de skal møde to systemer - både jobcentret og a-kassen. Hver måned skal de til samtale i jobcentret, hvoraf første og sidste holdes med a-kassens deltagelse. Herudover skal den ledige inden for de første 14 dage til en cv-samtale og til to rådighedssamtaler i a-kassen det første halve år.

Det er noget rod. Realiteten er da også, at tæt på hver anden pålagte samtale ikke gennemføres, viste opgørelser fra Star (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) i december 2016. Det kan der være mange grunde til. Men hovedindtrykket er, at det tostrengede system har spillet fallit. Således siger et stort flertal af de arbejdsløshedsforsikrede ledige, der på egen krop har prøvet det, nej tak til jobcentret.

KONKLUSIONEN ligger ligefor. Skal beskæftigelsesindsatsen være sammenhængende og kvalificeret, bør den samles ét sted: i a-kassen. En mulighed kunne være at give a-kasserne det fulde ansvar for kontaktforløbet for de arbejdsløshedsforsikrede i de første seks måneder.

Det ville i givet fald ikke være revolutionerende tanker, da dette forslag allerede var med i det tidligere udspil til reform af beskæftigelsesindsatsen ' Veje til varig beskæftigelse - den enkelte i centrum' fra april 2014, da Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, var beskæftigelsesminister.

Opfordringen fra de arbejdsløshedsforsikrede er dog at gå endnu videre og lade a-kasserne overtage beskæftigelsesindsatsen over for forsikrede ledige gennem hele ledighedsforløbet. Så kan kommunerne koncentrere kræfterne om de tunge klienter på kontanthjælp, som har brug for en særlig håndholdt indsats.Her har kommunerne helt sikkert en vigtig rolle. Også i koordineringen med eventuelle andre sociale eller sundhedsmæssige tiltag, som KL nævner i en henvendelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Som led i et mere fleksibelt forløb, der kan tilpasses den enkelte lediges forudsætninger, bør det også være muligt at benytte digitale løsninger til kontaktforløbet.
Tilmed er erfaringerne med alternative mødeformer gode, viste evalueringen af forsøget ' Den gode samtale' fra 2013. Så det er umiddelbart uforståeligt, at denne mulighed er udeladt i regeringens udspil i en tid, hvor det øvrige samfund bliver stadig mere digitaliseret.

Kun et sted åbnes der for brug af digital samtale, og det er ved a-kassernes deltagelse i fællessamtalerne. Det er selvfølgelig positivt, men umiddelbart kun en mulighed for en del af ' systemet' at anvende digitale løsninger og ikke for brugerne.

Det svarer til, at det offentlige kommunikerer via e-post, men forlanger, at borgerne svarer på gammeldags brevpapir. Et andet område, der kalder på forandring, er det nuværende ensidige fokus på at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet som lønmodtagere. Samfundet går i dag glip af en masse gode ideer, og nye virksomheder risikerer at gå tabt, fordi beskæftigelsesindsatsen ikke understøtter ledige, der gerne vil starte egen virksomhed og blive selvforsørgende som selvstændige erhvervsdrivende.

Netop i forbindelse med ledighed overvejer mange et karriereskift. Hver fjerde virksomhed starter i dag fra ledighed. Men endnu flere mennesker kunne blive selvforsørgende som selvstændige eller gøre virksomheder levedygtige, hvis vi gav motiverede ledige mulighed for at gå selvstændighedsvejen, i stedet for at de partout skal gå lønmodtagervejen. Interessen er i hvert fald stor. Hver tredje dagpengemodtager peger på, at beskæftigelsesindsatsen bør tilrettelægges, så ledige kan vælge forløb, der ruster dem til iværksætteri, viser en spørgeundersøgelse foretaget af Epinion.

I Nordjylland har man på forsøgsbasis mulighed for at give ledige en chance for at starte egen virksomhed. Det har været en succes. Ud af 73 deltagere endte 30 med et cvr-nummer og drev selvstændig virksomhed, men yderligere 10 var blevet fastansat på grundlag af deres projektideer. En af deltagerne, nu 30-årige Jonas Byrresen, var med i forsøgsordningen i 2013 - i dag beskæftiger han cirka 15 ansatte med udvikling af spil. Evalueringen af denne forsøgsordning peger netop på fritagelse fra rådighedspligt som en væsentlig succesfaktor.

Derfor skal ledige, der deltager i særlige iværksætterforløb og forbereder opstart af egen virksomhed, undtages fra rådighedsforpligtelsen, så de kan koncentrere kræfterne om at skabe en bæredygtig virksomhed. Til gengæld skal der løbende følges op på de lediges plan for etablering af iværksættervirksomhed for at sikre, at de bliver i stand til at forsørge sig selv gennem deres nyetablerede virksomhed.

Rengøringsmidler er nødvendige, men sjældent tilstrækkeligt, hvis en hovedrengøring skal have mere permanent effekt. At rydde grundigt op og samtidig fjerne alle objekter, der er i stykker eller unødvendige, er uundgåeligt. Et opgør med tungt papirarbejde og unødig kontrol er derfor et skridt på vejen. Men det er også nødvendigt at ændre perspektiv og lytte til arbejdsløshedsforsikrede og virksomhedernes input frem for systemets ønsker, hvis vi ønsker en billigere, mere efterspørgselsdrevet beskæftigelsespolitik med højere tilfredshed blandt dem, som faktisk betaler for den.

I sidste ende handler det vel om at få ledige i arbejde og ikke om at kontrollere dem.

Se kronikken her: