Overlad mere erhvervsfremme til private

22.08.2018

Efter års tilløb indgik regeringen og Dansk Folkeparti før sommerferien omsider en aftale om at revidere erhvervsfremmesystemet, men man overså en væsentlig pointe, skriver Ases administrerende direktør Karsten Mølgaard Jensen og Dansk Iværksætter Forenings formand, Peter Kofler, i kronik i Børsen.

- Tænk tanken. Du har knap 5 milliarder kroner til erhvervsfremme. Hvordan vil du bruge dem?

Svaret burde være enkelt: Det afhænger naturligvis af, hvad virksomhederne efterspørger.

Sådan har logikken imidlertid ikke fungeret, når det gælder det tilsvarende beløb, som hvert år bruges på erhvervsfremmesystemet. Øjensynligt har hensynet til de op mod 350 offentlige aktørers interesser vejet tungere end virksomhedernes ønsker. Det er uholdbart.

Virksomhedernes behov

Erhvervsfremmesystemet skal være til for virksomhederne, og private aktører bør så vidt muligt stå for de tilbud, der skal hjælpe virksomhederne med at vokse, nå ud på nye markeder eller anvende nye forretningsmodeller.

Sådan lød også konklusionen fra Claus Juhl, formand for Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, hvis arbejde og 26 konkrete anbefalinger i forsommeren dannede udgangspunkt for en politisk aftale om at revidere erhvervsfremmesystemet.

Regeringen og Dansk Folkeparti enedes da også netop om at digitalisere erhvervsfremmesystemet og organisere det, så det i højere grad imødekommer virksomhedernes behov.

Navnligt opstartsvirksomheder samt små og mellemstore virksomheder har brug for at få kompetent vejledning og mulighed for udvikling gennem erhvervsfremmesystemet.

Opgør med rodet system

Fristen for at komme med høringssvar er netop udløbet, og i den forbindelse er det afgørende at sikre, at erhvervsfremmesystemet også i praksis bliver nytænkt.

Der er brug for et fundamentalt opgør med et rodet system, hvor ressourcer spildes, og private aktører er blevet udeladt af et omsiggribende og vildtvoksende offentligt system.

Manglende målsætning og uklar arbejdsfordeling har gjort erhvervsfremmesystemet stadigt mere uoverskueligt og vanskeligt at navigere i for virksomhederne.

At hovedparten af de danske virksomheder tilmed hverken kender ordningerne eller bruger dem, gør kun behovet for handling endnu mere akut.

Fornuftige forenklinger

Det fremtidige erhvervsfremmesystem bliver - som foreslået af Forenklingsudvalget - uden regionerne, så det fremover kun er staten og kommunerne, der skal koordinere indsatsen.

Der oprettes tværkommunale erhvervshuse og etableres en digital erhvervsfremmeplatform. Samtidig overtager et nyt organ, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, ansvaret fra de nuværende regionale vækstfora, og klyngeindsatsen konsolideres. Det er fornuftige forenklinger.

Misser væsentlig pointe

Omvendt er det bekymrende, hvis en helt afgørende pointe i forenklingsudvalgets anbefalinger - nemlig at private aktører så vidt muligt skal stå for erhvervsfremmeindsatsen - misses.

Således pegede Forenklingsudvalget specifikt på, at det offentlige bør holde sig helt uden for områder, som kan varetages af private.

Et sundt økosystem for danske startups gødes bedst med flest muligt private aktører involveret.

Sådan bør det også være, når de konkrete erhvervsfremmeaktiviteter iværksættes i de nye erhvervshuse, som oprettes i henhold til den politiske aftale.

En håndfuld mia kr

Imidlertid fremgår det ikke specifikt af aftalen, hvilket forhåbentlig er en forglemmelse og ikke en konsekvens af en særlig forståelse med kommunerne og deres organisation, KL, der formentlig foretrækker indsatsen på egne hænder.

En lille håndfuld milliarder kan immervæk rykke noget, hvis de vel at mærke anvendes til gavn for virksomhederne og i overensstemmelse med netop disses behov.

Og det var vel egentlig det, der var hensigten med erhvervsfremmesystemet.

Det skal gøres bedre

Ingen kan være tjent med, at statens milliardbidrag til støtte og fremme af erhvervslivet udhules i et stort og komplekst system, som særligt de mindste virksomheder kun bruger perifert.

Tre ud af fire små selvstændige erhvervsdrivende har aldrig benyttet et offentligt erhvervsfremmetilbud, og kun hver 20. virksomhed har et godt kendskab til de eksisterende ordninger, viser en Epinion-undersøgelse gennemført for Ase.

Det må og skal gøres bedre, så også landets mindste virksomheder får glæde af erhvervsfremmemidlerne.

Målet må være at øge private virksomheders vækst og beskæftigelse frem for den offentlige sektors.

Se kronikken her: