Plads til iværksættere og små virksomheder i erhvervsfremmesystemet

18.05.2018
Milliarder af offentlige kroner siver hvert år ud i erhvervsfremmesystemet. Pengene bruges på støtte, gratis rådgivning og erhvervsnetværk. Men hvor de mere præcist 4,7 milliarder bliver af, og hvilken nytte de gør, er svært at få hold på. Èt er dog sikkert. Iværksættere og de mindste virksomheder får i alt for ringe omfang gavn af midlerne, og knap halvdelen aner end ikke, hvor deres lokale erhvervsfremmekontor er, skriver Ases administrerende direktør Karsten Mølgaard Jensen i kronik i Frederiksborg Amts Avis.

Flere konsulentfirmaer har forsøgt at følge pengestrømmen og måle, hvad vi får for pengene. Konklusionen er nedslående. Systemet er rodet, ressourcerne spildes og private aktører udkonkurreres af et omsiggribende og vildvoksende offentligt system.

Manglende målsætning, uklar arbejdsfordeling og omkring 350 aktører gør erhvervsfremmesystemet uoverskueligt og vanskeligt at navigere i med 216 veje ind – også for medarbejderne selv. At så hovedparten af de danske virksomheder hverken kender ordningerne eller bruger dem, gør kun situationen endnu mere deprimerende.

Erhvervsfremmesystemet har ganske enkelt overlevet sig selv. Det er skabt i en tid før internettets gennembrud og er aldrig for alvor kommet med på den digitale bølge. Fysisk tilstedeværelse kan være udmærket, men særligt mange iværksættere og små selvstændige erhvervsdrivende foretrækker, at kontakten foregår uden for den traditionelle åbningstid eller digitalt.

Derfor vil de knap fem milliarder årlige erhvervsfremmekroner kunne omprioriteres, så de i højere grad gavner iværksætteri og vækst, vurderer fire ud af fem iværksættere og mindre selvstændige erhvervsdrivende ifølge en pilotundersøgelse foretaget for Dansk Iværksætter Forening (DIF) og Ase, landets største organisation for de helt små selvstændige.

Hvordan erhvervsfremmeordningen kan gentænkes og rekonstrueres, skal politikerne på Christiansborg drøfte de kommende måneder. Flere iværksættere og små virksomheder skal have gavn af de mange skatteyderkroner. Så langt rækker enigheden umiddelbart. Men mange interesser er på spil, så det er helt afgørende, at alle interessenter og organisationer følger processen til dørs. Servicen skal alene være til for virksomhedernes skyld – og ikke for udbydernes.

I dag bruges alt for mange midler på administration, konkurrerende indsatser og formålsløse evalueringer, mens virksomhedernes faktiske behov synes at spille en mindre rolle. Bag den nådesløse kritik står Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, der blev nedsat af regeringen i juni 2017 med det formål at udvikle en model for et nyt og bedre erhvervsfremmesystem til gavn for virksomhederne og dermed også for vækst og beskæftigelse.

Udvalget er netop barslet med seks bærende principper for erhvervsfremme og 26 konkrete forslag til en fremtidig ordning med fokus på virksomhedernes behov frem for systemet.
Usynlighed trods alt for mange aktører, overlappende indsatser og konkurrerende tilbud kendetegner desværre det nuværende system.

For hovedparten af danske virksomheder er erhvervsfremmesystemet ukendt og berørt land. Særligt iværksættere og de mindste virksomheder har mere end svært ved at manøvrere i ordningen, hvor tilbuddet snarere synes styret af knopskydningstrang end af efterspørgslen og virksomhedernes behov.

Det er helt uholdbart i en situation, hvor Danmarks fremtid i den grad afhænger af iværksættere, små erhvervsdrivende og den innovation, udvikling og nye arbejdspladser, de skaber. Der er brug for en grundlæggende forenkling og forbedret af det danske erhvervsfremmesystem, er bør målrettes også iværksætternes og de mindste virksomheders behov.

Som instrument til at måle værdien af indsatsen foreslår udvalget, at der indføres en symbolsk brugerbetaling. Iværksættere og de små virksomheder vil gerne betale for værdifulde service- og rådgivningstilbud – også fra erhvervsfremmesystemet. Spørgsmålet er nok snarere, om systemet er klar til tage betaling for diverse tilbud og dermed få en reel afdækning af, om leverancen faktisk er efterspurgt.

Så vidt muligt skal erhvervsfremmeindsatsen overlades til private aktører, og der skal bygges en digital platform, så virksomhederne har adgang til vejledning 24 timer i døgnet, foreslår udvalget.

Alt i alt gode takter. Øget digitalisering, større gennemsigtighed og færre aktører er afgørende skridt. Det samme er målsætningen om, at iværksætternes/ virksomhedernes behov skal i centrum kombineret med flere private aktører. Overlad rådgivning om forretningsudvikling og vækstmuligheder til dem, og lad den offentlige rådgivning koncentreres til kerneområder som støttemuligheder og vejene gennem bureaukratiet.

Kun syv procent af iværksætterne og de små virksomheder ser det lokale offentlige rådgivningstilbud som det foretrukne sted at søge råd og hjælp, hvis de har spørgsmål om opstart, drift eller vækst af deres virksomhed.

Det må være en bunden opgave for Folketingets flertal at sikre, at de mange milliarder kommer virksomhederne bredt til gavn. Samtidig bør de åbenlyse effektiviseringsgevinster allokeres virksomhederne der, hvor de påviseligt gør gavn.

Se kronikken her: