Tvivlsomme skatteanklager mod SMV'er

15.10.2018

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har blandt andet i Børsen beskyldt de små og mellemstore virksomheder for at være landets største skattesyndere og varslet skærpet revisionspligt. Men forenklede regler og skærpet kontrol, ikke skærpet revisionspligt, er de mest effektive redskaber til at sikre, at SMV'er betaler de skatter og afgifter, de skal, skriver Ases administrerende direktør Karsten Mølgaard Jensen i kronik i Børsen.

Danmark er blandt de lande i EU, hvor virksomhederne pålægges den skrappeste revisionspligt. Alligevel er skatteminister Karsten Lauritzen (V) klar til at give overimplementeringen af EU-reglerne et ekstra nøk efter bl.a. i Børsen at have beskyldt de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) for at være landets største skattesyndere.

De alvorlige anklager hviler på et spinkelt grundlag og vækker harme blandt de hårdtarbejdende selvstændige erhvervsdrivende og flere hundredtusinder små virksomheder, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv.

Varslet om strammere revisionspligt ligner et forsøg på at vælte regningen for års kaos og nedsmeltning i skattevæsenet og den voksende mængde af uigennemskuelige skatteregler over på landets mindste virksomheder. Kun et fåtal af de ca. 800.000 SMV'er snyder.

Revisionspligt løser intet

Andelen af snyd blandt SMV'er er endda faldet til blot 8 pct. ifølge Skatteministeriets seneste opgørelse fra 2014, hvilket er det laveste niveau i ti år. Kun i få tilfælde drejer det sig om større beløb.

Faldet er sket i samme periode, som revisionspligten er lempet. Hovedparten af de forkerte skattebetalinger kan henføres til den komplicerede lovgivning på området og er snarere udtryk for manglede viden og gennemskuelighed end ønsket om at snyde.

Faktisk snyder de mindre virksomheder hverken mere eller mindre end andre skatteborgere, i det omfang de har mulighed for det - som ved eksempelvis håndværkerfradraget.

SMV'ernes manglende skattebetalinger tegner sig ifølge Skatteministeriets opgørelse for 2016 for ca. 9,2 mia. kr. af et angivet skattegab på 22,8 mia. kr., hvoraf borgernes sorte arbejde udgør 6,8 mia. kr. Men beskyldningen er svær at relativere, og de mindre virksomheders andel stærkt overvurderet.

Det reelle skattegab - altså forskellen på hvad der faktisk betales, og hvad der burde komme i statskassen, hvis alle skatteydere betalte præcis, hvad de skulle - er slet ikke gjort op.

Der er f.eks. intet bud på, hvor meget de store virksomheder med over 250 ansatte unddrager statskassen. Heller ikke de 70 mia. kr. i akkumulerede skatte- og afgiftsrestancer er talt med.

De 22,8 mia. kr. er altså kun en del af et det milliardbeløb, som statskassen hvert år må kigge langt efter. Alene i den seneste store sag om udbytteskat har udenlandske kriminelle snydt for et større beløb end den samlede manglende betaling fra SMV'er.

Kontrolindsatsen halter

Udfordringerne med at få præciseret skattebetalingerne løses ingenlunde ved at skærpe revisionspligten, der aldrig har været tænkt som et værn mod skattesnyd, men blot er en garanti til investorer og andre for, at regnskabet holder vand.

Det er skattemyndighedernes opgave at kontrollere rigtigheden af den betalte skat. En kontrolindsats, der de seneste år pga. nedskæringer og omstruktureringer i skattevæsenet har ladet meget tilbage at ønske.

Revisionspligt er langt fra nogen garanti mod fejl. Faktisk stiger fejlraten, jo større virksomheden eller dens omsætning er uagtet revisionspligt ifølge Skatteministeriets egne opgørelser over virksomhedernes regelefterlevelse. Der er udbredt urent trav blandt de revisionspligtige virksomheder. På stort set enhver erhvervsskandale sidder et flot revisorstempel.

Anklagen mod de små og mellemstore virksomheder falder sammen med en dyr hilsen fra Skattestyrelsen til 53 helt store danske revisionspligtige virksomheder. Deres skattepligtige indkomst hæves samlet med 6,1 mia. kr. svarende til 115 mio. kr. i snit, fordi de har sat interne priser forkert over for koncernselskaber i udlandet og dermed ladet skattepligtig indkomst sive ud i mildere skatteklimaer.

Følg EU's mindstekrav

Lettelserne af revisionspligten siden 2006 er blandt de største administrative byrdelettelser for erhvervslivet i perioden. Den positive tendens bør bibeholdes.

Og jo, virksomhederne har for mange fejl i regnskaberne. Lovgivningen er ganske enkelt for kompliceret. Vejen frem er derfor at forenkle skattereglerne, øge skattevæsenets kontrol og samtidig udnytte alle datakilder for at komme såvel fejl som snyderi til livs.

Også på europæisk plan er der bred forståelse for, at mindre virksomheder ikke skal påtvinges betydelige omkostninger til revisionspåtegninger. Kun Malta, Finland og Sverige har mere restriktive krav end Danmark, og senest har en arbejdsgruppe under det finske Arbets- och näringsministeriet foreslået lempelser. I stedet for at forfægte Danmarks topplacering burde skatteministeren gå den modsatte vej som Tyskland, Holland og Storbritannien samt små, åbne økonomier som Østrig, Belgien og Irland, der alle følger EU's mindstekrav.

Se kronikken her: