Fagforeningers ulovlige adfærd har store menneskelige omkostninger

23.09.2019

I mere end 12 år har det været ulovligt at kræve medlemskab af en given fagforening for at kunne være på en arbejdsplads. Alligevel er den aktuelle sag om fagforeningschikane, trusler og psykisk vold hos SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn kun toppen af isbjerget. Årligt føler 600-700 Ase-medlemmer sig udsat for »kollegialt pres« og tvunget til at melde sig ind i et bestemt fagforbund for at bevare jobbet. Ulovlighederne har store menneskelige omkostninger og bør stoppes, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase, i kronik i Berlingske.

Psykisk vold er netop blevet kriminaliseret.

Med god grund. At blive truet eller frosset ude sætter dybe menneskelige spor. Uanset om overgrebene og chikanen finder sted i skolen, familien eller på arbejdspladsen.

Heldigvis er opmærksomheden stor i forhold til at undgå mobning i eksempelvis skoler eller nære relationer. Men når det gælder medarbejdere, der gerne selv vil bestemme, hvor de er organiseret, foregår »kollegialt pres« anderledes upåagtet og uden, at hverken Arbejdstilsynet eller den ansvarlige minister reagerer.

I mere end 12 år har det været ulovligt at kræve medlemskab af en given fagforening for at kunne være på en arbejdsplads.

Alligevel er den aktuelle sag om fagforeningschikane, trusler og psykisk vold hos SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn kun toppen af isbjerget. Vi har hørt om det hos Falck og Danish Crown, men »kollegialt pres« foregår overalt og i stort omfang - dog sjældent i så grov og voldsom grad, som hos 3Fs medlemmer i Kastrup, der mest af alt minder om rockermetoder.

Ingen kan tvinges til medlemskab af en bestemt fagforening. Sådan lød essensen af den dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, der tilbage i 2006 skar det ud i pap: Det var i strid med menneskerettighederne, da to danskere blev tvunget ind i bestemte fagforeninger.

Dermed gav domstolen de omstridte eksklusivaftaler, som dengang omfattede 250.000 danskere, det røde kort.

Fagforbundet 3F -tidligere SID - kaldte dommen for en sort dag for den danske aftalemodel, og tre år senere konkluderede en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, at næsten hver femte lønmodtager oplevede et pres for at melde sig ind i de traditionelle LO-fagforbund. Samtidig oplevede hver tiende af de lønmodtagere, der havde meldt sig ind i en af de frie og uafhængige fagforeninger, at de blev diskrimineret på arbejdspladsen.

I dag er vi ikke kommet meget videre.

Sagen med 3Fs trusler mod en kollega i SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn vidner desværre om, at efterdønningerne fra eksklusivaftalernes storhedstid stadig er alarmerende aktuelle. I flere omgange har arbejdsnedlæggelser sinket flytrafikken og kostet SAS et tocifret milliontab, fordi bagagearbejderne er utilfredse med, at en kollegavikar har afvist at melde sig ind i netop 3F.

Chikane og trusler er hverdag

Kampen om retten til frit at vælge fagforening er blevet synlig, og metoderne til at presse kolleger har rystet. Chikane, mobning og trusler på bedste rockervis er øjensynlig en del af hverdagen. Det præcise omfang af fagforeningspres er ukendt, men at det foregår i stor skala på danske arbejdspladser, vidner daglige beretninger til Ase om.

Årligt føler 600-700 Ase-medlemmer sig udsat for »kollegialt pres« og tvunget til at melde sig ind i et bestemt fagforbund for at bevare jobbet. Nogenlunde det samme omfang som i 2012, hvor Ase for første gang målte på fagforeningsskifter som følge af kollegialt pres.

Metoderne og hårdhedsgraden varierer, men angsten for at miste jobbet er et helt gennemgående træk. Beskeden om, at her er vi medlemmer af det eller det andet forbund er i sig selv en trussel mod ens levebrød.

Derfor rådgiver Ase også medlemmer, der udsættes for denne ubehagelige form for »kollegialt pres«, til at bøje sig for truslerne til trods for, at det er - og burde være - en menneskeret frit at vælge, hvor man vil være organiseret.

Vores medlemmer skal ikke tage en fagforeningspolitisk kamp. De menneskelige omkostninger ved det er alt for store.

Tænk bare på den stakkels vikar i lufthavnen, som ikke ville lade sig kue. De fleste kan nok fornemme, at det ikke må være sjovt at være i hans arbejdssituation. Og at gamble med familiens indtægtsgrundlag er en for høj pris at betale. Medlemmerne ved udmærket godt, at der er tale om et ulovligt pres, men de ønsker bare ikke at komme i »bad standing« hos kollegerne eller risikere at miste deres job.

Går ud over helbredet

Det psykiske arbejdsmiljø på jobbet er en vigtig faktor ikke alene for at bevare jobbet.

Det er ganske enkelt dit helbred og velvære, der er på spil. Det er 3F helt på det rene med.

»Vær derfor opmærksom på mobning, og reager hvis du eller din kollega udsættes for det«, lyder rådet til medlemmerne på 3Fs egen hjemmeside. Der er tale om mobning, når der tales nedladende om eller til en kollega, når en kollega holdes ude fra alt samvær eller vedkommendes funktion på arbejdspladsen angribes, pointeres det.

Ifølge 3F er det ledelsens ansvar at forhindre mobning og chikane. Svigter den, råder forbundet blandt andet til at tale åbent om problemerne på arbejdspladsen.

»Konfrontér den, der chikanerer, selvom det kan være ubehageligt«, lyder en af anbefalingerne.

Samtidig opmuntres der til at hjælpe og støtte den person, det går ud over.

»Du kan ikke forvente, at offeret selv finder kræfterne til at få gjort en ende på mobningen«, pointerer 3F.

Her har fagforbundet en vigtig pointe, som tilsyneladende ikke er nået til 3Fs egne medlemmer blandt bagagemedarbejderne i SAS Ground Handling og mange andre steder rundt omkring i landet. At være udsat for chikane på arbejdspladsen tærer i den grad på kræfterne. Også når det gælder fagforeningspres. Så er kampen ekstra ensom, og lysten til at stå frem og fortælle om de aktuelle udfordringer begrænset. De fleste retter ind for at undgå en personlig deroute.

Sådan bør det ikke være, og det kan undre, at myndighederne ikke skrider ind.

Hvor er eksempelvis Arbejdstilsynet henne i sager som disse? Allerede i 2014 dokumenterede et norsk studie af 750 forskningsprojekter, at mobning på arbejdet kan give psykiske sygdomme. Belastningen på det mentale helbred er da også genstand for stigende interesse fra Arbejdstilsynet, men netop i forhold til fagforeningspres synes opmærksomheden at være fraværende.

Udbredt praksis

Nu er der kommet fornyet fokus på problematikken, og flere politikere kræver handling og en forklaring fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på, hvordan ulovlighederne kan stoppes. Hidtil har ministeren meldt pas og erklæret, at han »ikke kan og heller ikke vil« blande sig i konkrete tvister på en arbejdsplads. Det har vi et fagretligt system til at afgøre, lyder det fra ministeren, der samtidig erkender, at det ifølge reglerne står frit for enhver, hvilken fagforening vedkommende vil melde sig ind i.

Det kan jo umiddelbart lyde besnærende.

Problemet er bare, at kollegialt pres og fagforeningstvang langtfra kan isoleres til en enkelt ulovlighed i Københavns Lufthavn.

Det har desværre vist sig at være en udbredt praksis. Uagtet at såvel loven som eksperter og selv 3Fs formand Per Christensen siger, at alle har frit valg til at vælge fagforening, har en række fagforeninger meldt deres støtte til bagagemedarbejderne.

»Frit fagforeningsvalg? Ikke hos os!« lød det blandt andet fra Århus Stilladsmedarbejderklub.

Eller som Murersvendenes Brancheklub i Nordjylland har skrevet i et opslag på Facebook: »Når det kommer til spørgsmålet om, hvor vi som bygningsarbejdere organiserer os, er svaret helt klart, at man ikke selv bestemmer, hvor man vil stå organiseret.« Hvor længe kan en ansvarlig minister sidde overhørig, at der hersker åbenlys lovløshed og junglelov på det ressortområde, han har ansvaret for? Det kan godt være, at Peter Hummelgaard ikke vil blande sig i den konkrete sag i lufthavnen. Men han bør tage initiativ til at få løst den generelle lovløshed og bruge sin myndighed til at få sat en effektiv stopper for ulovlighederne.

Se kronikken her: