Politisk lammelse kalder på andres initiativ

11.12.2019

At diverse faglige organisationer giver mennesker, som dybest set bare tager hånd om deres eget liv og vælger helt selv at finansiere eventuelle ledighedsperioder, ansvaret for den danske models mulige sammenbrud og opsplitningen af danskerne i et a-hold og et b-hold, virker absurd, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase i debatindlæg i Sjællandske.

Hvad fagbevægelsen selv mener at have forsøgt at gøre omverdenen opmærksom på i årevis, synes med ét at stå lysende klart: Værdien af dagpengene har været faldende i en årrække. Det gør dagpengesystemet mindre attraktivt for stadig flere, og politikerne bør rette op på skævheden.

Erkendelsen kommer i kølvandet op Ases nye private lønforsikring med højere ydelser og kortere varighed til udvalgte faggrupper på arbejdsmarkedet med solide uddannelser og lav ledighed.

Op mod 250.000 økonomer, sygeplejersker og jurister med flere får nu mulighed for at forsikre sig uden om a-kasse og jobcenter med vilkår, der passer netop til deres behov og prioriteringer og helt uden at ligge det offentlige til last.

Alligevel anklages de lønmodtagere, der vælger den model, som giver størst økonomisk tryghed i familien, for at være usolidariske og på sigt få arbejdsmarkedet til at kollapse. At diverse faglige organisationer giver mennesker, som dybest set bare tager hånd om deres eget liv og vælger helt selv at finansiere eventuelle ledighedsperioder, ansvaret for den danske models mulige sammenbrud og opsplitningen af danskerne i et a-hold og et b-hold, virker absurd.

For kritikerne er det omkostningsfrit at opfordre politikerne til at løse dagpengesystemets hovedudfordring - den faldende kompensationsgrad.

Her og nu er der hverken politisk vilje eller penge til at hæve dagpengene, erkender beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Og de 10 milliarder kroner, det ifølge ham vil koste, kan regeringen, der er hårdt spændt op af udgiftskrævende klimamål og andre velfærdsdagsordner, næppe nogensinde mønstre.

Det ved kritikerne udmærket.

Men hvad er lettere end at lade frustrationerne gå ud over helt almindelige borgere.

For dagpengesystemet er udfordret. Særligt for danskere i mellem-og højindkomstgruppen er gabet mellem dagpenge og lønindtægten stort, og udvalgte akademikergrupper får sjældent dækket mere end 35 procent af deres lønindtægt.

God tryghed

Omvendt giver dagpengesystemet god tryghed for danskere med lavere indtægter og større risiko for at blive ledige. Sådan vil det være, uanset hvor mange lønmodtagere, der vælger at forsikre sig helt uden om systemet.

Andre -op mod 400.000 dagpengeforsikrede -har valgt at supplere med en tillægsforsikring, så de er bedre dækket, hvis de bliver ledige. Så mens politikerne tøver, sørger danskerne for at dække deres behov for økonomisk tryghed på anden vis.

Ase har ingen intentioner om at undergrave velfærdssamfundet. Tværtimod ønsker vi, at alle på arbejdsmarkedet har mulighed for at vælge netop det lønsikringstilbud, som bedst matcher deres situation og økonomi. Allerede i 2015 forud for dagpengereformen foreslog Ase en hel ny dagpengereform, hvor den maksimale dagpengesats hæves markant i begyndelsen af ledighedsperioden.