A-kas­se di­rek­tør: Tro­els Lund Po­ul­sen er helt for­kert på den – dag­pen­ge er stort set fi­nan­si­e­ret af med­lem­mer­ne selv

13.10.2021

Det er en fejl at tro, at skatteyderne betaler for dagpengene. 80 procent kommer nemlig fra medlemmerne selv, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase, i kronik i Børsen som svar til Venstres finansordfører og tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens udtalelser i avisen om, at systemet er skatteyderfinansieret. 

Gentagelser har en særlig klang – og ofte en tilbøjelighed til at forstærke budskabet. Det kan have sine fordele, når pointen er god, og i øvrigt rigtig. Men det har bestemt sine begrænsninger, hvis budskabet er behæftet med fejl eller misforståelser.

En sådan gentagelse serverede tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der nu er finansordfører og partiets chefforhandler i de igangværende forhandlinger om fremtidens dagpengesystem.

“Vi har et generøst dagpengesystem i forhold til mange andre lande. Det er skatteyderfinansieret, og derfor skal der være ret og rimelighed i det. Samtidig skal det altid kunne betale sig at arbejde. Derfor er vi ikke interesserede i, at nogle spekulerer i at være på dagpenge, inden de søger et arbejde,” sagde Troels Lund Poulsen forleden i et interview i Børsen.

Betaler 80 pct.

Argumentet om, at dagpengesystemet er skatteyderfinansieret, er langt fra nyt. Men det bliver det ikke mere korrekt af. Dagpenge er ikke noget, de ledige får fra staten. De betaler selv langt hovedparten af udgifterne til den frivillige forsikringsordning, der årligt koster mellem 15 og 17 mia. kr. Bortset fra coronakrisen har de samlede årlige medlemsbidrag til a-kasserne over de seneste mange år udgjort ca. 80 pct. af nettoudgiften til dagpengeudbetalingerne.

Reelt har a-kassemedlemmernes egenbetaling til dagpengesystemet ikke været under 50 pct. siden 2005, og i perioden 2007-2008 med rekordlav ledighed var bidraget større end de samlede dagpengeudbetalinger, viser analyser fra både Det Økonomiske Råd, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Ase.

Desuden bidrager virksomhederne med en mindre del i form af G-dage, hvor arbejdsgiveren som udgangspunkt betaler de to første ledighedsdage. Faktisk er statskassens bidrag på et historisk lavpunkt. Tilmed er organiseringen og administrationen af dagpengesystemet privatiseret i a-kasserne og betalt helt og aldeles af medlemmernes kontingent.

Den markante private finansiering af dagpengesystemet er en vigtig pointe, når dagpengemodellens største udfordring, den faldende kompensationsgrad, diskuteres. A-kassebidraget er uafhængigt af den enkeltes arbejdsindkomst og udgør derfor en større del af indkomsten for personer med lav indtægt. Omvendt udgør dagpengene en relativt mindre del for ledige, der har haft en høj arbejdsindkomst.

Allerede tilbage i efteråret 2014 påpegede Det Økonomiske Råd problemstillingen med den lave kompensationsgrad og foreslog en trappemodel med højere ydelse i begyndelsen af ledighedsperioden.

Som eneste a-kasse tog Ase dengang modellen op og fremlagde et forslag med væsentlig forhøjet kompensation i form af et løft i den maksimale dagpengesats med 8.000 kroner om måneden og derefter faldende ydelse for hvert yderligere kvartals ledighed.

400.000 lønforsikringer

Desværre lå al fokus fra fagbevægelsen på at undgå, at nogle få ledige faldt ud af forsikringssystemet i stedet for at gøre dagpengeordningen attraktiv for den million forsikringstagere, der i spørgeundersøgelser allerede havde peget på kompensationsgraden som det ømme punkt.

Resultatet blev markant vækst i markedet for private lønforsikringer, som tæt på 400.000 danskere i dag har tegnet. Vel at mærke uden, at det har betydet, at ledigheden er steget.

Tværtimod er den rekordlav og mangel på arbejdskraft er erhvervslivets største udfordring. Man kan altså godt hæve kompensationsgraden markant – enten via private lønforsikringer, gennem dagpengesystemet eller i kombination – uden at forsikringstagerne vælter ud i ledighed. Et faktum som bekræftes af – formentlig – det eneste danske studie over sammenhængen mellem ledighed og højere kompensationsgrad, via kollektive lønforsikringer, som Forsikring & Pension gennemførte i 2015.

Fejlagtige gentagelser

Tilmed er det ganske vanskeligt entydigt at konkludere, hvorvidt det danske dagpengesystem er generøst i forhold til andre landes. Finansieringsformen er vidt forskellig på tværs af lande som Finland, Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien og en grundlæggende forskel, at ledighedsforsikringen i de nævnte lande, er helt eller delvist obligatorisk.

Men allervigtigst, en international sammenligning er ligegyldig for en dansk forsikringstager, fordi forsikring er et individuelt valg, der skal afdække risiko og værdi for den enkelte forsikringstager.

Så jo, det skal altid kunne betale sig at arbejde, og der skal være ret og rimelighed også i fremtidens dagpengesystem. Men skal vi skabe et langtidsholdbart system, er det helt afgørende, at det bygges på fakta frem for forhastede konklusioner og fejlagtige gentagelser.

Se kronikken her: